Hvordan julen blev til i år tyveti

Nej vist er julen ikke en erindring endnu. Men det bliver den. Tro mig! Om ganske få uger, ser du tilbage og tænker, at nu er der igen et helt år til. Men hvornår begyndte den da og hvad er i grunden jul? Hvem tryller den frem? Det må vi have styr på, inden året er omme. Og jeg starter min beretning, mens der sker sære til på klippeøen...

Allerede i januar var Julemor i julehumør. Ingen tvivl derom. Nænsomt og systematisk blev pynten pakket i kasser. Sorteret forinden med det elektriske og andre ting, som naturligt skal hives frem først, når 1. søndag i Advent PLUDSELIG dukker op ud af det bare ingenting. Det er dog forunderligt, som denne vigtige dag kommer bag på en år efter år, uanset hvor mange gange, man har forvisset sig om datoen.

Dernæst blev en ordentlig kasse pakket med alskens pynt og pjank til at dekorere med. Ja i virkeligheden burde det jo være den kasse, der tages først frem, for der skal jo laves adventskrans FØR den 1. søndag i Advent. Ikke sandt?! Den blev godt og vel fyldt. Og faktisk dukkede der stadig ting op i foråret, som burde have været deri. Ja sågar i sensommeren... Men da var den så fyldt, at de måtte være andetsteds!

Men faktisk var det kassen med pynt til træet, der blev pakket allerførst. Oh jammer og klage, for Julemor tåler dårligt gran. Så træet måtte allerede inden nytår bæres ud, så at hun kunne trække vejret ordentligt igen. Tanken om et træ af mindre grøn karakter havde strejfet hende et par gange. Men nej. Det var næsten for tung en skæbne. Så hellere nøjes med at nyde det få dage hvert år. Og det var dog ikke spildt, for dårligt var det kommet ud, før dets grene blev klippet i stykker og stukket ned om planterne for at mildne de kolde, tørre vinde, som vinteren kan bringe med sig.

Fortsættes sikkert imorgen... j*u*l

Mens pynten endnu var fremme og strålede, gned og vred Julemor sine hænder, næsten i fortvivlelse. Til de flestes store overraskelse var der kommet sne og kulde inden jul! Efter adskillige år med lunere og lunere og langt mere snefattige vintre, end man kunne mindes, så var Kong Vinter pludselig tilbage. Efteråret havde været ufatteligt travlt med festligheder og rejse. Og derved var der ikke strikket en eneste sok!

Så i mellemjulen, hvor roen endelig faldt på, begyndte strømpepindene at gløde, når der ikke var gæstebud eller forberedelser til årets sidste dag og aften. Og pindene blev ligesom sne og kulde ved ind i januar og februar. Ja tilmed i marts, hvor de allerførste sokker til den kommende jul blev strikket! Men se da havde Julemor også 30 par sokker i alverdens størrelser og farver bag sig! Og albuen ville ikke strikke så meget som et eneste par mere.

Dén slags glemmer en Julemor ikke lige med det samme! Ganske vist fik strikkepindene lov til at hvile sommeren igennem. Men selvom efteråret endnu engang tegnede travlt, så var strømpepindene ikke langt væk - og knitrede ved enhver lejlighed. Forleden i en af de sidste dage i november, blev "det perfekte par" afleveret. Ja det er ikke et navn, man sådan bare lige får ud af den blå luft. Men aldrig er et par sokker fra Julemors pinde blevet rost højere end netop dette. De sad som støbt! Og tilmed blev den glade modtager næsten sat i julestemning af dem! Ja det kan nok også hænde, at vinterens meget tidlige indtog i år kan have sin del af æren. Sokkerne er nemlig allerede nu, inden julemåneden begyndt af finde ejere. Ikke dem alle, men en del er tænkt som "opvarmning" til jul, istedet for ekstra gaver efter nytår...

Fortsættes, når tiden det vil... j*u*l

Herlig læsning glæder mig til mere*131*

Ja så er det pludselig den 1. december! Hvis du undrer dig over det bratte spring i historien, så er det slet og ret fordi, det er måden Julemor og sikkert også andre oplever julens komme... Knapt er den ene overstået, før den næste begynder (ghf Ja det klager Julemor naturligvis slet ikke over, for NU begynder alle andre også at tage julens varme til sig (hte

Alligevel sad Julemor med røde øren tidligere idag. Hvad er det, som altid bør være klar på den første decemberdag? Hvad er det, som Julemor vist aldrig har glemt tidligere? Hvad er det, som hendes yngste nissepige i den grad skældte ud over til aften?

KALENDERLYSET *215

Den kvikke læser vil nok nu tænke, at det da er forståeligt med det vejr, som lige nu hersker på solskinsøen. Siden mandag har den kun været åben for trafik i temmelig få timer. Hele to skolesnefri dage samt en halv idag har ikke levnet megen tid til at huske alle indkøb. Og ja lad os bare indrømme, at øen ruster sig til snestorm i det kommende døgn, så tanken om at råde bod på skaden imorgen er ganske utænkelig.

Men det er ingenlunde tilfældet. Faktisk har det i en måned været muligt at indkøbe kalenderlys, da dagligvarebutikkerne allerede i starten af november pyntede op med gran og nisser og overlæssede hylder med alt, hvad købehjertet kan begære af pynt! Men noget holdt Julemor fra hylderne. Ikke det mindste interesseret har hun været. Og det er i grunden lidt mærkeligt. Jovist er hun ikke den, der ikke kan modstå købte fristelser. Hun er jo mest til det, der kommer fra hjertet og kreativiteten. Men hun plejer dog at gøre visse indkøb...

Næh fejlen ligger et helt andet sted! Dekorationskassen er ikke pakket ud endnu. Og se dét må der rådes bod på! Straks imorgen bliver den endevendt og SÅ må kreativiteten på arbejde... Som "plaster på såret" og i anledning af denne første dag i julemåneden blev der istedet kogt lidt jordbærmarmelade af sommerens bær fra fryseren og stegt æbleskiver.

Hvor i alverden blev sommeren forresten lige af?! Fortsættes, når stormen raser j*u*l

Findes der nisser i år tyveti? Ja det ved den søde grød, der gør! Knapt var sommeren forbi, før Lurendrejeren flyttede ind hos Julemor. Når du ser billedet, så tænker du nok, at NU rabler det da for Zep. Enhver kan da se, at det er en betonfigur eller sådan noget. Men se, man kunne slet ikke have lavet denne figur, hvis ikke der var en nisse, som viste sig for kunstneren og stod model... Sådan er det med de nisser, der ligner for alvor. Og det helt særlige ved dem og altså Lurendrejeren her er, at selve nissen flytter med ind. Det har I sikkert hørt før, at "Nissen flytter med" - ikke sandt. Og tror I mig ikke, så har Naturhistorisk museum faktisk udgivet en lille bog/hæfte om nissernes naturhistorie! Husker ikke helt titlen... Den ligger vist nok på mit natbord. Eller er det købmandsdisken. Måske har jeg taget den ned på hylden med mine andre naturbøger og havebøger. Hmmm, sig til, hvis jeg skal hitte den og finde titlen. Skal vi ikke sige det?!

Sidste år troede min nissepiger ikke længere på kalender- og adventsnissen! Det kom de vist til at fortryde, for så var der ikke hverken kalender- eller adventsgaver hele december! Forleden kom de så og spurgte, om de fik det i år. Julemor svarede, at det regnede hun ikke med, da de jo ikke længere troede på nisserne. Som ved et trylleslag og meget indignerede bedyrede begge, at de skam troede på nisser!! Ja det kom så langt som, at den yngste nu troede Julemor, når hun mente, at nissen måske boede nede i klaveret... Og sørme om ikke der var sat et par gaver til dem i søndag *226*

Jeg tror bestemt, at vi kommer til at høre meget mere til Lurendrejeren her i december. Man skal ikke lade sig narre af, at han ser ud til at sove!

Måske ville han drille, ham Lurendrejeren, her i formiddag, fordi jeg afslørede ham... Ihvertfald fandt jeg digitalcameraet nedsænket i en kande vand - eller rettere, så hørte jeg et plask i køkkenet, hvor ikke en levende mors sjæl var og gik så ud og fandt det druknede fotoapparat (15)Det står nu på den buldrende radiator og der er vist kun tilbage at håbe...

Når julen eller kulden indfinder sig, hvad der så ellers kommer først, begynder Julemor at fodre fuglene ude. De har sommeren igennem arbejdet i haven med at fjerne skadedyr, så kemiske stoffer har været unødvendige. Den mest trofaste, lader sig ikke sådan lige fotografere i fugleboldkurven. Ham ser jeg ellers adskillige gange om dagen; Den lille Rødhals. Red Robin, som han hedder på engelsk er så krigerisk og teritorial, at han ikke tillader andre af sin slags at spise med eller opholde sig i nærheden! Dog har han sine kvaler med Solsorten indimellem. Solsorten mener nemlig bestemt, at den ejer AL mad og den bette bliver jaget derfra fra udbredte og truende vinger.

Vedhæftet fil 49683

Bare rolig; Sådan ser gården slet ikke ud nu. Den er nu næsten forsvundet i sne. Himmel og jord har flere gange idag stået i et og efterhånden kan man slet ikke se ud af de tilfygede ruder i Lillebo. Men Julemor åbner halvdøren fra køkkenet og ud og kaster frø på trappen, så Fasaner, Spurve og en masse andre fugle kan få lidt at spise, selvom vejret raser.

Forleden var der fornemt besøg! Ja hele to dage i træk, lod spætten sig både se og høre tæt på køkkendøren. Dét sker kun meget sjældent.

Vedhæftet fil 49684

Ja hvor blev sommeren mon egentlig lige af? Netop nu står himmel og jord igen i et og i hvidt. Det er 2. søndag i advent med sne i år! Julemor leder forgæves i erindringen efter en jul, der startede med så meget sne og kulde. Ja ikke, at det er slædehundekoldt på Solskinsøen. Men alle sommerblomster, Dahlier og andet i drivhuset, som var sat ind for at holde liv i det lidt længere, hænger nu slappe ned og der venter dem kun at blive kasseret, når Julemor engang kan komme ind i sit drivhus igen.

Istedet går tankerne tilbage til juli, hvor Julemor og den ældste nissepige var ude at kigge til kirsebærene. Det er små, næsten sorte bær. De er ikke sure, men har derimod en virkelig kraftig og lækker smag! Sidste år havde de premiere som ingrediens i en hjemmelavede likør år, som i den grad gjorde folk afhængige af den fantastiske smag med strejf af mandel til jul. I år skulle der rigtig "brygges" til jul af dem. Bærene skulle lige sidde 2-3 dage mere for at være ordentligt modne, blev de to enige om. Ikke at alle bær modner præcis samme dag. Men hovedparten ihvertfald. Smagsprøverne manglede liiiige det sidste. Da de skulle plukkes, var de VÆK! Ikke et eneste sad tilbage, heller ikke stilke eller noget, så Julemor tabte skuffen og fik næsten tårer i øjnene.

Solbærene var der dog endnu. Store og saftspændte modnedes de nogle uger senere. Og så blev istedet en opskrift på likør af dem, fundet frem. Den skal nu ikke bruges i selve juledagene, men nytårsaftensdagsformiddag, hvor julemor traditionen tro (for 3. år nu) bager æbleskiver, som spises med solbærmarmelade og i år solbærlikør. Tidligere har det ellers været Piratrom, som stod i de små glas, men den fåes ikke længere. Og der bages mange æbleskiver, for døren er åben for venner og bekendte at komme og hygge på årets sidste dag. Kaffe, the, saft og hvad der måtte være tilbage af julesmåkager og guf samt, hvad der ellers kan fremtrylles sættes også på bordet. En rigtig hyggelig tradition i en afslappet form ovenpå juledage, som nemt kan blive et ræs for at nå hele vejen rundt til familien... Og den springer ikke helt ud af fantasien, men bunder i tekster på nettet, som har omtalt, at man på årets sidste dag går rundt og ønsker godt nytår og bliver budt på æbleskiver. *304*

Hvordan ved man, at december er "fremskreden"? Jow det er, når man sidder her og tænker; "Jeg har ikke tid til at sidde her" (t) Men indimellem MÅ man altså bare sidde - og også nedfælde et par ord m.m. Er der en ting, Julemor genlærer hvert år i december, så er det, at man skal variere sine aktiviteter, hvis ikke, man skal løbe sur eller skadet i det...

Igår aftes havde Julemor strikketøjet med til "Tegning". Ja det er ikke hende selv, der bliver undervist forstås - hun er "blot" med. Men højrearmen begyndte at brokke sig fælt over strikkeriet. Så det blev lagt og en blyant grebet med venstre istedet... Dét kom der et lille "portræt" af en drillenisse ud af, som kan beses under "Håndtegninger". I tankerne var en gammel ven, som ikke er længere. Han blev for 4 år siden gjort af cernit, ægte nissehår, elefanttråd, pladevat og uldgarn. Huen blev strikket af noget af det meget tidlige af Julemor's spinderier og derefter filtet. Han var så fin og fræk en lille drillenisse. Men desværre ikke af så god kvalitet, at han overlevede nogle knubs - og gik derfor til de evige nisselandskaber for et par år siden.

Vedhæftet fil 49875

Det var fristende at kaste sig over en fætter til Fumpe idag! Men så letsindig var Julemor dog ikke! Snarligt skal hun på flere julebesøg og værtinderne glæder sig hvert år til hjemmelavede juledekorationer... Så frem med hele gøjemøget! OG jeg kan love jer, at køkkenet ser meget "kreativt" nu, hvor det hele er spredt godt og grundigt. Ikke færdig nej, men godt begyndt. Her et par af dekorationerne samt en Julekaktus puttet i en kurv og julepyntet...

Vedhæftet fil 49876

Vedhæftet fil 49877

Og til aften blev der hæftet ender på endnu et par sokker, som skal glæde et par forfrosne fødder på søndag, hvor Julemor også skal på besøg - og planlægge selve juleaften *247*

Der er stadig dejlig hvidt udenfor hos Julemor! Igår var hun ude og kigge i drivhuset. Og tænk engang; Der er fine skudspidser på nogle af forårsblomsterløgene i krukkerne derinde, frø der skal høstes på sommerblomster (som ellers er færdige med at se godt ud) og rosenstiklingerne har fine nye, sprøde skud. Sikke en fryd forud for lysets fest (æåøMen til aften er det dog blevet lunere i vejret og der snakkes om regn imorgen. Men der siges jo så meget...

Sikke julemor har haft travlt... godt med planlægning *2116*

Århh... hvor jeg nyder dine små hverdags histore her op til julen. tak for dem. (k)

Dejligt at høre (z)

Julemors dag er startet med denne lille historie, som er dumpet ind i en mail *120*

Julehistorie ....

Der var engang en perfekt mand og en perfekt kvinde, som mødtes, flirtede og giftede sig.

Deres ægteskab var naturligvis perfekt.

Lillejuleaften kørte det perfekte par i deres perfekte bil ad en øde vej.
Det var frygteligt vejr, og vejen var meget glat. De så, at der var sket en
ulykke og standsede naturligvis deres perfekte bil for at hjælpe.

Det var julemanden, der var væltet med sin kane fyldt med gaver.
Det perfekte par ønskede ikke, at tusinder af børn skulle undvære deres
julegaver, så de tog julemanden med alle hans pakker ind i deres perfekte
bil, så gaverne kunne blive delt ud til de ventende børn.

Men det var jo et forfærdeligt vejr, og pludseligt kørte også det perfekte
par galt i deres ellers perfekte bil. Kun én af de tre i bilen overlevede.
Hvem? (Se løsningen længere nede...)









(Fortsæt lidt endnu...)


















Den perfekte kvinde overlevede.
Det siger jo sig selv, for hun var den eneste person i denne historie, der
eksisterede i virkeligheden. Alle ved jo, at julemanden og den perfekte mand
ikke eksisterer.











Og nu må kvinderne ikke læse videre. Vittigheden er slut. Mændene må gerne
læse videre...













(Fortsæt lidt endnu...og kun mændene, sagde jeg!)










Altså: Hvis julemanden ikke eksisterer, og den perfekte mand heller ikke, så
må kvinden jo have kørt bilen. Det forklarer ulykken.






Og hvis du er kvinde, og du er ved at læse dette, så illustrerer det en
anden af livets sandheder:
Kvinder hører aldrig efter, hvad man siger!

En kort lille hilsen fra Julemor, som aser og maser med at få en masse rent tøj tryllet i skabe. Skabe som for nogles vedkommende lige måtte have en hjælpende hånd med at give plads... Meeeeen, mens Julemor har travlt, så pynter Kong Vinter så sandelig ruderne *237*

NU trænger julemor til en god kop adventskaffe - den fjerde af slagsen i år med sne udenfor vinduerne *123456*En sjælden gæst i disse tider, kigger også ind - vintersolen. Og dét er godt netop idag!

Igår skulle julemor til fødselsdagsgilde om aftenen. Så da den ældste nisse var sendt afsted på week-end i "Skovklubben" først på dagen, blev der hevet ler, stager og pynt frem - og gravet mos frem ude, hvor det stod i en kurv med det fineste juledrys på... Forleden fandt julemor "den helt rigtige" skjuler til denne dekoration. Nu er vi så tæt på selve julen, at der godt må være knald på det røde! Så der blev kreeret "i en fart". Og værtinden blev heldigvis rigtig glad for den *226*

Vedhæftet fil 50043

Men det var nu ikke gjort med at lege dekoratør. En endnu større og langt mere uvant opgave ventede... Symaskinen, som nu i et par år kun har kunnet sy frem og tilbage og aldeles ikke kunnet siksakke eller andet sjovt, blev for en sjælden gang hevet frem og støvet af. Den klagede sig da også grundigt og var ikke meget for at spole undertråd op. Men det kunne nu ikke nytte, for huset yngste nissepige manglede tøj! Vel at mærke nissepigetøj til optog på hest denne adventssøndag. Og som om, det ikke er nok, så skulle tøjet også kunne være udenpå en varm vinterjakke, for vejret er absolut ikke til at nøjes med en stor rød sweater!! Uha *141* Der var ikke tid til mønster og julehesten kunne heller ikke lige måles. Men nissepigen blev iklædt jakke og så blev der målt og derefter klippet på gehør. Der blev syet og bandet over, at nervøs velour så gerne vil rulle og trække sig. Ud af fantasien voksede der på trøjen et "slæb", som skal ligge på julehesten "Zep" eller Zephyr, som hendes fulde navn er. Der blev klippet fortil, så den (forhåbentlig) ikke klumper forneden på maven. Og så dukkede der ellers et hav af idéer op, som må gemmes til næste år. Hvis da ellers den dur... Det blev nemlig tid til at tage til superhyggeligt gilde, som varede til den nye dag. Og alligevel måtte julemor op og sy det sidste tidligt søndag morgen *142* Nu hænger den der, klar til nissepigen, som netop er gallopperet ned ad trappen for at blive klar. Hun synes den er flot - og dét er jo det vigtigste!

Vedhæftet fil 50044

Vedhæftet fil 50045

TAk,Julemor ,for din historie *243* Det fik lige julehumøret til at stige et par grader*226**226*

(bdk uden mønster. Hvor der julekåbe blevet fin.

(æåøfra Tut

Dét var dejligt at høre Halloweenmor *243*

Takker Tut (:) Det endte desværre med, at Nissepigen meldte afbud, for hun var bange for, at Zep-hesten skulle skride på de isede veje. Og det var hun ikke ene om... Det blev en lille, sluttet flok, der drog igennem Nexøs gader i år: http://www.bornholm.nu/?Id=33344

Men så er der jo næste år *2116*Kåben viste sig at være helt rigtig iflg. nissepigen - den blev nemlig afprøvet! Såååå nu kan julemor jo så pynte videre på den i et helt år *142*

Avs den slap du godt fra Zep ikke dårligt ikke dårligt...synd vejret driller jer så meget på Bornholm også...

God 4 advent til jer også.

Så blev det "pludselig" juleaftensdag *2116*og en masse fortælling måtte vente i dagene forinden. Meeen det kan komme, det kan komme! Nu hopper julemor lige let og elegant til at ønske alle en

Rigtig glædelig jul *226*

Aldrig nogensinde har den hos julemor i Lillebo været så hvid som denne! Det er snestorm og den har nu varet i et døgn, hvor sneen har lagt sig til al det, der var i forvejen... pmv'erne har problemer med at komme frem i sneen og der advares om, at det nu også er livsfarligt at begive sig ud til fods... Nåh ja Julemor skal da ihvertfald ingen steder - og ville også have ganske, ganske svært ved at komme ud ad døren...

(æåøGlædelig jul til alle jer i lillebo Tak for året der er gået og din hjælp.

Selvtak!

Sidst på formiddagen iførte jeg mig "polarudstyr" og kæmpede mig ud gennem haven til vejen. Jeg havde set, at to lokale, små traktorer havde hygget sig med at rydde sne fra begge sider af os i nogle timer. Så jeg gik på loftet og sloges et kvarter med at få vindue åbent og frit udsyn og kunne så se, at vejen over til genboen, en aldrende herre, var fremkommelig.

Så blev rygsækken pakket med en pose kaffe, frugt, nødder og nogle af de hjemmebagte vanillakranse. Jeg stod i sne til livet mere end en gang og kæmpede mig meget elefant op - men det virkede. Frem kom jeg og gik ind og bankede på køkkendøren, hvor jeg nær havde skræmt livet af ham. Pga alt tøjet og refleksvesten kunne han ikke lige genkende mig.

Men så kunne det ellers være, at kaffemaskinen kom igang og munden på gled! Han led heldigvis ingen nød, men småkagerne gav glimt i øjnene... Vi fik vendt verdensituationen - også lokalt - vejret og fuglene, som han også fodrer. Jeg fik set hans juletræer, for begge børn/børnebørn havde været hjemme med træ og pyntet og jeg fik vist en flot bog over Bornholm. Og jeg tror, jeg nåede at få 4 kram, inden jeg fik mig pakket ind og kæmpet hjem igen.

Jeg har taget lidt billeder af juleting (kommer nok her senere) og også lidt ud ad vinduer. Faktisk havde jeg også cameraet med på min færd, hvor jeg iø mødte flere fra nabolaget, som var ude og se verden. Men det fyger stadig og jeg vil nødig ødelægge det nye camera... Men jeg kan berette, at vi rigtig nok ligger i læ her ift andre steder i nabolaget. Der er voldsomme driver, der blokerer vejene. Jeg gætter på, at vi tidligst kan komme til byen tirsdag (hvis vejret arter sig og der ikke kommer mere "flormelis" *237* ). Kan ikke gøre for det, men jeg er altså temmelig imponeret af moder naturs kræfter!