-
At sende julekort...
Som nogen har bemærket *131* startede min julekortamok igår *120*og dermed faktisk også lidt tankerne på at sende dem... Der vil blive lavet en hel del flere i de kommende dage af forskellig art - en stor glæde at kunne selv efter et par års inspiration herinde (H)
Og det leder mig så til at starte en snak om det at sende julekort. I mange år har jeg halset efter programmet og ikke nået at sende dem, jeg havde tænkt. Og hvorfor så det? Jo fordi det var jo ikke noget, der sådan tog tid, tænkte jeg. Et par pakker kort fra Brugsen med kuverter og et par hæfter frimærker og julemærker. Så skulle den være hjemme.
Men nej kære venner, erfaringen siger mig nu, at det er godt at tænke på hvem, jeg vil sende til i år! Jeg nøjes nemlig ikke med at skrive en kort hilsen; Det bliver nærmest til en mindre roman om højdepunkter i årets løb, fordi kortene oftest sendes til kære, der ikke følger mig i det daglige.
Derudover er der de spontane kort, kortet medfølgende en juledekoration, fødselsdagskort i december. Nogle hilsener bliver også sendt via nettet, men det er de færreste, for jeg er så frygtelig gammeldaws på det punkt. Men i sidstnævnte tilfælde skal jeg også huske et få "bestilt" e-julemærket (det må da vist være lige omkring hjørnet efterhånden).
Alt i alt er jeg altså nu startet med et ordentlig udvalg af forskellige kort til forskellige lejligheder i år. "Resterne" af det går ikke til spilde, men lægges til side til byttehandler i det nye år...
Er du begyndt at tænke på julekort?
-
Jeg er begyndt at lave mine julekort de skal broderes i år er færdig med den første. Det er første gang jeg skal sende julekort så jeg har ikke så mange traditioner endnu
-
Jeg er i fuld gang med julekortene - vi plejer at sende ca. 50 hvert år. Derudover ønsker kolleger, venner og familie at købe kort af mig, så det løber op i mindst 200 kort pr. år.
Med hensyn til at skrive "romaner" på julekortene har jeg et forslag:
Skriv på et A4 ark alle dine oplevelser, fester, rejser m.m. der er sket i det forgangne år. Hvem blev født, døde, blev gift, konfirmeret - havde runde fødselsdage og så videre. Send disse hilsener til alle dine julekort modtagere og skriv kun de personlige hilsener i kortene. Hvis du gør det i en årerække vil folk være velorienteret om dit liv og kan næsten tale med om familien/vennerne.
Jeg glæder mig i hvert fald hvert år til at få "årets hilsen" fra dem, der benytter denne fremgangsmåde!!
-
Jeg hygger mig med at skrive julekort.
Alle julekort jeg får bliver gemt år efter år efter......
Året efter læser jeg alle julekort igen, inden jeg skriver til afsenderen.
Jeg ved ikke hvor mange jeg skriver, men efterhånden bliver det mindre, da de ældre i familien jo falder væk efterhånden.
Er stadivæk på julekort med min forhenværende chefs kone i Fårevejle, det er hyggeligt, at høre fra hende og følge med i familien. Jeg rejste derfra i 1978, så i år er det 30 år siden.
Har boet er på Lolland siden den 28. oktober 1978.
Sender ikke julekort på PC, det er for upersonligt, syntes jeg
(H)fra Tut
-
Jeg er gudskelov opdraget af min mormor til at skrive personlige julekort HVERT år. Nogle kort laver jeg selv, andre køber jeg. Det er lidt forskelligt.
Da min kære mormor levede , sad hun troligt hvert eneste år med start sidst i November og skrev over 100 personlige hilsener til hele hendes Familie, vennekreds m.m, og de blev vel at mærke skrevet i hånden allesammen.
Hun har alle år og dage fortalt mig , at det mest personlige og dejlige man kan sende til folk er et smukt kort, skrevet med en pæn og flot håndskrift. Dét har jeg heldigvis taget til mig og skriver selv idag omkring de 30 kort til min Fam., venner og bekendte.
Der er bare ikke noget værre end at få en mail eller et maskinskrevet kort. Det virker bare så koldt og upersonligt på mig.
-
Jeg har det sådan, at jeg bliver glad, hvis en "netven" sender mig en nethilsen til jul.
Men jeg ELSKER at få julekort med posten - og at sende dem til andre (24)(z)
-
Forresten sender jeg julekort til min gamle dansklærerinde i .... Fårevejle hvert år ((O))Hvis ikke hun, der lærte mig de dejlige bogstavers logik, skulle haven en håndskrevet hilsen (og i skråskrift, som hun lærte mig), hvem skulle egentlig så *131*
-
Jeg sender julekort til hele familien og nære venner.
Da børnene var små, var det de "traditionelle" med et billede af glade unger iført nissehue.(qrw
Senere er jeg gået over til at sætte folks ansigter ind i gamle julekort (på pc'en)
Det har vi megen sjov ud af...de er hylende morsomme at lave, og modtagerne får sig et julegrin. *124* Jeg skriver dog ikke kortene på pc'en..de er alle håndskrevne og bliver sendt med Post DK - med julemærker på...Lidt gammeldaws er man vel*120*
Jeg er dog ikke kommet igang endnu....puha, nu bli'r jeg da helt stresset*120*
-
Jeg elsker at sende julekort og andre kort med posten De sidste mange år har jeg lavet dem selv og alle får en personlig hilsen fra os.
Jeg tror jeg sender et sted mellem 20 og 30 julekort. Jeg laver dog også nogen på computeren som sendes til netvenner i de grupper med grafik jeg er i *120* så begge dele bruges her
-
Et år sad jeg med over 200 julekort og et ny opr. håndled.. Det år opfandt jeg i vores familie den der med en maskinskrevet hilsen hvor alt om vores familie bedrifter står, det blev lagt i hver julekort, og så kom der en personlig meget lille hilsen på kortet.
Siden hen er jeg gået meget over til net hilsen også fordi dem kan du skriver også den 24, altså ingen stress af det her i huset.
Alle ældre får stadigvæk et "gammeldags julekort" men der bliver mindre og mindre at skrive til, i år mangler vi 7 af familien...dem sender vi en hilsen ved at prøve at komme til at tænde et lys på deres grave.(z)
-
Krumme der er god tid endnu - ikke stresse *131*
-
Altså her sidder jeg og skriver håndskrevne kort til dem jeg kender, det bliver ca 12 hvert år, men jeg skriver kun 1 af gangen om dagen, for det skal være en personlig hilsen, mange af dem jeg skriver til har jeg kun kontakt med via julekort.(24)
-
Indspark:
2 mdr. før juleaften er jeg nu ved at nørkle det sidste af julekortproduktionen færdig. Og der er andre end mig, der går julekortamok i øjeblikket. Så der er inspiration af hente mange steder - og vi er sikkert alle parate med svar på spørgsmål og gode råd, hvis andre har lyst til at lave kortene selv ((O))
Her i Juleidébanken ligger også flere eksempler på kort, der er nemme at gå til. Dem har jeg tænkt mig at vise mine piger imorgen, når de får lov at lave deres julekort..!
-
Jeg begyndte at lave julekort for 1½ måned siden - så det er blevet til en del, men kan jo heller ikke holde til at sidde med det hver dag. Men tror jeg er opppe på 40 kort på nuværende tidspunkt
-
En fuglepryd for julehilsener pr. email i år - og en håndsrækning til julemærkehjemmene er nu kommet på "gaden" : http://www.e-julemaerket.dk/
-
Ja så sidder jeg jo her og overveje nye traditioner, ikke at jeg vil skippe de hjemmelavede, håndskrevne kort, men der er bare det ved det at jeg har meldt mig ud af folkekirken fordi jeg ikke er troende.... og så tænkte jeg lige hvor stor en del af familien tror I der ville blive fortørnede over et kort hvor de ønskes glædelig solhverv....eller noget i den retning (24) for ærlig talt så holder jeg jul med resten af familien og fejrer de lyse tider inde i mit hoved, men man skal jo passe på med ikke at flytte for meget rundt på folks traditioner.
Håber der er nogen der vil sige deres mening om den sag, og ellers bare mit bidrag til julekortene, jeg er gået igang og de er ikke alle lige kønne :P
Mafalda
-
Jeg ville helt personligt ikke have noget imod et kort med "Glædelig solhverv". Men derfra og så til at sige, at det vil gælde din familie... Var jeg i dine sko ville jeg nok nå til den erkendelse, at når jeg kan fejre julen med familien, så vil det også være julekort, jeg sender til dem (z)
Tro er et spørgsmål om tro. Og det kan egentlig ikke rigtig diskuteres - det findes i hjerte og hoved. Traditioner derimod handler om dem, der er med til at skabe dem. Og det er vi i grunden alle sammen på en eller anden led. Ser jeg mig omkring blandt alle de dejlige hjemmegjorte kort på Rokken, så oplever jeg lige så meget lysets fest i dem som den kristne version af julen. Måske du kunne forene det på en eller anden led i dine jule/solhvervskort?
-
Det er meget svært spørgsmål da vi ikke kender din familie men hvis det var mig ville jeg blive glad for opmærksomheden om så det vat jul eller solhverv. I min familie er det tanken der tæller
-
Mange tak skal I have for at give et par rigtig gode svar, hvad siger I til dette udkast?:
Kære ………..
I ønskes hermed en hjertelig glædens og lysets fest, med ønsket om at I må få nogle dejlige stunder i familiens skød. I år fejrer vi som altid jul med familien, den 24. hos Henriks far med familie, den 26. med Lisas familie og en af de øvrige dage bliver sammen med Henriks mor med familie. Den 21. december fejrer vi vores egen lysets fest, med lys i vinduerne og på bordet, for at fejre at vi nu går mod lysere tider. Ved samme lejlighed vil vi gerne ønske Jer et varmt, lyst og lykkebringende nytår.
-
Har lige været på Posthuset og opdagede de smukke Julekort til fordel for Julemærkehjemmene.
Der røg 3.stk. med hjem+ at jeg hvert år siden jeg kan huske altid har købt 2-3 hæfter med mærkerne dertil.
Julemærkehjemmene er en af de meget få ting som jeg støtter 100%.
-
Jeg bruger min pc og mailer meget, men julekort skriver jeg i hånden.
Jeg skriver en lille personlig hilsen. Men hvis jeg et år ikke når det, så stresser jeg ikke over det. Hvis jeg kun har tid til, at skrive "glædelig jul og godt nytår", så syntes jeg det kan være lige meget.(2)
-
Tak for hint om julemærket, nu er det installeret, så det kommer på alle mine mail.((O))
-
Ja jeg har også været der Hundeuld. Det er 3. år jeg bruger e-julemærket. Synes det er en smuk måde at støtte Julemærkehjemmene på (qwe
Mafalda... Jeg synes, du har klaret balancen fint *131*
-
Mange tak Zep så tror jeg at jeg vover at sende kort i år også :P
-
Mafalda, jeg ville blive varm om hjertet af den formulering du skrev, hvis det var mig der fik dit lysfest- og julekort (z)
Sidste år købte jeg et pænt A4 papir med en julebort. Derefter skrev jeg på pc'en om hvad der havde rørt sig i vores liv det sidste år - en dansk og en engelsk udgave blev det til. Til sidst skrev jeg en personlig hilsen i hånden på papiret. Et par stykker, som havde haft et hårdt år med dødsfald og sygdom tæt på fik en lang personlig hilsen, andre en kort hilsen. Til sidst blev de lagt i en kuvert og sendt med årets julemærker, som min mor altid gjorde da vi var børn (z)
Jeg stressede ikke over årets julehilsen og alle kom afsted i ordentlig tid. (2)
-
Hej Else
tak for dit svar, det glæder mig at jeg har kunnet skrive det rigtigt :) så skal det jo nok lykkedes :)
Mafalda
-
Tænk engang, jeg sidder her 10 dage før juleaften og spekulerer over, om jeg nu har husket at skrive til alle dem, der dukkede op i tankerne (uæa Dét er aldrig sket før...