Julehygge på Rokken 10. December 2021

Fredag den 10. December 2021

(æåø

Mads havde sin mors gamle blokfløjte I hænderne og fløjtede derudaf. Han spillede det bedste han havde lært I skolen og også det han havde lært af sin mor. Af og til kom der dog et par skæve toner, men for det meste ramte han tonerne perfekt.
“Glade jul – dejlige jul” lød det. https://www.youtube.com/watch?v=dnZj3CdOfTY

Oppe på loftet et meget meget hemmeligt sted…
“Skal vi ikke gå hen og se hvad det er?”, sagde Nissedrengen frisk.
“Jeg ved nu ikke”, svarede Nissepigen lidt forsigtigt.
Vi ved jo slet ikke hvad det kan være og om det er farligt for os nisser, sagde Nissepigen alvorligt.
Hvis vi dog bare kunne spørge Nissefar til råds, sukkede Nissedrengen. Nissefar var godt igang med sin middagslur I gyngestolen og Nissemor var taget ud for at finde ny proviant, for de var løbet tør for ris, fordi Nissefar havde haft det uheld, så de havde været nødt til at bruge risengrød nedkølet til at køle Nissefars knæ/ben. Det lod heldigvis til at virke, men alligevel var Nissefar som groet fast til gyngestolen nu.

*247*

Hvad de andre nisser ikke vidste var, at Nissefar faktisk var begyndt at nyde, at han kunne sidde og slappe helt af.
Evig og altid havde han været Igang og bevar mig vel. Nissefar elskede at være nisse og elskede at sprede julehygge når de skulle bo her oppe på loftet, men det var også hyggeligt at blive nusset om af Nissemor. Samtidig var det også rigtig dejligt at se den udvikling nissebørnene gik igennem her I disse dage, hvor de havde faklen og stod for at sprede julehyggen hos familien I stueetagen. Nissefar var stolt af sine små nissebørn. Det var helt sikkert.

Mens Mads fløjtede på livet løs, så strikkede Mormor på livet løs og det gik stærkt. Hun havde lige været inde og tjekke hvor mange luffer og håndledsvarmere de var nået op på I marathon på rokken. 735 par. Det er helt vildt flot at der er blevet nørklet så meget rundt omkring I de små hjem rundt omkring I Danmark. Og Mormor gjorde sit til at tallet nåede at komme endnu højere op. Hun skulle lige nå de sidste par luffer inden ansøgningen blev færdigpakket og kørt ud til det nye værested. Det var vidst I morgen lidt over middag der var skæringsdato. Der havde hun I hvert tilfælde fået lov til, at komme forbi garncentralen, for at aflevere de par hun havde nået at få strikket, så de også lige kunne blive pakket med.

*170*

Morfar sad I sin gyngestol og nød sin kop kaffetår og de nybagte vanillekranse, som Mormor havde bagt her I formiddags. Der var nu ikke noget så dejligt som en velfortjent pause I gyngestolen. Det var nu imponerende så ihærdigt Mads gik til værks for at få lokket de små nisser frem. Nisser som Mads var sikker på fandtes. Morfar synes også at kunne mindes, at han engang for mange mange år siden, dengang da han selv var en yngre dreng, ja nok omtrent på Mads’ alder, da havde han også fået øje på en lille nisse, men der var ingen, som havde troet på Morfar. Men netop derfor så troede Morfar fuldt ud på Mads. Morfar troede nemlig også på at nisser findes.

Fortsættelse i morgen...*2114*