Printable View
Jeg vil ud og lede efter Elverfolkets dal, den må være sådan et skønt sted..
Billed 1:
Så er jeg kommet til den eftersøgte dal , men hvor er elverfolket .
Billed 2:
Det er godt nok et smugt sted det her , men jeg kan ikke finde elverfolket.
billed 3:
Hvor er der en god udsigt her , jeg kan se helt over til Falster .
Billed 1:
Der er det mærkelige hus jeg så .
Billed 2:
bag ved mig er en af de store sten jeg så
Så er det afrejse fra Vordingborg , hvorhen ved jeg ikke , det må være en overraskelse for dem der lukker mig ind i deres hjem.
Jeg siger tak for god behandling og pleje hos familien Vordingborg ,
en særlig tak til fruen for den gode mad og kaffe hun kan lave ,
jeg vil savne jer meget .
Billed 1:
Det har været en oplevelse at være gæst hos jer , 1000 mange tak , men nu må jeg videre , tak for alt .
Billed 2:
Fravel Fru. Vordingborg og tak for god mad og kaffe
Jeg tog min gode vandringsstav og travede glad afsted igen. Hr. og Fru Vordingborg kunne jeg nu godt have holdt sommerfer hos. Men Steffen og jeg havde ledt både højt og lavt efter Elverfolkets Dal, der var ikke andet for end at sige farvel til Winnies gode kaffe og drage videre…
Men hvor skal jeg så nu gå hen? Det havde været rart, hvis de havde haft lidt flere gæs her i Vordingborg! Så kunne jeg måske have overtalt dem til at flyve mig en tur hen over landskabet. Man må da vel se lidt bedre fra oven…
Næ men dog, hvad har vi her? Goddag min gode mand, er det en gås, den gule du har der? Ja undskyld mine manerer, jeg hedder Nis og er på rejse for at finde Elverfolkets Dal.
Goddag hr. Nis. Nej det er ingen gås, men en flyvemaskine. Østbornholms Model Flyveklub kom lidt ud af kurs forleden, så jeg er lige på vej til flyve damen her tilbage til Sikkerhedsrepræsentanten på Bornholm.
Jeg har hørt, at hans kone er sådan lidt, ja hvad skal skal jeg sige… Hun siges at omgås de skjulte væsner i naturen. Så mon ikke hun kan hjælpe dig. Hop du bare op og hold godt fast i vingerne, så tager vi afsted med det samme.
Jamen mange tak hr. pilot!
Kanal 68 til Gåsetårnet, vi er klar til afgang. Gåsetårnet til OY455111/-55373; I har tilladelse til at lette. God tur til Solskinsøen!_________________
Når vi mon aldrig til den klippeø? Nis læner sig lidt ud over vingen for at se. ÅÅÅÅÅÅHHH der er knagme højt ned her! Men mon ikke det var Bornholm, der lignede en skæv firkant med en masse farver på?
Hr. Nis nu er vi lige straks i Bodilsker. Det lyder godt, for jeg trænger snart til at hvile hænderne! Øh hr. Nis, der er et lille problem… Vi har tabt landingsstellet?!! HOLD GODT FAST DEROPPE!!!
HJÆÆÆÆÆÆÆÆLP AV ÅH AVAVAV JEG VIL AF…
Billed:
Tør jeg kigge nu? Er vi nede? Hallo hr. pilot, hvor er vi har du det godt? Jotak hr. Nis, vi nødlandede i en hæk. Jeg tør altså ikke slippe vingerne hr. pilot!!
Du godeste, jeg har gået og tænkt på den flyver med Nis i dag, mons tror de var faldet i vandet ? For der er da sørma et godt stykke derover fra Vordingborg, så er det godt at hører han er landet selv om det var en nødlanding pyha...
Hvor er vi i grunden henne hr. pilot? Hør hvor blev han af??
Her er godt nok grønt! Masser at planter, træer og buske. Jeg synes jeg har set det før, men det kan da ikke passe, for jeg har aldrig været på Bornholm før?! Mon Elverfolkets Dal skulle være her et sted?
Hr. Nis, hr. Nis vi er landet det rigtige sted! Jeg prøver lige at finde ham Sikkerhedsrepræsentanten… Ja okay hr. pilot, jeg kigger mig lidt omkring.
Billed 1:
Næh goddag igen Grimrian! Er det her, du bor? Halløj Nis, sikke en tid det tog dig at komme herover. Hvordan er det dog du ser ud? Joh ser du, jeg faldt ned med en flyver i hækken. Hør det lyder da skrækkeligt Nis, sæt dig ned og hils på min ven Amalie. S
billed 2:
Gad vidst hvem der er derinde bag ruderne? Jeg kan se, at der er lys. Nå jeg må hellere kravle ned og finde ud af det.
Grimrian fortalte i aftes, at der indimellem er sære ting i haven om natten... Zep havde en aften for lidt siden stået ved tagvinduet og anet nogle lysende væsner ved kvasbunken i måneskinnet.
Billed 1:
Næh nu skal I bare se! Hr. og fru Rokkesen fortalte mig, at hvis jeg engang kom til Bornholm, skulle jeg kigge efter deres magiske Valmuer, som de havde sendt til Zep. Det er da vist lykkedes for hende at få dem til at gro. Kan I se det derovre i Odsherre
Billed 2:
Jeg må kunne se noget heroppe fra, der er fri udsigt til kvasbunken... Næh der sker vist ikke noget, men der er nu heller ingen måne idag. Jeg lister lige over og ser, om Elverne skulle være der alligevel...
Så er jeg næsten derovre. Inde mellem træerne er der godt nok mørkt. Men det pusler. Hvad er det mon?
Billed 1:
Åhåh hvad er det dog? HJÆLP! Nåh undskyld hr. Solsort, at jeg forstyrrede. Har De mon set nogle Elver. Næh ikke i aften og kan jeg så få ro her i Mælkebøtterne!
Billed 2:
Ja noget fandt jeg da herude! Godt at Lysets engel, Amalie havde mig en lygte. Ellers havde jeg da aldrig fundet disse vidunderlige kæmpebær. Jeg må fylde dem i huen og så tilbage til mine venner, inden jeg får den mavesure fjerkost på nakken igen!
I undrer jer måske over, hvem Zep er? Ja det er altså hende, som piloten snakkede om, Sikkerhedsrepræsentantens kone... Jeg er lidt nervøs ved hende...
Billde 1:
Ja hende Zep altså… Hun har så frygteligt travlt med alverdens ting. Men jeg prøvede alligevel at spørge hende her tidligt imorges, om hun havde tid til en lille ekspedition ud på øen. Vandrestaven kunne ligesom godt trænge til at blive ”luftet” og komme videre.
Men hun gnækkede bare et eller andet om, at der var meget hun skulle nå i dag og, at der skete en masse i Blomsterdalen, som hun skulle kigge på.
Undskyld Zep, men hvor ligger Blomsterdalen? Jamen Nis det ligger ingen steder og alle steder på en gang skraldgriner Zep. Det forstår jeg ikke, er det en gåde Zep? Næh min gode Nis, det er et sted på internettet, hvor en masse blomster- og haveglade mennesker mødes tit.
Jeg arbejder der hver eneste dag. Er der Elverfolk i den dal Zep? Det ved jeg sørme ikke Nis; Jeg har set et par af Lindas Havealfer og vist også et par Havenisser. I dag så jeg sågar en Mariehønesnegl fra Norge. Men du skal få lov til at komme med og se selv. Jeg laver din helt egen tråd i morgen, så du kan bede de andre om hjælp til at finde Elverne.
Lige nu må du nøjes med at kigge med på skærmen, mens jeg kigger en masse indlæg igennem. Vi har nemlig lavet nogle specielle fora, som brugerne ønskede sig og jeg skal have flyttet emner derover. Kommer der ikke nye indlæg Zep. Jo for søren, men kig nu med og se, om du får øje på Elverne i dag – der er nemlig en masse billeder fra haver, ja faktisk også fra hundeulds have.
Ja lad os nu se, om ham Nis slipper så let, som han håber http://www.rokken.dk/phpBB2/images/smiles/icon_razz.gif Resten af formiddagen har han fået lov til at låne min pc, mens jeg er i byen. Så om et øjeblik sidder han klinet til skærmen her og kigger efter nyt i sin tråd: http://www.blomsterdalen.dk/forum37/viewtopic.php?p=5859#5859
Jeg vil lige tilføje, at man skal tilmelde sig som bruger for at kunne kigge med i den.
Lige nu er han ved at nette sig lidt, for han var ude at kravle i min bevoksning, inden han skrev og bad om hjælp. Hans asen og masen for at komme op i et træ fik en masse visne sager til at falde ned på ham - og så skal han vist også lige gå til bekendelse overfor Steffen. Men det får han nu selv lov til i aften, den klummergøj...
Ja altså Steffen. Jeg var jo ude på den der klatretur i Zeps baghave igår. Dét var lidt af en strabadsetur, kan jeg godt sige dig! Selvom skyggerne var store, så voksede der skam både Brændenælder og alt muligt derinde. Jeg fik forresten øje på en rødtoppet alfetrold, som Zep vist kalder Bisseline. Men hun havde travlt.
Og så var det altså, at min fod smuttede og min gode vandringsstav hoppede ud af min hånd og fløj lige op i luften, drejede rundt og havnede i det træ, som jeg bagefter klatrede op i. Jeg fik fat i den igen. Men åh Steffen, jeg ved sørme ikke lige, hvordan jeg skal sige det... Nu hænger mig navneskilt og dingler i bare en stift. Den anden var der vist en skade, der forsvandt skræppende med http://www.rokken.dk/phpBB2/images/s...on_redface.gif
Mange bedrøvede hilsener
Nis
Nis, jeg har hørt fra Hvide bjørns ånd at du skal søge til Hammershus ruin og gå ned i det dybeste af det dybeste der vil du kunne få hjælp til din magiske stok, så dit navn skilt kan kommerpå plads, det hjælper ikke at gå til menensker...
Nis , du får oplevet noget derover på den skrå firkant .
De mennesker du bor hos , passer godt på dig ikke , ellers skal jeg komme efter dem ,
for jeg og Winnie kommer forbi på et ukendt tidspunkt .
Det med dit navneskilt , jeg er sikker på at de mennesker du bor hos kan klare den lille sag ,
for jeg har hørt at manden har et værksted med mange dejlige sager i , det værksted har du vel også været i .
En lille stift og noget sikundalim kan sikkert klare det,
det med limen -- så skal man jo arbejde hurtigt , men det kan du jo også Nis .
Når vi kommer til øen har du lavet en liste over de steder der er vær at besøge ,
sidst vi var der over besøgte vi en trædrejer kunsthåndværker , han var franskmand ,
gad hvide om han er der endnu .
Så Nis , få kridtet staven og kom ud og oplev noget,
men husk det er elverfolkeds dal du skal finde og ikke de bornholmske piger .
Hej nis
Nu du er på bornholm, så ved jeg at i noget der hedder joboland, er der nogle joboer, jeg har hilst på dem en engelt gang, måske de ved noget om elverfolket, de er hvertfald meget rare de joboer, det lykkes mig at tage et billed af en af dem.
vimmer
Nis nølede ikke et sekund, da han havde fået besked af Hvide Bjørns Ånd! Hans lille visit i menneskenes haveverden var ikke blevet set venligt til - ihvertfald ikke, hvis man ville stige i graderne...
Vandrestokken må vente, tænkte Nis.
En flok ravne landede lige midt i kvasbunken og havde bud med. I nat, sagde den største og mest natsorte ravn, vil det lyne og brage!! Se til, at du inden da får fat på en grøftealf! Og så fløj de igen.
Nis stod ganske mundlam og nåede ikke så meget som at mæle et ord. Jamen halløj, hvor finder jeg dem? Men ravnene hørte ikke Nis og var allerede ude af syne, og hvad i alverden er en grøftealf?? Nis kløede sig i huen.
Nååååh jo for katten da! Da jeg var oppe i træet igår, så jeg jo en grøft i landskabet! Og så hurtigt, som hans små ben kunne bære ham, pilede Nis afsted. Men der var nu langt for så små ben og Tjørn og Kørvel virkede som den rene urskov. Mere end en gang var han lige ved at snuble over rødder og snegle så store som.. ja snegle!
Puh er her grøften endelig. Men hvor finder jeg dog den grøftealf? Nis ledte og han ledte og han ledte og blev vældig grisset til på sit fine rejsetøj. Men ingen steder i grøften var der så meget som skyggen af noget, der kunne minde om en alf...
Nu var Nis ærlig talt lidt ked af hele den historie. Havde ravnene mon bare holdt ham for nar? ØV, Nis sparkede til en sten og slog derved sin storetå ganske grueligt. Ømmende sig, satte han sig på grøftekanten og holdt tåen i vejret, for det havde han nu lært ville hjælpe.
Pludselig fór han sammen og var nær trimlet ned i den tørre grøft. Hihihiihihiii hvad laver du dog din klumrian?, lød en stemme oppe fra en Hyberose over hovedet på Nis. Nis blev godt gal i skralden over sådan at blive grinet af.
Kan man nu ikke få lov at sidde i fred! Havde de ikke været for dumme ravne og usynlige grøftealfe, så havde jeg da alligevel aldrig slået min tå!!!
Nåhja, hvis du alligevel ikke vil snakke med en grøftealf, så smutter jeg da igen. Men nu var Nis ikke sen, er du en grøftealf? Javist har du da ikke øjne i hovedet måske hihiiii. Og du må være Nis?! Hvide Bjørns Ånd sendte bud om, at hr. Nis havde brug for hjælp til at finde Elver - er det dig?
JA, næsten råbte Nis af begejstring. Jamen så kom du med mig ned under Tjørnens rod, inden himlen åbner sluserne og oversvømmer indgangen. Uh Nis var ikke meget for at dykke ind i mørket. Der kan man jo intet se... Vil du med eller hvad dit drøs?? Jaja jeg kommer nu, mumlede Nis og gik tøvende efter grøftealfen.
Nis hvor har du gemt dig, har du fundet elverfolkets dal.
Du skal vide, at jeg er taget til Bornholm, for at se om du finder det.
Nis : hvor er du henne , er du taget til bloksbjerg eller faldet i en kløft ,
jeg som regnede med at du ville vise os rokker hvor skønt der er på den firkantet ø .
Vi som skal på ferie der vil meget gerne vide hvad vi skal se og hvem vi skal besøge . det kunne også være interesant at vide om du har fundet elverdalen .
Nork nork er her nogen , nu skal i bare hører http://www.rokken.dk/phpBB2/images/smiles/clapping.gif
Jeg er jo alene hjemme på Bornholm, familien er taget til fastlandet som de siger..
Og hertil aften imens jeg går min aftentur på den evige søgen efter Elverfolkets dal, hvad ser jeg så derude lidt til venstre hvor vejen slår et sving, henover den brak mark med valmuer og kornblomster der blomster så smukt lige nu .
UHA jeg tør næsten ikke fortælle jer det ..
Der op af jorden kommer der en ild søjle så stor, det bulder og brager så man tror jorden går under, jorden den ryster ooog så bevæger den tons tunge sten sig http://www.rokken.dk/phpBB2/images/smiles/shock.gif lyset vælder ud under stenen MOOOON der er ELVERHØJ.
Jeg begynder at løber over mod stene, men lige meget hvor meget jeg løber, så når jeg den ikke, men jeg bliver ved... moon elverfolketsdal ligger her i nærheden.. ???!!!!
Øv, én nåede det ik', den kæmpe sten faldt tilbage på dens plads lige så hurtigt som ens ben ku' løbe. Meeen var da henne og undersøge stedet nærmere, for det kunne jo være at der var efterladt spor af en slags. Fandt faktisk noget som mindede én om alfestøv - uuuh, må vist komme tilbage en gang sent i aften.
Nis vågner og gnider øjnene. Har jeg mon drømt det hele eller... Bierne summer omkring ham i det tørre græs og blomster. Hvor er stenen mon blevet af? Nis vandrer i alle retninger for at finde den kæmpe sten. Sådan en kan da ikke bare forsvinde?!!
Nis sætter sig på en sten - en noget mindre en og ærgrer sig højlydt. Jeg finder ALDRIG den dal! I det samme rører noget sig i hans bukselomme. Nis farer sammen og hånden flyver derned, hvor han får fat i... ALFESTØVET. Da han tager hånden op igen glitrer og glimter støvet, mens det flyver afsted for at lande lidt derfra... Nis løber så stærkt hans små ben kan og når lige at se alfestøvet lande og samles til et ord, der meget hurtigt forsvinder som dug for solen.
ELVERDYBET hvad kan det nu betyde. Nis står som ramt af lynet. Hvad skal jeg mon nu gøre?
Hej allesammen, nu er Nis en tur rundt på Bornholm.
Men Nis kan selv lige fortælle........
Ja jeg blev hentet af troldemor Linda, ude i bilen sad en rigtig hyggelig troldefar.
Linda kaldte ham for Søren, så det gør jeg også hi hi.
Vi skulle hilse på Sørens far Anders, det var dog en sjov og festlig mand.
Men inden vi tog hjem til Anders, fik vi tid til at lede efter elverfolket.
Jeg fik lov til at sidde i forruden, mens vi kørte.
Når jeg råbte stop stands, bremsede Søren, ja flere gange var jeg ved at flyve ud.
Vi stoppede ved Hammerhus ruiner jeg var altså sikker på jeg så en lille elverpige, hun smuttede rundt om hjørnet.
Jeg var helt oppe på en hegnpæl for bedre at kunne se.
Men nej efter at have undersøgt området blev vi enige om at køre videre, vi så noget der hedder troldsbjerg, men vi fandt ingen trolde.
Men for syv søren da en skan jomfru jeg fik øje på.
Jeg er sikker på at Søren også så hende, for bilen var ved at vælte, da han bremsede, men jeg siger jer, hun var det værd.
Den skønneste jomfru med indbygget siddeplads.
Så har vi været en tur rundt, og set lidt mere af Bornholm.
Jeg må indrømme, her er så smukt, at jeg somme tider glemmer hvad jeg er her for.
Men som jeg skrev igår, så vi os lidt omkring på Troldsbjerget.
Derefter gik turen til Vang granit brud.
Jeg har da aldrig set så mange sten samlet på et sted.
Men alferne må have flyttet sig, for jeg er da ret sikker på at de må have været der.
Jeg så små fodspor i sandet, desværre turde hverken Linda eller Søren klatre ned af de store sten.
Så jeg måtte selv undersøge området og jeg kunne ikke slæbe det tunge kamera.
Så jeg måtte selv undersøge området og jeg kunne ikke slæbe det tunge kamera.
På Troldsbjerget ledte jeg efter trolde, der smuttede et eller andet ned mellem stenene, trold alf eller firben.
Jeg bliver nok nødt til at tage derhen igen, for jeg er ikke det mindste i tvivl, noget puslede derinde.
Nis derned i skygge oppe til højre, er der ikke et lille hoved der stikker ud, prøv lige at kigge ordentlig efter næste gang du kommer på de kanter...jeg syntes jeg kan se tegn på de har været der , sådan over alt..
Hej igen, så har jeg lige været ude og se mig omkring igen.
Ham Søren kører altså lidt vildt, jeg når ikke altid at se hvad der foregår.
Ok jeg opfordrer ham nok lidt selv.
Først tog vi en smut omkring Gudhjem, bare de røgede sild, er turen værd.
Jeg var lige oppe for at nyde udsigten over byen, men Linda blev bange for at jeg skulle falde ned, så hun sagde jeg ikke måtte klatre rundt på rækværket.
Men udsigten var altså næsten lige så god som sildene.
Jeg fik en masse gode tips i Gudhjem, jo de ved nok noget om elverfolket.
Bagefter var vi i Årdale, der var en stor og en lille mølle, Linda sagde jeg kun måtte prøve vingerne på den lille mølle, suk jeg er ikke sikker på hun skal med fremover.
Men den bedste snak fik jeg med svanefar.
Han hvæsede lidt ad mig i starten, ok forståeligt han havde kone og 4 børn.
Den stakkel havde nok at se til.
Vi aftalte at når ungerne kunne klare sig selv, skulle han tage mig ud på en flyvetur.
Jo vi talte rigtig godt over et franskbrød.
Jeg får lige taget et billede til i morgen.
Så har jeg været nede ved min svaneven.
Jeg fik lov til at fotografere ham, han var rar og venlig.
Jeg glæder mig til vi skal ud og flyve sammen.
Han gav mig en af sine dun, som jeg kan sætte i min fine rygsæk.
Jo han er alletiders.
Svanen fortalte at vi skulle tage til, Sandvig
Der var der var en engel, hvis vinger
langsomt visnede bort,
mens hun prøvede at forbedre verden.
Englens søgen, efter vejen til fornuft, og et godt sted at
være, først ved verdens ende, fik hun sine vinger igen.
Der var den gamle engels historie.
Og nu sad hun og talte med Nis på stenen
med en halv flaske gin i tasken, Nis ville lige tjekke om der var andet i tasken
Hun fortalte at når de trængte til at synge og danse
tog de på Café Måneskin i Sandvig
og der så de igennem fingre med sig selv
og nu sad de og snakkede derude på en sten,
.
Hver nat når de kom ind
på Café Måneskin
sagde den gamle engel , Giv os vingerne tilbage
hvem vil leve på en løgn.
Den gamle engel sagde, hvem ved hvor vi er om et døgn
og måtte du leve alle dage på en løgn- nej vel.
Nis og den gamle engel talte om angst for at miste
så det at være sammen blev svært.
De talte om at forpligte
sig til hinanden , det var hvad de fik lært.
ÅH ja vi bliver født for at kunne gå bort...
Godt med en lille alvors snak ind imellem..
Livet er skøn, og vi skal bare lærer at nyde det imens vi er her...
Hej venner
Nu har Nis en tur rundt på Bornholm og vil med Søren Hjem
.
Men Nis kan selv lige fortælle hvad der sker .
Det var meget sent lørdag aften, da vi skulle hjemmefra i Rønne, hvor Linda skulle passe Sørens far, (ja Søren det er en lille sjov prop men hyggelig fyr), Jeg havde kulør som maddiker ansigtet. Det vil sige: Søren han havde en rødlig farve i ansigtet måske havde han drukket en Øl eller hvad det var han drak.
Han faldt hurtig i søvn så jeg syntes lige jeg ville kikke efter hende den søde havfrue, med de store Jader, det siger Søren det hedder, jeg skal lige lidt højre op til koøjet for at kikke ud.
Det var en hård tur for en lille fyr som mig, men op kom jeg Hun var ikke der.
Pyt jeg glæder mig nu til at komme til Jylland, for der siger Søren at de har høns, der så store at man kan ride på dem, og hvis man ligger hånden på jorden kan man mærke at de kommer løbende , 25 m før de kommer hen til en.
De har også ulve i Ulsted, det er derfor at hans by hedder Ulsted, (Jeg troede det havde noget med hende Hundeuld, at byen var opkaldt efter) men det siger søren det ikke er.
Nu er jeg træt og Søren snorke allerede og vi skal op kl 5:30 fy føj hvor tidligt.
Godnat venner,
Jeg går lige op og kikker..
Nu putter vi os
Søren snorker , jeg kan ikke sove , Måske skal,man sætte en klemme på næsen
Billed 1:
Hej
billed 2:
Vi vil sove nu
billed 3:
SNOORK
Ja Nis jeg kender godt det problem, med de mærkelige lyde der kommer fra Søren, når han sover.
Jeg plejer lige at puffe til ham, det hjælper
Hyggelig fortælling, men husk nu at tage brillerne af inden du falder helt hen
Afsnit 1
Nis og mig studerer Elverfolket, for at finde Elverfolkets Dal
Så derfor kommer der nogle afsnit med hvordan elverfolket er .
Eller som Nis siger kan vi jo ikke finde dem.
Elverfolket er kreative folk måske er der flere elverfolk her i forummet, men nu brister tanken de er også intelligente og bruger størstedelen af deres tid på at skabe ting, hvorenten det er i form af noget fysisk , eller i sange og skrifter.
Elverfolket er udødelige – iden forstand at de ikke kan dø af ælde. Til gengæld kan de dø af sorg, eller de kan blive slået ihjel..
Af udseende beskrives de som værende høje, blege og ikke mindst smukke væsner. De har enten kulsort eller helt lyst guld hår eller er de Silver farvet hår .
Men der findes også dværgelver.
Elverfolket (vætte, fe, oldnordisk, Alfer) man troede på i gamle dage, er ikke altid de samme som dem man læser om i nyere eventyre og bøger.
Navnet kan betyde at de levede i elve, som er navnet for flod i Norge, Sverige og i den Nordiske Mytologi.
Deres højborg er som regel i en Dal hvor der er rent vand,
De gamle elverfolk var, vist nok, disse hersens smukke blege elverpiger/kvinder der var hule i ryggen og som undertiden kunne danse andre til døde,
Det at de var hule i ryggen er lidt synonymtagtigt for at de var usynlige, hvis man så dem bagfra, Dog ikke i nogen tilfælde, hvis de havde tøj der også dække ryggen,
Skulle eftersigende færdes i skove og af og til lokke folk i døden, ligesom lygtemænd kunne finne på.
Sikken en opgave vi har taget på os Nis
Afsnit 2
Elverfolket Skovfolket, de små folk, bevæger sig sagte i skovens skygge, kan ses mest tydeligt øst for Bornholm mår tågen er ved at komme, eller mosebryg,
Elverfolkets tid er evigheden.
Skiller tågen sig og leder dig til elvernes verden, glider tiden umærkelig, du vil glemme alt om det liv, di kender.
Kun få finder elvernes verden i dag, men du kan møde og lugte disse æteriske skovvæsners verden valborgsnat, hvor skoven vågner og bliver et myldrende liv.
Fra hver lille tue vågner en skovalf og kryber fra jordens varme mørke til solens line liv. Fra dunkle skove, fra højene, fra jordens indre liv kommer elverfolket på deres tyste vandring.
Elverfolket bærer skovens liv, ro og magi, Den anden verden evige drømmende alfeslør spreder valborgsnat over skoven, så du kan fylde din sjæl med et mangefarvet billedvæverri, hvorfra du kan hente kræfter til at skabe og forme dit liv.
Elverfolket har i den lange vinter holdt sig skjul i jordens dyb og vandre nu fra vinterhi til sommerboligen der er ved troldeskoven Øst for Bornholm omkring Stammershalle. Denne nat, præcis ved midnat, kan du søge det tavse folk.
Prøv at se på et Bornholmer kort om du kan finde stedet.
Elverfolket vandre igen til jorden indre allehelgensnat, hvor du ved midnatstid kan møde dem
Om sommeren, især ved midsommer, danser elverne engene.
Gå ved midnatstid til en korsvej i skoven , til en kæmpehøj eller til hellige træer. Gå i tavshed, lad månen og stjerne lyse for fig. Klæd dig godt på og medbring tæpper og pose til de sten og magiske objekter, du ønsker at samle denne nat.
Mærk alt omkring dig på din vandring gennem natten.
Værson ny på Jorden og se hvad du møder .
Find et træ nær en korsvej i skoven.
Der sætter du dig og venter på skovens folk.
Hvordan du møder elverfolket er din drøm, dit spejl, der kan forme livets udtryk som kvinder , heste , bjælder og fløjteklang,lys , skygger ,tåge tæthed .
Når den stille magi spreder sig i en helt anderledes nat, er elverfolket på vej, Du kan Kun stille elverfolkets et spørgsmål.
Og få svar , med elvernes klare ord, som vil fange dig i dit indre dyb.
Ønsker du at møde den gode fe denne nat , smører du med viololie.
Ønsker du at se det usynlige ,og se elverfolket ganske klart, så vask dine øjne i øjentrøst og sov på en kæmpehøj. Lider du af angst for mørket , så spis femfingerurt og et bær en røllike i hånden eller om halsen,
Er du bange for at blive opslugt af elverfolket eller underverden ringe, så medbring en hassel kæp.
Hvis man rejser 800år tilbage i tiden, kunne man spørge et hvert menneske vi mødte ,m, hvad en Alf er.
Dengang vidste alle i Europa hvad de små væsner var for noget, og de kunne helt sikker også fortælle en masse historier , rygter og myter om dem.
Alfer stammer fra en gammel naturreligion , som stenalderfolket dyrkede, senere dukkede Alfer op i den Nordiske mytologi, hvor de var en slags Guderace af lavere rang, der færdes sammen med aserne og vanerne.
Alferne var overnaturlige væsner i den nordiske mytologi. Guderne gav dem krop og forstand som mennesker. Det siger de en overgang boede i Valhalla, i huset ” Alfheim ” , indtil Vanen Frei blev overgivet huset .
Så måtte Alferne flytte ned på jorden, hvor de levede som en slags ”hverdags guder”.
Lysalferne var de gode og boede i Alfheim, som ligger i himlen.
Svartalferne, de sorte alfer,levede i mørke nede i jorden og var familie med dværge.
Dværgene opstod som maddiker i den første jætte Ymers krop.
Da Danmark og resten blev kristne , overlevede troen på Alfer, selv om den derfra blev kaldt ” overtro ”det kaldes i dag folketro.
Langsomt uddøde troen på alfer og i dag er det mest små børn der tror på dem, samt barnlige sjæle.
(...) midt i Blomsten sad et lille, luftigt Væsen, ikke større end et af dens Blade, og saa gjennemsigtigt, som et Glas; det var dens Genius; thi i enhver Blomst boer en saadan lille Aand, der lever og døer med den. Hans Vinger havde samme Farve som Nellikens Blade, men de vare saa fine, at de saae ud, som var det kun det røde Skjær, der faldt fra Blomsten i Maanelyset; guulgule Lokker, finere end Støvfrøet, glede ned over Skuldrene og bølgede i Vinden.
Da jeg nu saae nøiere paa de andre Blomster, mærkede jeg at han ikke var den eneste, i hver Blomst gyngede et saadant lille Væsen, hvis Vinger og luftige Klædning var som et Farveskjær af den Blomst hvori de levede. De gyngede hver paa de lette Blade i Duft og Maanelys, sang og loe, men det var som naar Vinden gaaer sagte hen over den stemte Æolsharpe.
Snart kom hundrede og atter hundrede andre Alfer, i ganske andre Gevandter og Skikkelser, ind af det aabne Vindue paa Vognen; de kom fra de dunkle Graner og fra Hedeblomsterne. Hvor blev der ikke en Snakken, en Syngen og Dandsen! de sprang mig tidt lige over Næsen og undsaae sig ikke ved at opføre en Runddans midt paa min Pande. Disse Gran-Alfer saae ellers ud, som sande Vildmænd med Spyd og Landse, og dog vare de luftige, som den fine Taage, der i Morgensolen dufter fra den beduggede Rose. De deelte sig i forskjellige Partier og spillede nu hele Comoedier, som mit Reiseselskab troede at drømme; hver fik sit Stykke.
Nis gik ud ved åen for at kikke efter Alfer
Er der nogle ?