Hvad jeg lavede i håndgerning i min skoletid

Jamen så må jeg nok gå til bekendelse .. jeg hader håndarbejde, det at skulle sy en knap i , syntes jeg er en sur pligt (x) Meeen efter jeg er begyndt at lave varmestuestrik, så er det en ren fornøjelse, for det gør jeg nemlig frivilligt.

Det hele startede derhjemme, vi var 12 børn, og der var altid noget der skulle syes eller repareres, og synål og mig (ghf jeg stak mig mere i fingerne end jeg fik syet, og da vi så kom i skole, ja, jeg sørgede for at gører mig upopulær, så jeg blev smidt udenfor., selvom der vankede en syngende lussing når jeg kom hjem, fordi jeg var blevet smidt udenfor, så heller det, end lave håndarbejde.

Det underlige er så at jeg holder meget af håndarbejde andre har lavet(Å)

Att. Rokken. Sådan en hukommelse ville jeg gerne have.
Jeg kan huske at vi lavede håndarbejde, men kan slet ikke placere det i klassetrinene.

Dengang hadede jeg strikkepinde og brugte to år på en gul ulden undertrøje, som aldrig blev brugt.
Jeg husker også, at jeg skulle strikke et par lyseblå handsker, de blev vist aldrig færdige.

Underligt, fordi i dag kan jeg ikke sidde ned uden at have et strikketøj i hænderne.

Jeg mener også, at det var så som så med pædagogikken dengang. Man skulle jo bare gøre, som der blev sagt.

Som nogle af jer også siger, så hadede jeg håndarbejstimerne dengang, ligetil der kom en sød ung lærerinde. Hun gik igang med at lære os at hækle, og da blev interessen, for mit vedkommende, vakt, og siden dengang har mine hænder ikke havt et øjebliks ro. Ha Ha.

Jeg kan huske fra jeg tror 2. klasse hvor vi skulle lære og strikke vores håndarbejdtslærerinde Fru Beck havde af bomuldsgarn lavet nogen fine garnnøgler af bomuldsgarn, hvor hun i midten havde lagt et stykke chokolade i staniol, og nøjjjj hvor vi strikkede.
Da jeg var blevet lidt ældre kan jeg huske at vi skulle lære at hækle, jeg valgt naturligvis en vest af oldemor firkanter i blå, rød og hvid, jeg fik da ros for den det kan jeg huske. Et par år efter skulle vi lære at strikke strømper og de drillede kan jeg huske, og det har faktisk heller ikke den store interesse mere, men laver dog nogen når min datter finder ud af at hun vil have nogen i farver man ikke kan købe. jeg kan ikke huske hvilken klasse jeg lærte at sy, men jeg kan huske at det første jeg syede var et frote´slag til når man havde været i havbad, og det var virkeligt i 70ér farver.

Ja,det er bestemt ikke min håndarbejdslærerinde der er skyld i at jeg elsker håndarbejde i dag.Hun var en rigtig gammel hejre der kun kunne lide sig selv og så de store gårdmandsdøtre.Vi skulle først sy en pose til vores håndarbejde og så brodere på,efterfølgende skulle vi strikke vaskeklude,og de der vaskeklude var både ret og vrang i en pærevælling og med masker der løb deres vej helt uden grund synes jeg.Det er hvad jeg husker omkring det,og om jeg nogensinde blev færdig kan jeg ikke huske den dag i dag.(x) Men siden har jeg lært mig selv at strikke og hækle og det gør jeg gerne hver dag for at det skal være en god dag,og jeg har fået styr på de der løbske masker.(nvb

Var rundt på nettet i aftes, fandt denne broderipose
De kaldte den Karens broderipose, og mente den var brugt til hygienebind i gamle dage, og det kan nok værer rigtig.
men det er flot arbejde der er lagt i den..

Hej alle Rokkere.(k)
Jeg er født i 1953, og er opdraget hjemme hos min mormor.
Hun kunne ikke strikke eller sy, men hendes søster, Johanne, hun kunne. Jeg har aldrig set så flotte duge som den moster Hanne broderede. Jeg har flere af dem. Fladsting og hvad det nu ellers var,
I skolen fik jeg så håndgerning, og vi havde den sødeste lærerinde, hun hed Frk. Billund, og hun kun lære fra sig. Det første jeg syede var en håndarbejdspose, med forskellige mønstre på og fine bogstaver L.S., jeg har den endnu.
Så skulle vi strikke et par vanter, det kunne jeg bare ikke finde ud af, men moster Hanne kunne hjælpe mig, så jeg sad en laaaaaaaaaang søndag, og strikkede på denne vante der skulle være færdig, på vejen hjem, taber jeg den, dog uden at opdage det, og gæt så hvilken balle jeg fik til næste håndarbejdstime????? Jo, jo. Nå, men på den igen, ud til moster Hanne, og så strikkede "vi" en ny.
Min store interesse for Hækling, ja den kom senere. i 1973, lærte jeg mig selv at hækle, og har tit undret mig over at jeg er den eneste i min familie der hækler, så fortæller min mormor, som stadig levede dengang, ja men min mor hæklede, ja så må jeg jo være arveligt belastet, så at sige.
Jeg elsker at hækle.
Jeg har et større bibliotek af hæklebøger, hæklehæfter og masser af store ringbind med opskrifter.
Jeg er glad for at jeg var så opmærksom i timerne i skolen, men der lærte vi ikke at hækle.
Jeg skiftede skole, og Frk. Bølling skulle lære os at sy på symaskine, det lykkedes ikke for mig!!!!
Så skulle vi sy en nederdel, med en masse sving i, og den skulle syes i hånden, åh du godeste jeg glememr det aldrig, men men men, jeg fik den færdig.
Ja, det var så lidt om mine Håndgerningstimer i skolen.
Mange knus fra
Lene.(yvd)

Jeg er årgang 1958 og vores skole var meeeeget gammeldags og lå langt ude på landet. Der var en nærmest fast og ikke-omskiftelig lærerstab.

Mit uheld var, at jeg ikke havde lært noget særligt om håndarbejde og mit næste uheld var, at vores lærerinde i "håndgerning", som det hed, også var vores lærerinde i Religionsundervisning. Hun hed Magna og var meget hellig og nærmest missionsk. Desværre var hun ligeledes af den mening, at vi piger burde have lært håndarbejde allerede (inden vi begyndte i skolen) og at hendes job nærmest blot var at "efterse" det vi lavede - ikke rent faktisk at undervise os. (n) Derfor favoriserede hun pigerne fra de store gårdfamilier, som allerede havde lært en del inden skolen.

Jeg HADEDE håndgerning af hele mit hjerte!

Vi begyndte med den sædvanlige gulvklud, der skulle dekoreres med forskellige sting. Vi fortsatte med en karklud i retstrik og min blev lige så vind og skæv, som min indstilling til håndgerning - fyldt med store huller.
Vi lavede også en gymnastikpose i grønne tern (akkurat ligesom den Laurine har vist billede af). Jeg har intet gemt af mit makværk. Jeg tror nok, at vi fortsatte med et forklæde, men på det tidspunkt var jeg stået af og simulerede håndarbejde (ghf det bedste jeg havde lært.

Efter et par år (formentlig 4. og 5. kl.) skulle vi dele timerne ligeligt mellem håndgerning og sløjd. Jeg var lykkelig over at slippe for håndgerning. Desværre må nemesis have været på spil for alt hvad jeg husker af sløjdtimerne var at den mandlige lærer hele tiden holdt mit stykke træ op for klassen for at vise dem, hvordan man IKKE skulle høvle et brædt. Mit brædt var så bøjet til sidst at jeg opgav ævret.

I mellemtiden lærte min mor mig at strikke og det blev jeg glad for, når det var på frivillig basis og her blev grundlaget lagt for glæden ved håndarbejde. Min far forærede mig et korsstingsbroderi julegave, da jeg var omkring 13 år - det viste sig at blive skelsættende. Han viste mig hvordan jeg skulle kaste om med tråde fra broderiet, så det ikke trevlede og han lærte mig at bruge et tællemønster. Det var et pudebetræk med en pige i krinolinekjole, som skubbede en barnevogn. Jeg elskede det broderi og så kom glæden ved håndarbejde helt af sig selv. Min mormor blev meget glad for en broderet kalender, jeg havde lavet og stolt over, at hendes glæde ved broderi var gået i arv.

Så selvom hverken min mormor eller min mor lever i dag er det deres fortjeneste, at jeg holder så meget af at strikke og brodere - og det var min far der fangede interessen for broderi på det helt rigtige tidspunkt.

Hehe confotoria – du er ikke den eneste der har fået skæld ud over det med hæklenålen. Det er mig komplet umuligt at holde ”rigtigt” på den og så få noget fornuftigt ud af det, så det er også på cykelstyrs-maner her i huset. Der var ikke noget der hed hækling i skolen, og jeg kan heller ikke huske, at vi har strikket . Men sykørekortet kan jeg dog huske. Bernina symaskiner, hvor vi først skulle sy uden tråd og i papir for at øve i at følge de streger, der var på papiret. Når vi så havde fattet det, kunne vi få tråd i. Når vi så havde fattet det, var det grydelapper. To cirkler af tyndt stof, pladevat imellem, sy de firkanter der skulle til og så skråbånd til sidst. De virkede ikke særlig godt, og kun en mor kunne elske dem, men de var der da.

Rya kan jeg huske noget om – det var en hyggelig oplevelse i skolen, nok den eneste positive oplevelse med håndgerning. Faget var ekstremt kedeligt og noget, der bare skulle overstås. Nå ja, gulvkludene – dem kan jeg huske. Dem lavede vi også, og jeg fatter den dag i dag ikke, hvad vi skulle bruge dem til (ghf


Mærkeligt egentlig, for stort set alt ud over syning på maskine har jeg lært mig selv. Jeg lærte en smule strik af min mor, det var ikke nogen succes. 20 masker, ret på alle pinde, lysegult garn og meget tynde pinde. Lyder nemt, men nogle steder var der 50 masker og andre steder kun 10, så det har set "spændende" ud. Jeg tror hun blev enig med sig selv om, at det ikke var noget jeg kunne finde ud af, så hun opgav. Alt hvad jeg kan har jeg derfor lært mig selv. Nå ja, hundeuld har lært mig sokker – takker ydmygst (også selv om jeg lukker tå på en anden måde *gg*) (bdk

Har dog senere strikket alt muligt, bl.a. en lækker trøje med snoninger og hele balladen – den blev faktisk rigtig flot.

Det er egentlig interessant, når jeg nu pløjer hele tråden igennem, at der på trods af så mange dårlige oplevelser, stadig er liv i håndarbejdsgnisten. Den er heldigvis ikke blevet helt kvalt, selv om man skulle tro, at det var formålet. Jeg tror måske, at *42* har fat i noget af det, det handler om. Frivillighed. Det er altid meget nemmere, når det er frivilligt – lidt ligesom den obligatoriske havregrød om vinteren (ghf


Men det slår mig, at den bedste oplevelse var at se min farmor hækle. Altid havde hun gang i hæklenålen (som hun holdt ”rigtigt”), og jeg syntes dengang, at det var vildt fascinerende, for det var altid det samme hun lavede. Små firkanter, som hun syede sammen. Eller det må hun have gjort, jeg så det aldrig, men lige pludseligt lå der er flot mangefarvet slumretæppe til min far, eller et sengetæppe til hende selv. De små firkanter var en kilde til evig forundring, indtil jeg forleden trawlede download igennem for at se, om der var noget spændende. Og sørme; der var de jo: oldemorfirkanterne! Der skulle gå hen ved 30 år, før mysteriet blev løst, og endnu engang sender jeg min farmor en kærlig tanke for at vise mig, at håndarbejde ikke nødvendigvis er lig med dårlige oplevelser. Det er da fantastisk


Vores fag blev også delt op, og jeg tror, jeg var den første til at vælge sløjd i stedet for håndgerning. Det var meget bedre, betydelig sjovere og væsentlig mere lærerigt. Vi arbejdede i både træ og metal, og det eneste jeg har gemt fra min skoletid er den lama, jeg lavede i mahogni – den er jeg stolt af på trods af, at halsen er skæv (ghf

Rokken havde træf i Aarhus, og vi sluttede på kvinde museet .

Der er et par billeder af håndarbejde i skolen...
__________________

Nu sidder jeg lige og tænker tilbage til da jeg havde håndarbejdstimer tilbage i folkeskolen, og det første vi skulle lære i de første timer, var at tage form for "kørekort" i symaskine.

Hvor vi fik udleveret nogle papir med mønstre på, hvor vi skulle gøre det på maskinen efter det mønstre på papir, - jeg kan huske at jeg var færdig med det efter en halv time, for det gik som smurt, hvor nogle af de andre piger fra klassen havde svært ved og brugte de to timer på det som vi havde. - Efter jeg var færdig med det, var jeg straks igang med at brodere en fødselsdagsgave til min mor.

Jeg kan tydelig huske den dug jeg lavde til hende i fødselsdags gave, med alle de timer jeg brugte på dette i skolen, jeg nåede at blive færdig dagen før hendes fødselsdag.

Jeg kan også huske at vi skulle lære at hækle og strikke. Men at hækle lærte jeg aldrig, men jeg har siden da fanget det med at strikke, og har sidan dengang strikket et halsterklæde til mig selv.

Det med at hækle har jeg ladet min mor om, for det er hun en knag til.

Men jeg husker også "hestesko" eller "hestetømme" hvad de hedder, som vi også skulle igennem, hvad med man kunne lave.
Jeg husker også det med at væve, det har jeg også gjort meget i, da jeg gik i folkeskolen, jeg havde håndarbejde i valgfag i 2 år ca, indtil jeg hoppede ud af folkeskolen, men jeg forsatte med at have håndarbejde på efterskolen...

Gafilen

Citat:

---

Oprindeligt indsendt af hundeuld

Er der ikke flere der kan huske deres håndarbejdstimer på godt og ondt...

---

Jo da, men vi startede altså ikke før i 3. eller 4. klasse med den slags.
Jeg havde store forventninger og glædede mig til at indtræde håndgerningsrummet.

Vi strikkede en blæksprutte. At strikke var ikke nyt for mig, for min mor havde for længst lært mig det. Det var bare sådan en firkant, vi strikkede og lukkede til med pladevat i og så flettede vi nogle lange arme af garnstumper og syede et par knapper i som øjne.

Vi tog symaskinekørekort. Det tog ca. 20 minutter og vi blev trukket ud undervisningen og ind til en hjælpelærer, to og to, for at tage det. Jeg var på dette tidspunkt mere end 9 år, for jeg kunne allerede sy på maskine der, og det lærte jeg som 9årig.

Vi syede en nålepude i filt. Den var firkantet, og ovenpå skulle vi sy to firkanter i mindre størelser og i andre farver. Jeg har den ikke mere, men lavede for nogle år siden en efter samme princip.

Vi skulle lære div. pyntesting, og det er faktisk det jeg tror, vi brugte mest tid på. Vi syede stykke efter stykke med tykt amagergarn ( det hed det nok ikke, det var nok meget billigere), og så frynsede vi enderne og kaldte det for bogmærker. - Jeg havde mange, de er dog smidt ud. Set i bagspejlet var det ikke noget, vi overhovedet kunne bruge til noget, og måske skulle der have været gjort nget mere ud af noget andet.

Vi syede også et penalhus, bare sådan en flad pose, hvor vi fik lov til at hamre en trykknap i. Det var stort!

Generelt kedede undervisningen mig, fordi jeg i forvejen havde lært det meste. ( Undtagen de der pyntesting, men hvor svært kunne det være?)
Jeg var i hvert fald dybt skuffet over vores håndgerningstimer, og bruger faktisk intet af det, jeg lærte dengang i dag.

Min mor har lært mig at strikke og hækle. Jeg har fået det ind med modermælken, men kun fordi jeg selv har ønsket det. Min søster har aldtig rigtig strikket, så vi er ikke blevet tvunget til det.
Før i tiden bad jeg altid min mor om hjælp. Nu kommer hun til mig, og det gør resten af familiens strikkehoveder også.
Jeg strikker oftest uden opskrift. Jeg har grundmønster til det meste, og stikker bare, så det passer ind i den form,
Det er kun 4 mdr. siden jeg havde en strikkebog i hånden for første gang.
Der fandt jeg ud af et par fif, jeg ikke kendte. Bl.a. hvordan man samler masker op til halskanten uden at lave huller. :-)

Vi fik håndarbejde i 3. klasse. Jeg kunne strikke, hækle, brodere og sy lidt på maskine da jeg startede i skolen. Vores lære var vist ikke "stiv" i håndarbejde. Først skulle vi lære at strikke strømper, det kunne jeg, så jeg strikkede bare derudaf. Men det skulle jeg ikke ha gjort. Blev bedt om at pille hele skidet op, jeg havde jo ikke fulgt den opskrift som var udleveret, men strikkede dem bare som jeg plejede. DUR IKKE. VÆK!
Året efter fik vi en rigtig god lære. Vi syede busseronner, nederdele, penalhuse, tasker og nåe,ja.... vi startede med at sy gymnastikposer i småternet stof og broderede vores navne på med korssting. Jeg husker disse timer som sjove, lige bortset fra det med strømperne, men jeg havde jo lært det meste hjemmefra.(:)

Hvor er det sjovt at sidde og læse om jeres håndarbejdstimer. Og så meget I kan huske, det synes jeg er fantastisk.

Det eneste jeg kan huske er fra 7. klasse. Vi måtte selv vælge hvad vi ville lave og på det tidspunkt var kassebukser det helt store hit.
Jeg skulle sy kassebukser i irgrøn garbardine. Jo det var moderigtigt.

De sad som støbt til min krop, men jeg skulle lige pille noget op og her brugte jeg saksen og ak og ve, mine fine kassebukser fik hul i enden. (ghf

Heldigvis var det også på det tidspunkt moderne at dække huller med de broderede stofting, så hullet blev pænt lukket med en blomst.

Jeg tror nu heller ikke at jeg har haft håndgerning hele tiden, for jeg mindes også noget med sløjd, og at drengene også lavede håndgerning, for en af drengene syede en nål gennem sin pegefinger. Så gik han hen til læreren med nålen i og sagde, at der vist var noget galt med symaskinen. (ghf

Hun var nær ved at besvime. Ja det var mine minder.

Hej.(:)
Se hvad jeg fandt i mine gemmer.
Min håndarbejds"pose".
Den syede vi alle os tøzer, helt tilbage i 1966, alt er syet i hånden.
Vi havde den sødeste håndarbejdslærerinde på Egumvejens skole her i Fredericia.
Hun hed Frk, Bølling.
Klem fra
Lene.(:)


IH, hvor er jeg glad for at jeg har gemt den.(qwe

Herligt gensyn... læste din læreinde også historie når i sad og strikkede ?

TiHi...Jeg sidder her og kommer til at tænke på, at jeg fik en eftersidning for at sy baglæns!
Sagen var den, at vi i sommerferien havde fået nye elektriske symaskiner - Bernina, præcis som den jeg havde hjemme - og lærerinderne havde afslået at få kursus, for det vidste de ALT om. Men min lærerinde mente, at jeg ødelagde symaskinen, når jeg syede baglæns, så jeg skulle hæfte ender i hånden, og da jeg så tillod mig at spørge hende, hvorfor så symaskinen kunne sy baglæns, fik jeg den besked at nu kunne jeg gå udenfor, når jeg var så næsvis, og så få en eftersidning med hjem.
Jeg sad nu aldrig efter - min mor tilbød at lære lærerinde at bruge maskinen i den time i stedet *120* (Dette har jeg først fået at vide senere)

Siden fik jeg lov til at lave det der passede mig i håndarbejdstimerne 1968*103*

KH
KlaSus

Ihh, Lene, altså, sådan een har jeg også lavet! Men vist nogle år senere, for jeg er født i 60. Jeg havde også lært det meste indenfor strikning, hækling og syning inden jeg fik håndarbejde i skolen, så da vi var færdige med "standard-tingene", såsom kørekort til symaskine, nålepude, broderet navneklud og tæppet til dukken, så måtte vi selv vælge, hvad vi ville lave. Min håndarbejdslærer hed Dorrit, og ventede sit første barn, så jeg blev sat til at hækle en rigtig flot hagesmæk til hendes barn, i orange/hvid bomuldsgarn, med en hulrække yderst, hvori der så blev trukket det fineste silkebånd, til at binde bagpå. Og så husker I andre sikkert også det her med at sy på gulvklude, hvor man syr med tykt garn på kryds og tværs, så det dannede forskellige mønstre i firkanter. Min lærer var ved at dåne, for jeg valgte at sy med grønne og blå farver, og disse farver kunne man altså ikke sætte sammen der i slutningen af 60-erne. Men den blev flot, er desværre slidt op.
Vi havde også drengene med til håndarbejde det ene halve år, og så skulle pigerne så have sløjd sammen med drengene det andet halve år. Jeg var een af dem der blev sat til at hjælpe drengene med at lære at strikke på nogle ordentlige kosteskafte af pinde, men de lærte det vist aldrig.
Da jeg blev gammel nok til at kunne gå i ungdomsskole, valgte jeg kjolesyning, og der lærte jeg at tegne personlige mønstre efter mål, og jeg har ikke tal på alle de lange bukser jeg har syet. Der i midten af 70'erne var det meget "in" med kæmpe svaj i buksebenene, så jeg kan huske, at jeg købte noget tyndt cowboystof i 150 cm. bred, og det blev så bare til eet ben. Jeg siger Jer, et svaj, de var i hvert fald ikke til at cykle i. Men kors hvor blev veninderne misundelige, så jeg måtte hjælpe dem med at sy nogle til dem selv.
Ellers har håndarbejdet udviklet sig med tiden, når der skulle prøves noget nyt, så det er ligefra perlesyning til det helt fine hækletøj med supertyndt garn til de flotteste flaconer.
Jeg havde faktisk selv i 90-92, en lille butik i mit bryggers, hvor jeg solgte stof i metermål samt alt i tilbehør, hovedsagelig som postordre. Men så skulle jeg lige have søn nr. 4, og da jeg havde alm. lønmodtagerjob også, kunne arbejdsgiveren ikke få refusion for min løn, når jeg var momsregistreret, og så endte det eventyr ligesom der. Men sjovt var det så længe det varede.
Men håndarbejdet holder ved, der er altid et eller andet lige ved hånden.............
Gad vide hvad det egentlig hedder, den der afhængighed af håndarbejde?
Der er jo noget der hedder ludomani, mon der er noget der hedder strikomani??
(31)

Jeg kan også godt huske det med at tage symaskine kørekort....Og som de fleste andre lærer var vores heller ikke bekendt med symaskinerne.
Vi fik lavet strikkede edderkopper og halstørklæder. syede slå-om nederdele,bøllehatte,gymnastikpose,slanger og broderede en fælles julekalender til klassen som vi havde i brug helt op i 9.kl og der var ingen der skulle fortælle os at de syntes at den var grim (hvilket den var(31)) men vi havde alle (også drengene) lavet en broderet firkant til julekalenderen. hvad der er blevet af den nu (26 år efter) det ved jeg ikke men jeg kan godt lide tanken at der er en der har taget den med hjem.

jeg syede også sådan en i rødternet stof som jeg skrev Jannie på og skulle gemme mine syting i Bagefter syede vi bikini i samme stor og jeg tror den stadigvæk ville være for stor hvis jeg havde den (31) Min mor kunne ihvertfald ikke passe den og hun brugt str 42 dengang I samme stof syede vi så en natkjole Den kunne jeg dog bruge i mange år også

Nu har I fået sat min hjerne i sving. Jeg havde kun håndarbejde i 4., 5., og 6. klasse. Men allerede inden da, havde min mor og mormor lært mig en smule om strikning og hækling (min mor er jo uddannet på tegne- og kunstindustriskolen i Kbh. i 50'erne).
Så vidt jeg husker, så syede vi en lille nålepude hver. Vi syede også buseronner (min var rød/hvidternet for oven og lyseblå/hvidternet for neden). Vi syede også en mulepose (indkøbstaske) i noget mørkeblåt liggestole lignende stof, hvorpå vi syede forskellige filtfigurer, vi lavede. Jeg havde en grøn hane, der var prikket med små påsyede perler og en lysegrøn plastik tørresnor til snor i tasken. Og vi syede bukser. Men mine blev aldrig færdige. Jeg ved ikke, om min mor stadig har stoffet, da jeg gav hende de ufærdige bukser. Vi strikkede sokker (mine var blå/gule/røde i striber med blå hæl), brune/karryfarvede vanter og måske også halstørklæder. Vi lavede også et rundt spejl hver hvor vi broderede forskellige sting rund i noget hessian. Bagefter blev et rundt spejl limet på et stykke masonit plade og vores runde broderi blev limet udenpå, som kant. Jeg har stadig spejlet. Det hænger hos min mor i mit værelse der. Men mine broderier er vinde og skæve. Vi skulle vist også væve noget, men det har jeg glemt, hvad var.
Vi havde 2 forskellige lærerinder, Fru Grethe Thomsen først og bagefter Fru Jytte Jensen. Deres mænd var også lærere på skolen. Hr. Thomas Thomsen var den ene af vores sanglærere (han lærte mig og nogle andre at spille blokfløjte uden for skole tiden) og Hr. Per Jensen, som vi havde i fysik.

Ja, jeg kan huske, at vi piger i min klasse og parallelklassen, som vi havde håndgerning sammen med var noget så sure/misundelige. Fordi drengene måtte have både håndgerning og sløjd, men vi piger måtte ikke have sløjd.

Men jeg havde en klog far, der tit tog min søster og jeg med ned på sit værksted, når han skulle passe os. Så blev vi udstyret med træ, hammer, søm, sandpapir, en lille sav osv.. Jeg lavede bl.a. et langt sofabord til vores dukkehus af en plade og nogle garntrisser af træ (til ben) og en lille flyvemaskine også i træ. Men jeg har ingen af delene i dag. Min far mente, at selv om vi var piger, så kunne vi godt lære at bruge et stykke værktøj. Så hænderne er skuet rigtigt på os begge 2 i dag.

Strikkelene, der fik du lige hevet noget frem fra det bagerste af min hukommelse. Sådan een far som din, havde min søster og jeg også. Hvad jeg husker aller aller bedst er, at vi derhjemme spiste oceaner af hornfisk i gele, der kunne købes i små flade glas med skruelåg. Disse glas brugte min far til skruer, møtrikker, modstande (noget man bruger når man repr. gamle radio og tv) o.s.v. Jeg blev så sat til at sortere alle disse ting, så der kun var een slags i hvert glas. Glassene blev så sat op på hylder lavet af spånplade, og så blev der lavet en rille i kanten foran, så der kunne slås en plastickant på, som faktisk skulle trykkes ned i rillen. Og så skulle de lakeres. Joo, jeg lærte heller ikke kun pige-ting hjemme, og det giver da god tilfredsstillelse, når man selv for første gang sætter tapet op i sit nye hus, og derefter maler. Jeg kan sågar prale af at have lavet et udendørs voilere til undulater med sikkerhedsdør og hele molevitten.
Sjovt som denne tråd får gamle minder frem, som man forlængst havde glemt.
Jeg tror faktisk det er sundt, at få hevet sådanne ting "frem i lyset" igen, så jeg glæder mig til at følge udviklingen her.......

Så skulle du se min fars små reoler af spånplade med malede konservesdåser (dem, man får torskerogn, fisk og andre ting i) med små "øskner" (tror jeg nok det hedder) som håndtag og klistermærker, hvor han havde tegnet søm, skruer osv. og skrevet deres størrelse op!! Jeg tror vores fædre kunne have hygget sig sammen med deres små, hjemmelavede skuffedarier. Min far kunne bruge timer på at sortere søm, skruer, møtrikker og andre små dippedutter. Og min søster har faktisk noget af det samme. Hun har altid lige den skrue eller det søm, man står og mangler. Min far kunne komme hjem fra loppemarkeder, lodsepladser og lignende steder (containere, hvor folk smed ting og sager ud i) med mange ting, som han lige reparerede og så kunne de faktisk bruges igen. En gammel keddel (dem man kogte vand på komfuret med) fik savet bunden af. Så blev der sat en fatning indvendig i tuden og noget på til lampefod og så havde min far en god og brugbar arbejdslampe med håndtag. Af brugte støvsugere kunne han tage reservedele og lave en helt ny og god støvsuger, der virkede. Der var lidt af en opfinder i min revisorfar. Han fandt også engang et par skibsreoler på en af strandene i Thy. Dem tog han med hjem og reparerede og vi har dem stadig med bøger i. Ja, jeg var stolt, da jeg i november 1993 var flyttet til Aalborg og havde købt en skibsbriks hos Jysk (i samlesæt). Jeg måtte tage mine ben til hjælp, for at kunne holde sammen på delene mens jeg skruede dem sammen. Det tog mig også temmelig mange timer, men jeg fik den samlet helt alene.

Strikkelene sådan en far havde jeg også...hvor var det spændende at være i hans væksted, med den fine orden...((O))
Når en af os 3 unger var "vokset " fra vores cykel, så tog han på politi auktion købte et par cykler eller 3, flikkede dem sammen, malede dem, og farven fik cyklen alt efter hvad far maling kunne få til ingen penge, så jeg har haft de meste strålende cykler i min barndom.
En anden ting .. mange "lånte" vores cykler, der var jo ingen lås på i de glade 1950erne; men cyklerne stod altid nede ved færgen, og når far kom hjem fra arbejde kunne han med det samme se en af vores cykler, så tog han den bare med hjem.((O)) Det var den gang..

Til Krea mødet i går snakkede vi om hvordan vi som børn fik både tøj og legetøj lavet af diverse brugte ting.
Når vi så en sjælden gang fik noget der var købt, var det som om månen faldt ned, for det var vi bestemt ikke forvænt med.

Jeg fortalte om den allerbedste julegave jeg fik som barn. En købmandsbutik lavet af tændstikæsker. Både de små og husholdningsæskerne, og min mormor havde samlet æskerne sammen over lang tid.

Selve butikken var lavet i pap og så var æskerne både skuffer og hylder. På skufferne var der syet små plastikperler på til håndtag.

Hele molevitten var malet og lakeret og det eneste der overhovedet var købt, var små købmandsvarer i træ.

Ej de mønster skulle vi også lave..(6)

Citat:

---

Oprindeligt indsendt af hundeuld

Ej de mønster skulle vi også lave..

---

Det gjorde vi også, men det var bare på bogmærker. :-)

Nette

Fandt lige et billed af det der blev syet dengang der var før..*120*

Vedhæftet fil 20623

Her er et link hvor man kan læse om hvad der blev lavet
http://mette.joergensen.person.emu.d...andarbejde.htm

jeg fik da taget mit symaskine kørekort, ellers var jeg sgu mere hjælpelærer, da vores lærer simpelthen bare havde givet op overfor mig vidste ikke lige helt hvad hun så skulle lærer mig da jeg var mindst 10 skridt foran hende og 20 skridt foran klassen i håndarbejde..
I vores hjemmekunstskabs timer.. nøøje, jeg gav vores lærer mindreværks komplekser.. Griner

SJovet nok så sad jeg her den anden aften og snakkede med en gamle folkeskole lærer inde på facebook, og det første han spørger mig om er " lad mig lige gætte du er blevet kok ikke???" jeg spurgte ham hvor meget han turde vædde på det spørgsmål..
han svarede det tør jeg sgut når du svare sådan retur..

Hov hov må vi få at vide om du blev kok ((O))

Citat:

---

Oprindeligt indsendt af hundeuld

Hov hov må vi få at vide om du blev kok ((O))

---

Jep og har vundet guld ved elev mesterskaberne to gange..
blev udtaget til landsholdet som den eneste og hvis nok osse den første danske kvinde,men kom ud for en alvorlig ulykke som gjorte at jeg var hospital indlagt i lang tid..
jeg har lige søgt mit første køkkenchef stilling..
jeg har et hav af efteruddannelser/kursuser inde for madkunsten..
Jo jeg blev skam udlært kok september 1995.
( og har aldrig i mit liv før eller efter har haft så voldsomme tømmermænd(18)) er i øjeblikket ved lave en kogebog for sundt og billigt mad for en travel børne familie..sammen med min søn selvfølgelig ((O))

Tillykke, må vi få at vide hvornår din bog udkommer ((O))

1.- 3kl. syede vi bogmærker, gulvklude til puder og andre små nemme ting.
4. kl. var det gymnastikposer.
5. kl. begyndte vi at strikke luffer og hold da op hvor det var træls!
6.-7. kl syede vi forklæder og natkjoler med tilhørende "kåbe".
8. kl. syede vi kjoler.
9. kl. ulden nederdel med foer og en ternet skjorte!

Hele min skoletid var jeg altid den der var langsom til det hele i håndarbejde! Alle de andre nåede altid en masse andre sjove ting efter de faste opgaver såsom bamser, pynt og lign.
Til eksamen i 9. kl. sad jeg også som den sidste til tiden udløb, men jeg fik den højeste karakter!
For det arbejde jeg havde lavet var i orden "perfekt" så gjorde det ikke så meget jeg ikke nåede at blive færdig i modsætning til mine "veninder".

Måske det var med til at gøre mig til håndarbejds lærer? Jeg har nu aldrig brugt udannelsen, desværre, p.g.af sygdom, men den bruges så nu til mulige kreative formål!

Diana(6)

Vi havde kun håndkunst i et år da jeg gik folkeskolen.
Jeg kan huske vi skulle starte med at strikke en terning. Jeg tror vi startede med 15 masker men for mit vedkommende var det meget forskellig fra pind til pind hvor mange masker jeg havde enten var der for mange eller også var der for få.
Da vi havde lavet terningen skulle vi brodere et omslag til vores højskolesangbøger (dem sang vi i hver morgen)
Vi sluttede af med at få symaskine kørekort og det var noget drengene synes var sjovt. Jeg syede en (grim) t-shirt men den blev færdig og brugt et par gange

tja mine håndarbejdstimer....vi havde det i 4. og 5. kl. startede med symaskinekørekort, så har vi måske lavet en pose men det kan jeg ikke helt huske. De ting jeg bedst kan huske var et bogmærke syet af cowboybuksestof, med kantbånd og broderede initialer, og så strikkede jeg en ederkop, med hæklede ben. Håndarbejde var et fag hvor vi bare hyggede lidt, men vi lærte ikke ret meget. Det meste har jeg lært af min mor eller lært mig selv. Jeg ved at min farmor havde det som mig, og lavede ting uden mønster og selv fandt på, men jeg kan desværre ikke rigtigt huske hende da hun døde da jeg var 4, men jeg har stadigvæk hendes gamle håndarbejdsbog.

I dag kan jeg stort set alt med en hæklenår, og jeg jeg kan strikke de ting jeg gider....for der er det tålmodigheden det kniber med :)

billeder af mine ting har jeg ikke, og forhåbentlig er de forlængst væk. hehe

Mit første håndarbejde var en vaskeklud, strikket i tern, 5 ret og 5 vrang, uden om blev der hæklet et picotkant, vaskekluden var lyserød med en lyseblå kant. Vrangmaskerne de voldte godt nok problemer i starten, men da min mor sagde: det kan du godt opgive, det lærer du aldrig, kom "krigergenet" op i mig, jeg skulle vise hende at det kunne jeg godt finde ud af, så jeg tog mit strikketøj og satte mig ind i den "fine" stue, (asf) en hel eftermiddag, men så kunne jeg også strikke og har gjort det siden.
Det næste projekt var et bredt bånd i ternet bomuld, hvor vi broderede forskellige mønstre på, i den ene ende blev der syet en trense, båndet blev brugt når vi skulle sy og brodere, trensen blev sat rundt om en knop på bordets forside og så blev broderiet hæftet på.
Der blev også strikket en del vanter og sokker.
Syprojektet var ikke nogen succes, vi skulle sy en mellemting mellem en buseronne og et forklæde, kan ikke huske hvad den blev kaldt. Det var sådan en "tingest" *120*uden ærmer , til at knappe i ryggen og med lommer forneden. Den blev syet efter samme mønster til os alle sammen og da jeg var en af de mindste, var det nederste af hullerne til ærmerne, helt nede under taljen, så den er aldrig blevet brugt. (spildt arbejde). *130*
Jeg kan også huske vi skulle brodere en lille mellemlægsserviet med nogle blomster på og forbogstavet i ens fornavn, da jeg er venstrehåndet havde jeg svært ved at få stingene til at ligge den vej lærerinden ville ha' det, så det gav en del ekstre arbejde,
(læs: pille op) *206*den var heller ikke særlig ren og pæn da jeg var færdig. Som elleveårig strikkede jeg min første trøje, den var gulerodsfarvet og strikket i forskudt rib og jeg var stolt som en "pave" da den var færdig.*124*

Jeg kan ikke huske om vi havde håndarbejde i 1 eller 2 år, men det var i hvert fald omkring 4.-5. klasse.
Jeg hadede det! Og jeg hadede især mine lærere Alice og Connie. (Jeg skal forskåne jer for de navne drengene gav dem).
Jeg kan huske at vi skulle brodere et eller andet til jul som jeg aldrig blev færdig med.
Vi lavede også en pude, som jeg lykkedes at få færdig, samt et forklæde som ligger i en skuffe i køkkenet. Det er så vind og skævt at I ville dø af grin hvis I så det... Lommen foran er pilskæv (31)
Noget af det sidste vi skulle, var at sy en larve. Da året var omme fik jeg en pose med vat, stof, nål og tråd med hjem af en hovedrystende lærer der tryglede mig om i det mindste at PRØVE at lave den færdig. Posen lå under min reol i et par år indtil jeg smed den ud.
Faktisk var jeg så langsom at jeg kun fik lavet halvdelen af det mine klassekammerater lavede.
Jeg fik dog mit symaskine-"kørekort" og tror jeg har det liggende et eller andet sted endnu.
Idag kan jeg da godt være lidt træt af at jeg aldrig lærte det, men mine interesser lå mere på den anden side af gangen i formningslokalerne *108*

Faldt lige over det her link, hvis nogen skulle have lyst til at læse om håndarbejde i begyndelsen af det 1900 århundrede((O))
http://www.emu.dk/gsk/fag/hnd/tvaert...age/index.html

Håndarbejde i skolenvar jeg ret god til og kunne lide. noget at det første jeg synes jeg i skal se. Det første jer lavet var denne lange en , der var beregnet til at sætte sytøjet fast i den ene ende og i bordet med den anden( det er der hvist ingen der 8gør i dag )så syet jeg en lille ting til at have min mundseviet i .Det næste er et bogbind. prøv at se et årtal. vi strikkedet osse gymastik bukser og syet en dragt der til . skørt har jeg osse lavet , hvor mon mor stivet det i katroffelmel, så det rigtig struttedet.
Mine 2 piger har lavet den lille løber + grydelapperne. Hvem der lavet hvad , kan jeg ikke huske. Men det kan de nok selv se. da de begge er her på rokken . vh verdens bedste

Herligt du har gemt det, og vi får lov til at se det ((O))

Åh, hvor hyggeligt at læse, Hundeuld, mine minder er næsten som dine. Jeg tror dog også vi lavede et forklæde på et tidspunkt Jeg fik også altid skældud. Det var altid for ujævn strikket, eller ujævnt syet, der var altid noget i vejen. Hun var skrap Fru Kristensen. Jeg var ellers meget interesseret i de første år, havde lært at strikke sy og hækle af min mormor. Det fik de snart pillet af mig. så det endte med at jeg tog noget af håndarbejdet med hjem og lod min mor lave det. Og min mor var træt om aftenen og så blev der fejl i det hun lavede selvom hun var dygtig nok og havde været på fin husholdningsskole. Så der gik en del år før jeg tog det op igen,----og nu kan jeg slet ikke undvære det.
De gamle skrappe håndgerningslærere har nok skræmt nogle væk dengang, ærgerligt nok.((O))