Navnklud

Jeg syntes i skulle se min egen navn klud, lavet i 1962 på Ølgod efterskole

Læg mærke til bagsiden, den skulle se lige så flot ud som forsiden

Fra Pædagogisk-faglig vejledning 1
Håndsarbejde
Af
Gerda Bohn-Jeppesen
1960

Tavle syning nr.3
1. To rækker forsting lige under hinanden. En tråd slynges i, stadig fra sammen side ind under stingene.
2. Heksesting med slange. En (evt. flere) tråde slynges ind, som tegningen viser ( tavle Vlll nr. 1 ).
3. To rækker forsting med afstand mellem rækkerne ( tavle Vll nr. 2 ) Stingene i den ene ud for mellemrummet i anden række. Slyngningen fra den ene række til den anden ude fra og ind efter.
4. Heksesting sys ( se tavle Vlll ) I mellemrummene to tætte lodrette sting ( evt. knude ).
5. To tætte rækker forsting. Slyngningen skiftevis fra den ene og den anden side.
6. Heksesting med knudesting ( se tavle Vlll nr. 5 )
7. To rækker forsting sys. Først slynges ind under stingene fra samme side, tilbage slynges igen fra samme side, så krydsningen fremkommer. Til sidst 2 små lodrette sting over krydset ( se tavle Vl nr.3)
8. Heksesting sys (tavle Vlll nr. 4 ) Slyngningen er et bag sting over hvert kryds, men ikke ned i stoffet
9. To rækker tætte forsting. Først slyngning skiftevis i de to rækker forsting og hele tiden inde fra og ud efter. Anden slyngning med buerne modsat ( se tavle Vl nr.1)
10. Heksesting med sidesting ( se tavle Vlll nr. 7 ) . Kan anvendes som bort eller udfyldning. Syet i rækker med sidesting tæt mod hinanden dannes en nydelig grund. De franske knuder ( tavle XVll nr. 4 a-v )
11. Lodrette sting med slyngning ( se tavle Vl nr. 6 )
12. Tre rækker tætte forsting. Første slyngning som i bort 5. Anden slyngning modsat. Den virker også nydeligt med to tætte forstings rækker, slyngning som her, men ingen knuder ( se tavle Vl nr. 2 ). Eller med to rækker spredte forsting og sammen slyngning.
13. En række forsting. Slyngningen udføres ved hele tiden at gå eet sting tilbage og to frem ( se tavle Vl nr. 5 ) I stedet for forsting kan der sys en sammenhængende stikkestingrække.
14. Kanten Stikkesting med slyngning; buerne ligger skiftevis

Fra Pædagogisk-faglig vejledning 1
Håndsarbejde
Af
Gerda Bohn-Jeppesen
1960

Tavle syning nr. 5

1. Tre lodrette sting, som samles på midten med et bagsting
2. 2. Grenesting (se tavle Xlll nr.6 )
3. Lukkede grenesting ( se tavle Xlll nr.7)
4. Bort ( se tavle Vll nr.6 )
5. Siksak knuderrække ( se tavle XVll nr. 1 )
6. rumænske sting ( se tavle X ) kan anvendes til udfyldning af blade og lign.
7. Dobbelt knudesyning ( se tavle Xlll nr.1)
8. Flettet fjersyning ( se tavle Xl nr. 6 )
9. ” Kålorm”. En række tværsting sys. I disse sys tungesting ( se tavle Vll nr.4)
10. Tungestingsbort. En række tungesting sys. På modsat side sys tungesting i melelmrummene.
11. Knudret kædesting ( se tavle lX nr. 7 )
12. Dobbelt grensting ( se tavle Xlll nr. 5 )
13. Kanten: Tunge eller Knaphulsting sys. 2 og 2 samles med et bag sting

Fra Pædagogisk-faglig vejledning 1
Håndsarbejde
Af
Gerda Bohn-Jeppesen
1960

Tavle syning nr. VL

1. Når slyngningen sys, må man passe på, at nålen ikke får fat hverken i stoffet eller i undersiden af forstingene. Brug derfor helts en kannevas nål uden spids.
2. Slyngningen sys som ovenfor beskrevet.
3. Slyngningen sys som ovenfor beskrevet ( se tavle lll nr. 7 )
4. Minder i udseendet om bort nr. 10 tavle lV
5. Se tavle lll nederst.
6. Se tavle lll nr. 11

Fra Pædagogisk-faglig vejledning 1
Håndsarbejde
Af
Gerda Bohn-Jeppesen
1960

Tavle syning nr. 4

1. Siksaksting med slange ( se tavle Vlll nr. 8 )
2. Kædestingsrække sys. Stingene skal ikke være for korte, slyngning ind under hvert sting
3. Heksesting sys. Krydset fæstes i stoffet med et bag sting. Kædesting i mellemrummene.
4. Tofarvet kædesting( se tavle lX nr.4 )
5. Heksesting sys - ikke for små . Trækning udføres efter tavle Vlll nr. 6
6. Kædesting med stikkesting. Kædestingene skal ligge fyldig. Sammenhængende stikkestings række midt i kædestingene ( se tavle lX nr. 6 ).
7. To stikkestings rækker i passende afstand . Stingene ligger ud for hinandens mellemrum. Slyngning imellem rækkerne ( se tavle Vll nr.1)
8. Snoede kædesting ( se tavle lX nr. 5 )
9. Grenet kædesting ( se tavle lX nr. 1)
10. Sys ad to gange ( se tavle lX nr. 8 ) Først en række usammenhængende kædesting med et forsting imellem. Dernæst i mellemrummene en række rumænske sting som vist tavle X nr. 1 -tavle V nr. 6
11. En række buttede kædesting sys. Siderne trækkes fra hinanden ved at fæste den ene med et lille heftesting, den anden med en række tungesting
12. Siksak kædesting sys med en eller to farver ( se tavle lX nr. 2 )
13. Kanten: Dobbelt tungesting ( se tavle XVlll nr. 2 ab ) I kanten er yderligere syet tungesting

Fra Pædagogisk-faglig vejledning 1
Håndsarbejde
Af
Gerda Bohn-Jeppesen
1960

Tavle syning nr. VII

Sting med trækning

1. Se tavle IV nr. 7 . Stikkesting ligger ud for hinandens mellemrum. Den virker også smukt med kædesting i stedet for stikkesting. Slyngningen griber da kun ind i kædestingenes inderste kant.
2. Se tavle III nr. 3
3. Variation af I. Stikkestingene ligger lige ud for hinanden.
4. ” Kålorm” ( se tavle V nr. 9 ), Sy understing ved at stikke fra den ene kontur over i den anden.
5. Bagsting med trækning
6. Se tavle V nr. 4.
7. Stikkesting med kastning.
8. Kontursting med kastning.

Har du en navnklud hængende eller ligger den i skuffen !
Lad os andre se den (xyk) Det kunne være sjovt at få en hel samling af navnklude her.

Fra Pædagogisk-faglig vejledning 1
Håndsarbejde
Af
Gerda Bohn-Jeppesen
1960


Tavle syning nr. VIII

Heksesting


1. Heksesting med slange ( se Tavle III nr. 2 )
2. Dobbelt heksestingsrække.
3. Heksesting med slyngning.
4. Heksesting med bagsting ( se tavle lll nr. 8 ) .
5. Heksesting med knudesting ( se tavle III nr. 6 )
6. Heksesting med trækning ( se tavle IV nr. 5 )
7. a – b Heksesting med sidesting ( se tavle III nr. 10)
8. Siksaksting med slang ( se tavle IV nr. 1 ).

Fra Pædagogisk-faglig vejledning 1
Håndsarbejde
Af
Gerda Bohn-Jeppesen
1960

Tavle syning nr. IX



Kædesting

1. Grenet kædesting ( se tavle IV nr. 9 ).
2. Siksakkædesting ( se tavle IV nr. 12 ) .
3. Stigekædesting, en kædestings række midt ned igennem, syet med en anden farve, giver en god virkning, men stigekædestingene må være brede, at der bliver ”luft” på begge sider af kædestingsrækken.
4. Kædesting med 2 farver( se tavle IV nr. 4 )
5. Snoet kædesting ( se tavle IV nr. 8 )
6. Kædesting med stikning ( se tavle IV nr. 6 ) .
7. Knudret kædesting i fire stadier ( se tavle V nr. 11 ).
8. Bort af kædesting og rumænske sting ( se tavle X nr. 1).

Fra Pædagogisk-faglig vejledning 1
Håndsarbejde
Af
Gerda Bohn-Jeppesen
1960

Tavle syning nr. X


Rumænske sting

3 forskellige rumænske sting i to stadier og deres anvendelse til f.eks. bladfyldning.
De kan syes tæt eller lidt mere åbent efter den virkning, man ønsker.
Se i øvrigt tavle V nr. 6 samt tavle XII og XXVII

Fra Pædagogisk-faglig vejledning 1
Håndsarbejde
Af
Gerda Bohn-Jeppesen
1960

Tavle syning nr. XI

Bladfyldning


1. Krydset fladsyning
2. 2. Flettet fladsyning
3. Tætte heksesting ( anvendes også til skygger syning) .
4. Grenestingsfyldning
5. Tæt fjersyning
6. Flettet fjersyning ( se tavle V nr. 8 )

Fra Pædagogisk-faglig vejledning 1
Håndsarbejde
Af
Gerda Bohn-Jeppesen
1960

Tavle syning nr. XII

Eksempler på stingenes anvendelse


1-4 sting fra tavler anvendt i blomster
5-6 Tungestingsrosetter.
7 kniplegrund af tungesting, anvendt i nr. 2
8 Gitterværk med korsting anvendt i nr. 1

Fra Pædagogisk-faglig vejledning 1
Håndsarbejde
Af
Gerda Bohn-Jeppesen
1960

Tavle syning nr. XIII




Sting anvendelige f. eks. til stilkesyning

1. Dobbelt knudesyning ( se tavle V nr. 7 )
2. Tornesting
3. Forsting
4. Tovsting
5. Dobbelte grenesting ( se tavle V nr. 12 )
6. Enkelte grenesting ( se tavle V nr. 2 ) Det ser nydeligt ud med et par sting af en anden farve, der stråler ud fra bunden af hvert grenesting
7. Lukkede grenesting ( se tavle V nr. 3 )

Fra Pædagogisk-faglig vejledning 1
Håndsarbejde
Af
Gerda Bohn-Jeppesen
1960

Tavle syning nr. XIIII






1. a – f Portugisiske kontursting; nydelig f. eks. Til navnsyning ( se tavle XXVII )
2. Knudesting ( se tavle XXVII
3. a - f Tresidet sting ( point turc) ; det må sys med en grov nål og fin tråd, der trækkes lidt fast til; virker nydeligt i fint stof som pynt på undertøj. Det kan også sys i skrå og buede linier, men må udføres meget nøjagtig.
4. a – b og
5. a – b Lænkekædesting

Fra Pædagogisk-faglig vejledning 1
Håndsarbejde
Af
Gerda Bohn-Jeppesen
1960

Tavle syning nr. XV

Kædesting med kaste sting.
Kædesting med korssting
Heksesting med sidesting ( tavle VIII nr. 7 a –b ) og kædesting ( tavle I )

Fra Pædagogisk-faglig vejledning 1
Håndsarbejde
Af
Gerda Bohn-Jeppesen
1960

Tavle syning nr. XVI

Virkelig nydeligt syet med fint garn. Pas på , at forstingsrækker og oversting tilsammen kommer til at danne hosstående figur ( kasse figur ) .

Fra Pædagogisk-faglig vejledning 1
Håndsarbejde
Af
Gerda Bohn-Jeppesen
1960

Tavle syning nr. XVII

Knuder på forskellig måde.


1. Siksakknuderække ( se tavle V nr. 5 )
2. Sneglesting 3 a – c
3. Korsknude i 3 stadier
4. a –c Franske knuder i 3 stadier ( se tavle III nr. 10 –12 ) Husk at trække tråden fast til, inden nålen trækkes igennem.
5. a – f Forlænget knude anvendt på forskellig måde.
6. NB. Når nålen trækkes igennem må venstre tommelfinger holde på omvindingerne. Når nålen er trukket igennem, må knuden rettes op og dernæst skubbes ned med tommelfingerneglen.

Gir du ikke lige lave et kursus i det , Bente(Å)

Fra Pædagogisk-faglig vejledning 1
Håndsarbejde
Af
Gerda Bohn-Jeppesen
1960

Tavle syning nr. XVIII

Forskellige kanter.


1. Store perler, anvendelig til hvidsøm og baldyring, der trækkes evt. et par underlagstråde.
2. a – b kant udført på tavle IV bestående af dobbelt tungesting ( 2a )som yderligere pyntes med tungesting ( 2b).
3. Løkkepicot ( se tavle XXIX).
4. Buepicot. Til venstre er vist syningen af en knude ( når nålen trækkes igennem, må tommelfingeren holde på omvindingerne ). Buen til højre udføres med den forskel, at nålen stikkes under 3 sting i stedet for under 1. efter at nålen er trukket igennem omvindingerne stikkes en gang til ind under de samme 3 sting.
5. Tungesting med slyngning.
6. 2 tungestingrækker syet ad to gange.
7. til 8 Trådbundt langt langs kant og kastet over begge dele.

Nu går vi over til korstingene, som også kan bruges til navnklude
Men stadigvæk fra sammen bog som de andre tavler.

en mere til de sy glade HUSK du kan trykke på biledet, og det bliver stort, det gælder alle bilederne


Nu skulle du kunne sy dit egen navnklud eller hvad man kalder det.
Jeg glæder mig til at se nogle her i emnet om nogle måneder.

Din efterlysning af navneklude har båret frugt. Jeg har fundet min mors fra hun gik i skole. Hvilket år ved jeg ikke, men hun er født i 1910, så et sted mellem 1920 og 1925 vil jeg skyde på. Jeg håber detaljerne kan ses

Rynker, folder, tryklåse og isyning af mellemværk

Det der slår mig, er så fint lavet, og så med de lys forhold de havde dengang, fantastisk deres øjne kunne klare det._________________

Det er flot det din mor har lavet laurine
og Hundeuld det var spændende at se/læse teknik på de forskellige stingtyper.
Forsting må være blot et lille sting.
Tak for disse sider Hundeuld.

Hundeuld - dejligt med denne billedserie, den skal jeg gemme.
Jeg har en navneklud, som min mor har broderet, den vil jeg prøve at finde i en skuffe.

Laurine - det er flot håndarbejde din mor har lavet - er afslutningen på remsen ikke orkeret?

Jeg synes dine broderier er rigtig fine

Og det er bare nogle rigtig go'e billeder af fremgangsmåder, du har lagt ud.

Dem vil jeg helt sikkert skrive ud. Jeg har tænkt mig at blive bedre til broderi og vil bruge aug. på at lave nogle arbejder som jeg kan udstille på et plejehjem tæt ved. Og dine billeder vil helt sikkert hjælpe mig godt på vej.

Ja, det var den gang at man skulle lærer håndarbejde. Idag bruger de symaskine til at lave det samme.
Desværre har jeg ikke mit svendestykke, fra 1. kl., da skulle vi sy en gymnastik pose i hånden. Den var lavet i noget grøn småternet stof, og derpå skulle man så lave forskellige mønstre. Jeg kan se nogle af dem på din navneklud, derefter skulle alle kanterne gemmes og til sidst blev den så syet sammen i siderne. Det var alt lavet pr. håndkraft.
Jeg tror det eneste jeg aldrig fik lært i håndarbejde - var at stoppe strømper, og det kan jeg stadig ikke.

Hvor er det smukke håndværk. Jeg er llige så jeg savler. Der er jo så meget historie, flid, sved og måske tårer i de arbejder. Jeg har stor respekt for den slags arbejder, og har samlet (også det) gamle broderede stoffer, mellemværk m.m. i mange år. Kan ikke bære når familien står med disse arbejder i hånden og bare vil kyle dem ud - fordi de er ubrugelilge idag. Tænk på alle de timer, de unge piger har siddet der. Uden lys som vi har idag - og alligevel så fint.
Strikke Marie(bdk

Kom med jeres navnklude, vi vil så gerne se dem ((O))
Fandt den her på nettet Vedhæftet fil 35952

Igen faldt jeg over navnklude Vedhæftet fil 91510jeg syntes de er så flotte og så er de meget gamle.(bdk