Gamle bamser..

Jeg har for nyligt ryddet ud i min søn's bamser og tro mig, der var mange.. Der var et par stykker af dem som var navngivet og som ikke lige kunne komme i kælderen sammen med de andre.. Blandt andet var der musen Frede som han fik da han var helt spæd og som stadig ligger i hans seng og putter med ham når han sover..

Kan du huske navne på dine egne bamser fra dengang du var barn? Lever de endnu?

Jeg havde selv en abe der hed Osvald. Den lever endnu. Den bor på mit soveværelse, dog ikke i min seng..

Fortæl om dine egne bamser eller dine børns...

Jeg har en bamse, som af gode grunde er 47 år nu. Han er blevet benløs og han kan intet sige mere, for jeg brugte ham til at stå på når jeg skulle stikke af fra kravlegården. (31)

Han hedder ikke noget, men han sidder på min gæsteseng og er en meget stor del af mit liv.

Har også en dukke som er her endnu. Hun hedder Elisabeth.

Å jo jeg have min dukke Rikke
http://www.rokken3.dk/forum/showthre...ht=dukke+rikke

Jeg har også en bamse som jeg fik som 40 årig, den kan i få et billed af i morgen...((O))

Uha da.
Jeg havde irgtig mange dukker, men der var specielt nogle enkelte, der betød meget...
Jeg havde en dukke, jeg fik a min mormor, da jeg var helt lille- 1-2 år. Den havde en trutmund, og hed derfor Surmule. Surmule havde forholdsvis kort blond hår, blå øjne, der kunne lukke og åbne, når hun hhv. lå eller sad op. Hendes arme, ben og hoved var plastik, kroppen af stof, som min mormor på et tidspunkt syede ny krop til, da den gamle var overtegnet og ulækker.
Surmule fulgte mig i tyndt og tykt, mine mostre, mor og mormor syede/strikkede tøj til hende. Ind imellem fik hun en kjole i samme stof som den jeg fik.
Da jeg flyttede hjemmefra, var hun røget i kælderen i legetøjskasserne. Da mine forældre et par år senere blev skilt, ryddede min far ud i det hele, og, uden at fortælle os unger det, gav han det hele væk.
Alt mit legetøj og ligeledes Surmule og hendes venner, Ole (drengedukke) og Olaf (Ligesom Anna og Lottes Georg) forsvandt.
- Jeg bærer ikke nag, men det gør stadigvæk ondt, når jeg tænker på det!

Jeg var vel 8 - 9 år, da jeg begyndte at lege med barbiedukker. Der havde jeg en hel pose med alt muligt forskelligt til. Heldigvis havde min kusine lånt det, så det slap for min fars grundige oprydning.

Jeg smider ikke noget som helst ud af de ting, der har haft betydning for mine børn. Det må de selv ligge og rode med, når de bliver store nok til det. Det bliver sat i kælderen i kasser med tydelig navn og dato på.

Jeg har også min farmors gamle porcelænsdukke, som hun legede med som barn. Desværre kom jeg ved en renovering af hjemmet til at smadre en del af hendes mund. - Jeg leder stadigvæk efter en, der kan og tør reparere hende.

Nette

En negerdukke som hedder Kristian og en dukke som hedder Lise. Og deres "barn" en meget laset slaskedukke der ikke hedder noget. Så er der min Emil fra Lønneberg dukke som hedder Emil og min Bamselejse.
Min skildpadde er nok den mest slidte. Den hedder ikke noget men er 33 år gammel og den allerførste bamse min far gav mig. De er alle pakket væk pt på nær padden. Han er altid fremme. Man er vel fars pige :) Jeg ville gerne have plads til at have dem fremme så jeg kunne strikke til dem men lige nu ligger det ikke i kortene.

Da jeg var lille havde jeg 2 bamser, der betød meget for mig, den ene er en lille bamse der, da jeg var lille, lignede en kanin og hed derfor ninus,men jeg kan huske at jeg på ett idspunkt da jeg er blevet ældre, er kommet frem til at det måske ikke er en kanin???(x) Men den har hængeøre med regnbuefarver inden i, og en lille sød snude. Så vidt jeg husker, er den meeeeeeeget snusket, for jeg sov altid med den.

Den anden er en hund. Den heder Leo.

Jeg har dem vist i en kasse på min far's loft, så de dukker nok op en dag igen. Det glæder jeg mig faktisk lidt til*120*

Uha jo da - jeg har skam min gamle bamse endnu. Han hedder blot "bamse"!

Da jeg fik ham af min mormor, da jeg var omkring 2 år - fordi jeg var syg med skoldkopper - er han omkring de 48 år gammel. Der er en lille åbning ved det ene øre og hans broderede snude er lidt slidt (der blev jo også af og til grædt ned over ham!) og ét af hans øjne ("rigtige") har været faldet af og enten min mormor eller min farmor har syet et lignende, men lysere eller mørkere øje i igen. Jeg er ikke klar over, hvilket af øjnene, der er det oprindelige!

Jeg har fået at vide af min mor, at det var en særlig fin gave, idet sådan en bamse omkring 1960 kostede kr. 25,00.

Han sidder på en hylde i reolen ved siden af min seng sammen med en nyere råhvid langøret kanin (købt for sjov) og en australsk koala med det australske flag, som jeg købte, da jeg forlod Australien i 1993.

Bamse har fulgt mig rundt omkring i verden - og boet hos mig alle de ca. 26 steder, jeg har boet i mit liv. (z)

Hov sidder der ikke en bamse derude og vil fortælle en historie...*141*

Da jeg var omkring 4 år fik jeg en hvid kat af en tivolimand der syntes at jeg var den mest bedårende lille pige som jeg lå der på jorden og skreg og skabte mig fordi min mor ikke ville købe lodsedler til mig. Den har jeg endnu :)
Derudover havde jeg et utal af bamser og elskede at lege med dem. Men de røg nu ud da jeg flyttede hjemmefra.

Min lillesøster har en elefant der kan løfte snablen og sige elefantlyde som hedder Thomas ligesom hendes far. Da hun var lille kom hun ved et uheld til at tænde for den mens hun sov - jeg lover jer, jeg har aldrig hørt et barn skrige så højt, hun var nemlig bange for den når den var tændt!*120*

(z)Jeg havde ikke en bamse men en kludedukke. Den hed dukke-lise og min mormor havde syet den til mig da jeg var helt lille. Kroppen var syet af en merceriseret strømpe og den havde fletninger af uldgarn. Jeg kan ikke huske det første tøj den havde på, men min mor måtte flere gange sy nyt tøj til den og sågar også nye arme og ben - den blev nemlig krammet temmelig meget. Min mormor døde desværre da jeg var 3 år så det er ikke så meget jeg kan huske om hende, men dukke-lise er et meget kært minde. Desværre forsvandt den ud af mit liv, jeg tror det var da vi flyttede da jeg var 9 år gammel.

Hjemme hos mig sidder to bamser på en hylde i gæsteværelset. katten hedder figarov (efter min farmors kat) og blev lagt ned til mig, da jeg blev født. den har siden været med mig overalt. En dejlig bøllekat.

tusindbenet er min bedre halvdels og købt i østrig, da han var barn, siden har det været med tilbage til hjemlandet mange gange ;-D

jeg har også en barbie bil, som jeg fik, da jeg var 5 år gammel. den har været kørt ned af en trappe optil flere gange, været på vej ud af vinduet, været på ferie i sverige og er rigtig blevet leget med. er dog stadig ret pæn at se på. dengang blev legetøjet bygget til at holde ;-)

Jeg havde en stor hvid kanin, der hed Albert efter en kanin i et børne program . Albert vandt jeg da jeg var 3 år, han var stoppet med nogle trælignende strimler og han levede indtil for 7 år siden, så kunne stoffet ikke mere, der var han også blevet reperaret op til flere gange og det ene øre var gået i opløsning for længst.
Men Albert var ikke nem at sige farvel til idet han har lagt øre til mange betroelser og han var det tøj dyr der ALDRIG blev pakket væk. Ingen andre måtte røre min Albert og da min mor ( da jeg var 14 år) fortalte at hun havde smidt Albert ud ,fik jeg et hysterisk tilfælde så mor måtte gå til bekendelse og fortælle at hun bare havde lagt han væk fordi hun menet at han var så grim og gammel at jeg da ikke skulle have ham fremme mere.
Men det skulle hun ihvertfald ikke bestemme!!!!!!! Og ALbert kom frem igen, for at leve i bedste velgående de næste 23 år. Albert er tøjdyret over dem alle og til trods for jeg havde mange forskellige var han den bedste og i dag har jeg en rigtig kanin opkaldt efter ham

Jeg har en bamse med en skæv snude, ham har jeg fået engang i julegave da jeg var ca 9 år ham har jeg været rigtig glad for, han sidder stadig i mit soveværelse.
min datter på 10 år har gammel bamse han er vel omkring 6 år ham har hun med altid og sover med ham hver nat han er ved at være noget ugleret men han er selvfølgelig stadig skøn.