Julehygge på Rokken 2. December 2021
Torsdag den 2. December 2021
(5)%
Det var et rigtigt ruskevejr her til eftermiddag.
Miki kæmpede sig igennem den hårde vind og havde også færden af noget, her på eftermiddagsturen.
Måske var det Jægerens sorte labrador, som havde været forbi.
Uha det vil blive godt at komme indenfor I varmen igen og få mig en kop eftermiddagskaffe, tænkte morfar mens han trofast traskede videre med Miki foran sig.
Mormor og Morfar – Mormor og Morfaaaaaaar.
Mads’ øjne var spil åbne og hans stemme var høj og ivrig mens han spænede ind igennem hoveddøren. Han var lige ved at glemme at lukke døren og nåede slet ikke at tage hverken vinterjakken eller støvlerne af, før han for ind I den tomme stue.
Hvor mon de var henne?, tænkte Mads.
Hmm måske var mormor inde på kreaværelset. Der plejede hun jo altid at sidde og skrive og læse inde på Rokken når hun altså ikke lige havde strikkepinde og hæklenål I hånden.
Hvad er der mon nu sket?
Nå der sidder du – Mads kom hen imod Mormor, som lige havde lukket ned for Rokken inde på sit kreaværelse.
I det samme hørte de begge døren gik – et par friske poter kom ilende ind I stuen og Morfars brummende stemme lød alt imens døren blev lukket igen.
Da Morfar var kommet ind I stuen og fik øje på både Mads og Mormor, og de alle havde fået sat sig godt til rette inde I stuen, så begyndte Mads.
Nu skal I bare høre… I går da mor bad mig om at rydde lidt op af mit legetøj henne på sofabordet, så var jeg lige på vej hen til puffen for at lægge en legesag deri, da jeg fik øje på noget der blinkede ude fra køkkenet.
Mormor og Morfar så lyttende på Mads og han fortsatte...
Jeg kiggede op og der fik jeg øje på en hel regnbue…
En regnbue? Mormor og morfar kiggede forbløffet først på hinanden så på Mads.
Hvordan kunne der være en regnbue I jeres køkken søde Mads?, spurgte Mormor.
Nej nej...Mads rystede hurtigt på hovedet, inden han fortsatte.
Det jeg mente var at det ene lys I loftet lyste I regnbuens farver… det skiftede hele tiden først var lyset gult, så grønt, så rødt, så blåt – det var helt vildt og jeg så det med mine egne øjne.
Det er drillenisserne – jeg er helt sikker på det, sagde Mads med alvor I stemmen.
Hvordan skulle det ellers kunne lade sig gøre?, spurgte Mads ivrigt.
Det har du sikkert ret I Mads. Det har vi aldrig set før og har heller aldrig hørt andre opleve det som du fortæller os, sagde Morfar brummende og så tænksom ud.
*239*
Mormor, som var gået ud I køkkenet kom tilbage med et glas rød saftevand og en bolle med smør på, som hun satte på sofabordet.
Kom herover Mads og få lidt at styrke dig på. Det må du trænge til med den fart du har haft på.
Mads nikkede og fik så også taget sin vinterjakke og støvler af.
Han så lidt flov ud. I må altså undskylde at jeg ikke nåede at få mine støvler af inden jeg gik ind I stuen.
Det går nok Mads, sagde mormor med et smil – det er jo ikke hver dag du har så store nyheder med dig, så det kan vi godt forstå.
Efter bollen var fortæret var der faldet lidt mere ro over Mads.
Mor og far var ved at falde bagover, da de så vores flotte advents dekoration, sagde Mads og lyste op I et stort smil over mod morfar.
Nå det var da godt, brummede Morfar hjerteligt, inden han fortsatte. Har I så fundet den helt rigtige plads til den?
Ja den står på møblementet lidt til højre og så har vi sat dekorationen med kalenderlyset lidt til venstre på møblementet. Så vi kan sidde og hygge os mens vi kigger på det hele aftenen. Vi tændte op for det første lys lige inden vi satte os til bords, og så lod vi det brænde til vi var færdige med godnat historien I sofaen. Så fik jeg nemlig lov til at puste lyset ud. Men det var altså mor som tændte for lyset,
Samtidig...et lunt og hemmeligt sted oppe på loftet lød der en lille fløjten. Tonerne lød velkendte…https://www.youtube.com/watch?v=4IEZ0IV4pc0
Fortsættelse I morgen...
