Julehygge på Rokken 14. December 2021

Tirsdag den 14. December 2021

(aot

“Sig mig lige engang…”, Nissemors stemme forstummede, mens hendes bryn rynkede sig og hun så meget alvorlig ud.
Nissefar fortrak sig lidt. Var blevet afsløret.
Nissemor lagde armene over kors med en mine som sagde:”Hvad foregår der her?”

*142*

Nede I stue-etagen var Mormor godt igang med hæklenålen. Nu var den sidste ansøgning pakket og sendt godt afsted til de socialt udsatte og hjemløse. De havde nået at få pakket en rigtig flot portion selvom det var den sidste ansøgning.
Strikkerne var bare så gode til at få strikket og hæklet, så der kom hele tiden nye færdigstrikkede projekter ind på depotet, klar til at blive pakket og kørt afsted til de som trængte til varme på kroppen her I den kolde tid, men også I form af tøjdyr og lommevenner til at varme hjertet indeni, så den hjemløse ikke følte sig helt alene her I denne verden, men altid havde en lille ven I lommen til at tage frem og trøste sig ved I de særligt svære stunder.
Nu hvor ansøgningen var sendt afsted, så var der alligevel ikke kommet ro på Mormors hænder – nej de arbejdede stadig på livet løs, men sjovt nok så skyndte hun sig at gemme projektet væk hver gang hun kunne se at klokken nærmede sig den tid hvor Mads plejede at kigge forbi.
I dag havde Mads dog fået fri en time tidligere, fordi deres lærer var blevet sløj og måtte gå hjem før tid. Normalt ville de få vikar, men nu hvor det var en ydertime, og kun drejede sig om en enkelt time, så havde de vurderet at børnene kunne få fri.
“Hej Mormor og Morfar”, Mads smed støvlerne og jakken I indgangen. Mormor var ved at få theen og pebernødderne galt I halsen. Hun rejste sig op I en gevaldig fart og nåede hen til rullepuffen med garn og igangværende nørkleprojekter idet Mads trådte ind over dørtrinet.
“Hvad søren Mads, kommer du der?”, Mormor prøvede at virke upåvirket.
“Ja, vi fik en hel time tidligere fri. Vores lærer havde det ikke så godt, så hun måtte gå hjem og så fik vi bare fri”. Mads lyste helt op I et stort smil. “Har I mon flere pebernødder og vanillekranse tilbage?”, spurgte han spændt.
“Jeg har lige taget den sidste, men kom du med ud I køkkenet, så gør vi klar til at bage en ny portion sammen. Har du lyst til det?”, spurgte Mormor.
“Jubiiiii”, Mads strålede I øjnene. Han elskede kvalitetstid med Mormor og Morfar. Og Mormor var bare den bedste til at bage, så der lærte han altid noget nyt om både køkkenredskaber og forskellige retter. Han elskede det.

*304*

Imens et meget meget hemmeligt sted oppe på loftet…
Nissefar kunne høre Nissebørnenes stemmer komme nærmere.
Han så bedende på Nissemor. “Jeg lover dig, jeg skal nok forklare og det er ikke for at snyde dig, men sig ikke noget til nissebørnene. Jeg lover jeg nok skal forklare det hele for dig når vi igen er alene”, og så skyndte han sig over til gyngestolen og fik benene op på skamlen og satte sig hurtigt til rette igen.
Nissemor stod stadig med armene over kors og så lettere fornærmet ud…
“Er der noget I vejen?”, lød Nissedrengens stemme. Nissebørnene kiggede fra Nissemor til Nissefar og tilbage igen…

Fortsættelse I morgen...*2114*

Et barn er født i Betlehem https://www.youtube.com/watch?v=xRyiOB4as9c