Julehygge på Rokken 18. December 2021

Lørdag den 18. December 2021

*2116*

“Nisse... Nisse... kom tilbage. Jeg vil bare gerne lige snakke lidt med dig”, sukkede Mads.

Mads havde næsten tabt både øjne, næse og mund. Tænk Nissedrengen havde lige pludselig, helt ud af det blå, stået der I den lille blå dørs døråbning. Og havde Mads set rigtigt. Havde nissen virkelig smilet og vinket til ham, eller havde Mads’ øjne spillet ham et pus?

*226*

Imens inde bag den lille blå dør...
“Hvordan turde du lade ham se dig?”, Nissepigen havde både frygt og stor respekt I stemmen.
“Jeg kan bare fornemme inderst inde at han er et godt menneske”, sagde Nissedrengen sikkert og fortroligt til sin lillesøster. Og så gik de op til Nissefar og Nissemor, for nu var det ved at være de tider hvor risengrøden var ved at være færdig og det ville ingen af dem komme for sent til. Nissefar var nemlig bundløs når det kom til risengrød, så det var bare om at holde sig til, når risengrøden blev serveret.

*142*

Mormor nynnede med på julemelodierne fra youtube. I øjeblikket var det de gode gamle melodier med Poul Reichardt. “Børn og voksne I kærlig kreds...” , lød det. https://www.youtube.com/watch?v=earnOGdct-M Mormor var særligt glad for de gode gamle melodier og elskede også at høre Danmarks Radios pigekor synge for. Så var julegodt for ørerne på plads. På bordet stod lidt julemundgodt og en dejlig kop the til. I hænderne var projektet til Mille. Og der var fart på. Nu var der jo også kun en uge til juleaften, så det var på høje tid at Mormor fik “tryllet” garnnøglerne om til gaver.

(aot

Imens et meget meget hemmeligt sted oppe på loftet…
“Nissefar?”, sagde Nissedrengen spørgende…
“Ja hvad er der min dreng?”, Nissefar kiggede op fra risengrøden.
“Har du nogensinde ladet et menneske se dig?”, Nissedrengen kiggede nysgerrigt på sin far.
“Hmm...lad mig se”, Nissefar lagde skeen fra sig og gravede dybt I hukommelsen. Et lys tændte I hans øjne.
“Jow nu hvor jeg tænker tilbage, så var der en jul engang for rigtig mange år siden. Dengang jeg var en lille nissedreng, da var der en lille dreng på den bondegård, hvor vi havde vores julehjem på loftet.
Drengen sørgede altid så godt for os nisser. Han gav os mad og satte ting frem til os. Han var en dreng, som elskede julen. Så pludselig en dag, mens han sad og spillede på klaveret, der stod I stuen, så listede jeg mig helt tæt på. Kravlede op og satte mig ved siden af noderne. Og der lige da han havde spillet den sidste node, så gjorde jeg mig synlig for ham.
I kan tro han fik store øjne. Han blev vist også lidt forskrækket. Men han fik hurtigt samling på sig selv igen. Vi nåede faktisk at blive rigtig gode venner igennem de år jeg kom der. Men pluselig en jul, så var drengen og hans familie flyttet fra gården. Og jeg så ham desværre aldrig mere…”.

Fortsættelse I morgen...*2114*