Uha 1 dag om året var borgerskolen på skoleudflugt på Fanø.
Et år skulle vi til Kolding..ca 1959
Men inden vi skulle af sted, skulle der jo gøres klar, min mor tog skotøjsæsker , smurte mad som en smørerbrødsdame med fart på.
Der blev lagt nogle bolcher ned i pakken også, 1 stk kage, + saftevand
Der skulle varer til hele dagen..
Men det største, vi fik hver 25 øre med, som vi måtte snolde for..
Om morgen var alle unger i fineste stads tøj ved færgen, vores forældre var med nede ved færgen for at vinke farvel, færgen sejle kl 6,30.
Der var en stemning af de helt store, det her var året højde punkt, vi kom jo ikke sådan på ferie og den slags, så UDFLUGT Jaaa.
Så blev der ellers travet, da vi steg af færgen over den lille svingbro over havnen, og så op til togstationen ca 3 km.. ind i et TOG, mange af os havde aldrig været med et tog den gang.
Der gik en mand op og ned af perronen ved toget og råbte, at han solgte chokolade m m ( det var en hel remse, men jeg kan ikke huske den ), men det havde vi ikke penge til.
Og så fik vi ellers løbende undervisning i toget hvor togvognen var reserveret som der stod på ruden .. Her ser i Kongeåben, og her er Koldinghus, derude til venstre, alle stod på tæer henne ved vinduet..
Vi kiggede også i vores skotøjsæske, og spiste lidt af maden.
Kolding alle stiger ud.
Nu skulle vi over og se en Kolding avis blive trykket, og vi fik vores navne i bly, som vi kunne bruge som et stempel fedt mand.. woouw
Næste stop Brugsen chokolade fabrik ........... himlen ventede forude..
Jeg kan fornemme duften af varmt chokolade endnu derinde fra.
Og vi fik slik poser uhm og mere uhm
Til sidst fik vi hver en sodavand af firmaet..
Koldinghus var det næste punkt, efter vi havde siddet ned ved vandet med vores skotøj æsker og spist, der var også et lille slik hus, hvor vi kunne købe is og nips genstande , som vi købte til vores forældre, så de 25 øre fik hurtig ben at gå på.
Så skulle vi se Koldinghus neeeeeej hvor jeg belv skuffet, jeg havde troet det var et helt hus, og ikke bare nogle mure . som det var den gang, så det var hurtigt overstået.
Så gik den stadigvæk på trave ben ned til stationen igen, der var nogen der fik gået den dag, ingen busser til ungerne og lærerne, de havde da deres ben at gå på til det samme.
Vi var hjemme ved 20 tiden om aftnede, de fleste af os sov i toget på vejen hjem, der skulle jo lige gåes 3 km ned til færgen til sidst.
Ja, det var et højde punkt i min skoletid..
Har du oplevet noget, så forsæt endelig med at skrive(qwe
