Julehygge på Rokken 12. December 2021 / 3. Søndag i advent.

Søndag den 12. December 2021 / 3. søndag I advent.

*252*

Mads var ved at få fløjtespillet galt I halsen og spærede øjnene vidt op.
Den lille blå dør, hvor Mads mente indgangen førte ind til nisserne, den dør var gået op. Mads var mussestille og rørte ikke på sig.
Døren bevægede sig langsomt op. Indtil den stod på helt vid gab. Mads holdt sit vejr.
“Sig mig hvad sker der Mads? Hvad er der I vejen?”, Mormor lød bekymret.
“Sten, grus og asfalt”, svarede Morfar uden tøven.
“Hvad siger du?”, Mormor kiggede paf over på Morfar.

Sshhhh”, Mads løftede en pegefinger mod munden og hviskede: “Det er nisserne”. Der var en pause inden Mads hviskende fortsatte: “Jeg tror de kommer nu”.
Mormor og Morfar kom på benene I hast I al stilhed og listede forsigtigt over til Mads, som stadigvæk stod helt mussestille og betragtede den lille blå dør, der nu stod helt åben.

*142*

Lidt senere et meget meget hemmeligt sted oppe på loftet...
“Tænk så var det ham drengen, som spillede så flot på fløjten”, sagde Nissepigen imponeret.
“Ja det var rigtig ærgeligt at han lige pludselig holdt op, for det lød nu rigtig flot”, sagde Nissedrengen lige så imponeret.
“Men måske er vi heldige at han fløjter en anden gang, og så behøver vi ikke være nervøse for hvad det er, men kan nyde fløjtetonerne fra start til slut”, sagde Nissedrengen håbefuldt. Nissepigen nikkede og var helt enig.

“Det bliver spændende at se hvad de siger til al julepynten som vi havde med I nettet. De lagde slet ikke mærke til at vi tog det ud af nettet og tryllede det op I menneskestørrelse og fik det på plads rundt omkring I stuen”, Nissepigen smågrinede og var spændt.
“Ja tænk at vi bare kunne gå lige forbi dem, helt uden at blive set, fordi vi ikke ville blive set”, tilføjede Nissedrengen.
“Tror du at de ville kunne se os, hvis vi gerne ville ses af dem?”, spurgte Nissepigen nysgerrigt?
“Ja det tror jeg”, svarede Nissedrengen oprigtigt.
“Det kan jo være, at vi en skønne dag finder ud af det!”, konstaterede Nissedrengen. Og Nissepigen smilede og nikkede til ham.

*304*

Alt imens nede I stueetagen stod Mads, Mormor og Morfar og undrede sig. Morfar kløede sig på hagen og derefter oppe I nakken.
Hvad var det lige der var sket her for øjnene af dem. Den lille dør var pludselig piv åben. Ja. Derefter havde de stået stille og ventet, og ventet noget mere og ventet endnu mere. Intet skete. Før de vidste af det og før de havde nået at gøre noget ved det, så var døren smækket I for snuden af dem. Det var sket lige så hurtigt, som da døren var åbnet.
Højst mærkværdigt. Det var hvad det var.

“Hvad pokker”, sagde Morfar, da han vendte sig om og kiggede mod de store vinduer.
“Har I set?”, sagde Mormor da hun kiggede op mod de små vinduer.
“Øjjj prøv at se”, gispede Mads da han kiggede op mod troldtræsgrenen.

Fortsættelse I morgen…*2114*

Kimer i klokker https://www.youtube.com/watch?v=5L8xLIS0nd8