wendis digte

dette digt skrev jeg for 3 år siden

Vedhæftet fil 22650

billedet er fra min mors 50 års føsdag og bryllup
det var den sidste gang jeg så hende
det var i 2001

For Tidligt Voksen
Af Wendi


Jeg holdt din hånd
Når livet var imod
Passede din ånd
Selvom jeg ikke forstod

At barnet i mig forsvandt
Mellem glas og promille
Og var det virkelig sandt
At jeg aldrig mer’ sku’ være lille

Jeg ville bare ha chancen
For at være dit barn
Men du brød dig ikke om tanken
Og kaldte mig ”utilfredse skarn”

For min plads var hos dig
Gennem helvedes delirium
Og alt i mig højlydt skreg
Men jeg blev for altid stum

Men nu er du død og borte
Men til hvilken pris?
Du valgte dit liv at afkorte
Så nemt lagt på is

Nu vil jeg leve livet
Også uden min barndom
For det du skulle ha givet
Forsvandt med alkoholens dom

Hej Wendi
Hvor er du god til at skrive digte - det er dog meget tragisk og jeg får helt kuldegys. Håber at du er kommet videre med dit liv, det kan jo ellers være svært hvis man har været udsat for svigt som barn. Sender dig varme tanker (z)

har skrevet meget og dette skrev jeg samtidig med digtet

Treenigheden

Treenigheden er det specielle bånd som min mor, mormor og jeg havde sammen. Vi var 3 generationer af krak familien, og havde et sammenhold der var helt unikt. Min mor var alkoholiker og stofmisbruger, og jeg skulle tit hjælpe med rengøring, eller bare gå i byen for at købe ind, fordi hun havde angstneuroser. Min mormor var meget gammel og ensom, og skulle ligeledes hjælpes med diverse ting i hjemmet. Men mest af alt var vi treenigheden, fordi vi passede på hinanden.

Opringningen
Min ringede mormor til mig, med den værst tænkelige nyhed… Min mor var død.
Hele min verden gik under, lige i det sekund, jeg spurte hende, hvad der var sket og hun svarede at hun var kommet aftenen før, meget omtåget og bare gerne ville sove. Min mormor havde sagt at det kunne hun gøre i hendes seng og så ville hun sove i stolen. Om morgenen havde hun så prøvet at vække hende, men der var mor allerede døds stiv. Jeg var så ked af det den dag, men samtidig spekulerede jeg på hvorfor hun var død. Som det senere viste sig i den medicinske rapport, havde hun taget en overdosis. Hun blev 50 år gammel.

Løgnen
Jeg fik resultaterne fra retsmedicineren i januar måned, og min mormor havde fået en blodprop i hjernen nytårsdag, men på grund af hendes tilstand ville jeg ikke fortælle hende at hendes datter havde valgt at dø i hendes seng med fuldt overlæg. Selv da hun fik det lidt bedre, fortalte jeg ikke hvad der var sket.

Fra treenighed til ensomhed
I foråret døde min mormor, hun var 92 år gammel, så for hende var tiden rendt ud på den naturlige måde. Dagen efter skrev jeg et brev til min mormor, der forklarede hvad der var sket med mor, og at de nu kunne passe på hinanden i det hinsides.
Jeg spurgte hende også, om hun ville hjælpe mig med at blive gravid.
Det lille brev blev senere lagt i hendes urne sammen med et stykke Fazer mint som var hendes ynglings chokolade. Om fredagen var det min 5 års bryllupsdag, det var denne dag jeg blev gravid. 4 dage efter jeg havde skrevet brevet.

Et farvel fra himmelen
I april var der bisættelse i Melby kirke. Det var en smuk og solrig dag. Venner fra mange års bekendtskaber mødte op. Jeg sad i højre side og resten af familien sad i venstre. Under hele seancen skinnede solen ind af vinduet, men jeg ænsede det ikke, det er først bagefter at præsten fortalte at solens stråler kun havde skinnet på mig, at jeg havde været badet i lys. Jeg bar min mormor ud af kirken sammen med præsten og graveren, da alle var gået. Det var min måde at passe på min mormor, selv efter hun var død. En uge senere sænkede jeg hendes urne ned i jorden, ligesom jeg havde gjort med mor, et halvt år før. Nu ligger de der ca. en meter fra hinanden i fællesgravens grønne arealer.

Sorgen bliver nemmere når årene går, men selv nu hvor jeg skriver disse ord, triller en tåre ned af min kind om mindet og savnet af min mor og mormor. Jeg vil for altid savne dem begge og selv om treenigheden blev opløst brat, er livet stille gået videre.

godt skrevet, det er en god måde at få bearbejdet svære ting på
håber det hjalp dig

Hvor er det dog smukt skrevet Wendi. Jeg er nærmest helt stum af benovelse og tårer triller ned af min kind lige nu.
Når jeg læser det du har skrevet så fornemmer jeg at du rummer så uendelig meget kærlighed til din mor, men samtidig også en stor stor smerte. Meget meget smukt skrevet.

(a)

Hvor er det smukt skrevet, Wendi....man får dog en knugende fornemmelse i maven..får lyst til at ta' det barn, du engang var, i sine arme, trøste det og tage smerten væk.
Det kan jeg jo desværre ikke, men jeg kan gi' dig et varmt "cyber" kram og ønske dig alt det bedste i verden...

(a)(a)(a)

en lille en til rokken



*156*

På rokken der strikkes
så kroppe kan dækkes
med vanter og hue
så kulde ej kan true

Dem som ha mindre
og ej kan forhindre
at de på gaden må
leve under himlen blå

Og for børn og kvinder
hvis håb forsvinder
med trusler og vold
kan verdnen virke meget kold

Men et smukt sjals varme
og en bamses trygge arme
kan smerte fortage
de næste mange dage

Så det er ej uden mening
at denne strikke forening
giver deres flid med hjerte
for at lindre andres smerte

så bliv varmestue rokker
og strik varme bløde sokker
og måske et halstørklæde
så dit hjerte hopper af glæde

wendi :)

Wendi hvor du skriver godt Tak for dine dejlige ord....(z)

Respekt Wendi - Det er jo hjerteblod du skriver med.*198*

tak skal i ha....følte mig inspireret

musketøser??????? ehhh der skal da lige gives en forklaring

ufattelig godt skrevet - Sidder her med en stor klump i halsen.

lige et digt mere

Skæbneliv

Dine hænder passer i mine
Når de flettet går hånd i hånd
Og jeg fortrækker ikke en mine
Nyder bare det usynlige bånd

Så blind jeg har været i livet
Ingenting har jeg vidst
Så meget du allerede har givet
Vist mig livet først som sidst

*198*

oh ja et mere

En længsel så stærk
Som tidevand ved månetid
Min krop går berserk
Er fyldt med krig og strid

Tåre der triller stille i sindet
Ved tanken om manglende kærlighed
Men bare jeg holder fast i mindet
Bliver jeg nok ikke så ked

Har jeg kræfter nok til dette
Eller bliver det min undergang?
Når jeg ikke er verdens midte
For ens kærlighed dagen lang?
*153*

Hej Wendi
Har du prøvet på at få udgivet dine skønne digte? Jeg synes i hvert fald de er helt utrolig følsomme og nyder at læse dem. Kom gerne med flere.

*198*

nej har faktisk ikke tænkt på at få dem udgivet har ikke så mange... skriver ´kun når jeg virkelig har noget på hjerte