Julehygge på Rokken 11. December 2021

Lørdag den 11. December 2021

(aot

“Vil du ikke have nogle pebernødder og vanillekranse”, spurgte Mormor henvendt til Mads, som ihærdigt fløjtede på livet løs.
Da Mormor nævnte ordet pebernødder og vanillekranse begyndte Mads’ tænder at løbe I vand.
“Jo okay, jeg kunne godt trænge til noget at styrke mig på”, sagde Mads smilende.
“Så kunne du måske også trænge til at få lidt rød saftevand til at slukke tørsten samtidig?”, Mormor rakte kanden med saftevand I vejret, og Mads begyndte at nikke ivrigt.

“Hvor langt er du og Mille nået med jeres huer?”, sagde Mormor spændt.
Mads fik store øjne og begyndte straks at fortælle…
“Du bliver vist nødt til lige at tygge af munden før du fortsætter, grinede Morfar. “For det der kunne jeg slet ikke forstå”, sluttede Morfar.
Mads kunne heller ikke lade være med at grine og fik tygget af munden.

*237*

Mormor ventede spændt og kunne sagtens multi-taske med småkager, the og strikketøjet.
Mads fortalte med store armbevægelser om hvordan han næsten var nået så langt så han skulle til at lukke af, men så faldt hans øjne på masken.
“Hvad siger du Mads?”, Mormor kiggede op fra strikketøjet.
“Ja jeg fik jo øje på den maske der var hoppet af næsten lige I starten”, sukkede Mads. “Og så måtte jeg til at trevle hele møget op”, Mads’ mundvige hang nedaf.
“Jeg var ellers nået så langt”, Mads så drømmende frem for sig.
“Jamen hvad så”, Morfar var blevet nysgerrig.
“Har du så opgivet at strikke med strikkering?”, forsøgte Mormor.
“Narrj da”, sagde Mads med store bogstaver og rettede sig op hvor han sad I sofaen.
“Jamen hvad så?”, sagde Morfar igen.
“Jeg ville da ikke have at Mille blev færdig før mig”, sagde Mads med et smil på læben.
“Så efter jeg havde ærget mig lidt og været lidt... ja måske lidt sur, så gik jeg igang igen, sagde Mads med glæde I stemmen.
“Og jeg er faktisk nået så langt, så jeg tror jeg overhaler Mille igen I morgen”, Mads lød meget stolt.
“Nu husker du vel at det ikke er en konkurrence, men noget I hygger jer med?”, sagde Morfar og lettede lidt på det ene buskede øjenbryn.
“Ja ja, men jeg synes nu det er aller sjovest hvis vi konkurrerer...”, Mads holdt en lille pause. “Men det er altså ikke noget jeg siger til Mille. Det er noget jeg holder for mig selv, så jeg bare har en konkurrence imellem os I tankerne”, prøvede Mads.
“Jamen det kan man også sagtens og så endda uden at nogen bliver kede af det”, hjalp Mormor og sendte et varmt smil til Mads.
“Jeg prøver altså lige en sidste gang”, sagde Mads og greb fat I fløjten igen.

*226*

Imens et meget meget hemmeligt sted oppe på loftet.
“Nu tager jeg altså en rask beslutning for os”, sagde Nissedrengen frisk. “Det må man altså gøre engang imellem, når man er nisse. Jeg er ved at dø af nysgerrighed efter at se hvad det er for en lyd og hvor den kommer fra, så nu siger jeg at vi skal gå derhen og kigge”, fortsatte han.
Nissepigen så ud til at tage mod til sig og nikkede så.

Mads var næsten ved at give op med fløjteriet, da døren pludselig gik op…

Fortsættelse I morgen...*2114*