Kristentøj til Dåbskjoler
Der knytter sig smukke traditioner til dåbskjolen.
Mange dåbskjoler er således meget gamle og har hørt slægten til i generationer. Hver gang en lille ny har haft kjolen på ved dåben, broderes barnets navn på kjolen.
Dåbsdragten har undergået en del ændringer gennem årene. Den har ikke altid været hvid, som den er i dag.
Dragten var hvid i den katolske tid, og da blev barnet iført dragten umiddelbart efter dåben. Man talte i øvrigt ikke om ”dåbskjole” men om ” kristentøjet ”.
Der knytter sig overtro til kristenklæderne. Man mente blandt andet, at barnet skulle sove sin første søvn efter dåben i kristentøjet. Så ville man få et roligt barn. Lod man ikke barnet sove i kristentøjet, ville barnet ikke blive ret gammelt .
Mange har også i tidens løb brugt at binde en lille pose med penge, salt og brød under dåbskjolen. Dermed ville barnet aldrig mangle penge eller brød, og det ville være beskyttet mod de onde magter.
Efter reformationen brugte man kulørte dåbsdragter, som have form som en pose og blev kaldte ” kristenposen ”. Rød var yndlingsfarven, måske fordi man troede, at farven rød fordrev det onde.
I 1700 tallet så man igen det hvide kristentøj, og i løbet af 1800 tallet blev dåbskjolen almindelig. I starten så man mange kulørte kjoler, men de faldt væk efterhånden til fordel for de hvide. At bruge lyserødt ( en pige ) og lyseblåt ( en dreng ) på dåbs hue og kjole er ikke nogen gammel skik. Det skete først i 18oo tallet. I den forbindelse er det værd at hæfte sig ved , at lyseblåt symbolisere lykkebringende troskab, og at lyserødt symboliserer lykkebringende kærlighed.
Denne artikel stod i Odsherredkysten 3 marts 2004
