Printable View
Navnet podder sagde min mor om os unger i 1950erne når vi kunne opføre os ordentlig.
Mine podder med blød stemme føring.
Unger md hård stemme føring, når vi var skrub umulige.
Har nogen af jer hørt ordet podder før om børn...og ca hvilket årstal er det blevet brugt.((O))
Jeg har skrevet til www.jyskordbog.dk om de kendte noget til brug af det navn, her er svaret.
Kære Bente Vinding
Vi har ikke i Jysk Ordbogs samlinger dette ord oplyst fra Fanø. Men der er uden tvivl tale om ordet "pode" (= egl. stikling, overført om lille barn), også kendt fra rigssproget. Men din skrivemåde kunne tyde på udtale med kort å og blødt d – som da bedst skrives podder. Denne udtale kunne tyde på påvirkning sydfra, idet ordet i Slesvig-Holsten og i Frisland hedder pot (også med kort å, men slut-t).
Jeg har lagt din oplysning ind i ordbogssamlingen; så må vi ved redaktionen af p- se, om vi kan få Fanø-udtalen bekræftet af paralleller andetsteds.
Med venlig hilsen
fra Jysk Ordbog
Viggo Sørensen
Ja, jeg har hørt det og også selv brugt det ( gør det stadig væk )
hvis der løber et par børn og leger som ser ud til at hygge sig kan jeg godt sige se de par poder de hygger sig rigtigt.
Jeg har også hørt ordet før.
Min far kaldte mig sommetider for en lille "prås". Det har jeg altid undret mig over, fordi jeg er da ikke noget tællelys!
Mine bedsteforældre , forældre og vi har brugt ordrt ,
og bruger det ret tit.
Der er også mange af vores venner /bekendte der bruger det.
selv bliver jeg spurt . hvordan har podderne det. ( voksne børn )
Jeg vil tro at oret stammer fra , når man lavede nye plantebørn.
man podder et træ , laver er nyt træ / planter.
Det er ikke det ord samme ord, som Hundeuld er inde på. :-)Citat:
Oprindeligt indsendt af Birgitma
Prøv igen at læs det, som Viggo Sørensen fra Jysk Ordbog skriver.
Ordet poder kender jeg også godt, det bruger jeg da også selv, men ordet podder kendte jeg ikke.
Måske er det en dialekt?
Når jeg bruger poder om mine børn, er det ment kærligt, som noget nænsomt og kært.
Unger bruger jeg dog også i flæng, det er mere hverdagsagtigt her. Jeg bruger generelt ikke ordet børn. Det lyder alt for pædagogisk til mig. *120*
Hmm, jeg tror, vi taler lidt forbi hinanden herinde.Citat:
Oprindeligt indsendt af Steffen
Poder og podder er ikke det samme ord og har ikke samme udtale. Poder udtales "poooder" med blødt d, og "podder" udtales mere som "påt-der".
Man "påtder" ikke et træ, man "poooder" det der imod, i hvert fald ifølge dansk retskrivning, men derfor kan dialekten jo godt være anderledes rundt omkring. :-)
Nette
Nette siger Hmm, jeg tror, vi taler lidt forbi hinanden herinde.
Du har sikkert ret, nu er jeg sådan en der staver ord som de udtales,
måske sætter jeg også et bogstav mere på end nødvendig eller fjerner et.
Da jeg er meget lydstærk, og skal have ordet udtalt meget tydeligt
før det skrives, hvis ikke bliver det stavet forkert, jeg er ordblind
i letter grad,
jeg er altid lydhør for rettelser.
Tak Nette.
Nej nej, det er slet ikke en rettelse, dialekter skal endelig IKKE rettes til. De skal bevares. Ord, forskellige udtaler og betydninger er tegn på liv og brug af sproget. Det er guld værd. :-)Citat:
Oprindeligt indsendt af Steffen
Det er også sjovt, så forskelligt, vi taler her i lille Danmark. Rejs 200 km. og du kan måske knapt forstå, hvad de siger, f.eks. i Vestjylland og Sønderjylland, når de taler med dialekt.
Problemet opstår bare, når vi ikke ved, om det er det samme ord, vi taler om. Og det lyder faktisk herinde til, at det ikke er helt det samme ord.
Det var ikke myntet på dig overhovedet, det må du endelig ikke tro. :-)
Meget apropos siger vi her i Århus, ikke halstørklæde, men halsterklæde. Min søn på 8 grinede af mig i dag, da jeg bad ham binde sit tørklæde. Han rettede mig og sagde "Det er da ikke et tørklæde, det er et halsterklæde." Han havde slet ikke set det sammensatte ord.
Vi siger også pÅRt, sÅrt og lÅrt. Vi er helt ude på landet, og ikke så korrekte som på Sjælland, hvor de siger tydeligt O i disse ord.
Sproget er fantastisk, og det udvikler sig løbende. Jeg kan godt lide nye ord og slang, men jeg mener også, man skal bevare det gamle og det forskellige, for det er en del af vores rødder.:-)
Nette
Sønderjysk, vendelbomål og bornholmsk er vist de sværeste dialekter at forstå for mig. Thybomål er ikke så svært at forstå, men jeg har jo også hørt det siden jeg var knap 5 år. Det er over 40 år siden vi i 1966 holdt ferie i Thy for første gang (dengang boede vi til leje - nu har vi vores eget hus der).
Nette.
der skal mere til at jeg bliver fornærmet, og det er jeg ikke.
min datter flyttede til Århus for ca 6 år siden, og der er
blevent en sprogforskel fra før og nu, huggeligt
min svigersøn er fra Skanderborg , i guderne et sprog .
jeg har stået på den vestjyske strand og hørt Winnie tale med en indføt,
(Winnie er fra ålborg) jeg gik min vej og smågrinede, jeg fatte ikke et ord.
Nej Nette, jeg tager det ikke personligt op.
Det er jeg glad for. :-)Citat:
Oprindeligt indsendt af Steffen
Ja, vi har et frygteligt sprog her i Århus/Skanderborg. Selv får jeg at vide, jeg tager meget korrekt dansk, men jeg har dialekt på alligevel, og kan sagtens høre, hvor dum jeg lyder, når jeg er udenbys.
Specielt på film lyder det helt forkert. - Men ok, når det hele lyder københavneragtigt på film, er det ofte, jeg slet ikke når at høre, hvad der bliver sagt, og i sådanne tilfælde er det skønt, når der er tekst på. :-)
Ja, Lene, bornholmsk. Uff, det er svært. Hver gang jeg hører en tale bornholmsk, bliver jeg så forvirret, at jeg lige når at tænke på, hvor utroligt det er, at de overhovedet kan forstå hinanden derovre, inden jeg har fattet mig og tænker klart igen. (R)
Faktisk er noget af det, der er mest imponerende ved dialekt, at man over alt kan stave tingene på samme måde, det er blot udtalen, der er forskellig. Ja, selvfølgelig lige plus alle de ord og vendinger, der eksisterer rundt omkring på de forskellige dialekter. Mojn, f.eks.
Men meget svært må det være for børn, der er i gang med at lære at læse....
Nette
apropos Pårt/port, min kæreste siger Hårn og ikke horn, af en eller anden grund kan jeg slet ikke vende mig til det sprog fra midt/øst jylland, for jeg har mest boet i syd og vest jylland....det er lidt sjovt. og nu er min xmands børn blevet rykket ud af deres vandte rammer i thy og er flyttet til sønderjylland med deres mor, de har det svært med sproget selvom jeg havde lært dem at slik hedder bom i sønderjylland :)
Ang. emnet så er min søster og jeg også blevet kaldt Poder (med o og blødt d) og når min mor skulle give potteplanterne nyt jord så potter hun om, mon det er derfra Podder (påtder) stammer fra?
Ja, når 2 indfødte thyboere taler sammen indbyrdes, så lyder det som volapyk i ørerne på os tilflyttere fra Sjælland.
Jeg kender et par i Thy, hvor han er indfødt thybo og hun kommer fra Ørebro i Sverige (hun taler stadig svensk til alle). De mødte hinanden, da han arbejdede for et sprøjteselskab, som sprøjtede træer i Sverige. Man skulle synes, at de 2 sommetider måtte misforstå hinanden.
Der var engang en dame her i Aalborg, der sagde til mig, at jeg taler pænt ålborgensisk (men jeg synes jo, at jeg taler "rigssjællandsk" - måske med Sorø accent).
"Poder" med blødt d (og kun ét d) kender jeg også godt. Det hedder en pode i ental.
Jeg er vokset op med et hav af dialekter - når der fx var stor fest, må det have lydt meget morsomt - der blev talt sønderjysk, vestjyst (esbjerg), vendelbomål, sydsjællandsk, Københavnsk og svensk - så jeg er meget nysgerrig, når det handler om dialekter, og kunne ikke dy mig for at kigge lidt rundt omkring og fandt dette på ordnet.dk og har markeret det med rødt, som fik mig til at citere teksten:
I. Pode, en. ['po·ð∂] flt. -r. (ænyd. d. s. (bet. 1-2); fra mnt. pote (potte, pate) (bet. 1), jf. slesv.-holstensk paat (bet. 1-2); vistnok besl. m. (øst)sv. dial. påt, dreng (egl.: lille kæp), no. dial. pot, færøisk puttur, lille kæp olgn.; i bet. 2 vistnok dannet til II. pode 2)
3) (overf. anv. af bet. 1(-2) (sml. I. Plante 2); jf. ogs. sv. dial. påt, no. dial. pjott, lille dreng, samt Askepot; nu især spøg., undertiden lidt iron. ell. nedsæt.; jf.: “Talespr. . . et Slags Kjæleord.” Levin.) barn (især: dreng). *to smaae og unge Poder, | Som man end paa Arme bær. Tychon.Vers.128. *(en) Herregaard, hvor en Papa | Til tre ret vakkre velopdragne Poder | Af Evakiønnet boer. Bagges.DV. I.306. Resultatet af Forliget er en lille Pode til næste Aar. Drachm.VT.268. det (var) for Forældrene . . Hovedsagen at se deres Poder paa Scenen. Roos.HK.96. en haabefuld pode (ofte iron., nedsæt.: “en sød plante”). Han har allerede tre haabefulde Poder. VSO. D&H.
Påt i ental, må vel alt andet lige give påtter i flertal, og på adskillige danske dialekter vil sådanne t'er blive til d'er
Det er altså sjovt som man bliver klogere, her er der også en http://www.hundeuld.dk/poejerter.html
Aj, hvor ER det sjovt. :-)Citat:
Oprindeligt indsendt af klasus
Dansk er sgu et svært sprog. Er glad for, at jeg ikke skal til at lære det nu.
Nette
Altså, I skal lige have den sidste nye med.
Hvordan staver man til "jakkelomme", når man er 8 år og altid har boet i Århus?
JAKLOM, som "Kig lige i din jaklom". *152*
Nette
Helt ærligt, så tror jeg altså at ordet Podder kommer af en skrivefejl i det første indlæg. Der står jo også, at moderen udtaler det med blød stemme.
Så jeg vil give Nette ret i , at det er ordet Poder, der skulle have stået fra allerførste skrivelse. Og som vi i min familie har hørt om børnene helt tilbage i 30érne. *220*