http://rokken3.dk/1varmestuestrik/de.../sjov/3lys.gif
mel: glade jul
Garn blir’ lagt ind, vi står på spring
Væk det bliver’ som ingenting
Der er bomuld, blandt andre ting
Dåseklips, og bøjler med strik
Kigkassen gir dig et bud
Skynd dig før der blir’ solgt ud
fra michsu
Hjemliv, Sæd og Skik nr 4
Der holdtes lange Mørkningstimer om Vinteren, dels for at spare paa Lys, dels ogsaa for at faa alle samlet, inden der tændtes. Da fortalte Far eller Mor for Børnene om Fortiden og deres Forfædre, undertiden sang man udenad, lærte Salmer eller Viser eller gættede Gaader, til andre Tider var der Musik og Dans. De fleste i Darum har kunnet spille lidt paa Fiolin, derfor det bekendte: "Er du fra Darum, saa kan du spille”. Børnene blev derved opøvede i den fornøjelige Dansekunst. - Saa blev Lyset tændt, og Aftenarbejdet begyndte. En dygtig Kone skulde have sit Uld spunden til Jul og to Bundter Hør til Fastelavn. Konen spandt paa sin Rok, Pigen kartede de smaa Tøjer, men de store, "Sammenkartningen”, besørgedes ofte af Mandfolkene eller ogsaa ved et Kartegilde, hvor flere af Byens Piger gik sammen for Hovre, og de kunde da fylde en Del af Storstuen med Tøjer. Efterhaanden som en Ten blev fuld, skulde den haspes af paa et Haspetræ i Klauser, der i Knipper blev hængt op ved Loftet i æ Stow.
Karlene skulde sno Simer af Havrehalm, et vist Antal Vinteren igennem, og undertiden ogsaa karte en Timestid for Konen. Børnene læste paa deres Lektier, indtil de begyndte at gabe, saa blev de puttede i Alkoven og lukket for dem. Manden havde ofte Aftenbesøg af en eller flere af Bymændene og gjorde selvfølgelig Gengæld. De fik en Snaps og en taar Øl. De sad saa og drøftede Nyt og Gammelt, om Kreatur- og Kornpriser, men aldrig Politik, Landets Styrelse lod man Kongen om. Aviser kendtes ikke indtil henimod første Halvdels Slutning i f. Aarh. Naar Piben skulde tændes, maatte en af Børnene afsted med Fyrfadet ud til den aabne Skorsten efter Gløder. Fidibusser brugtes kun ved Gilder, og Tændstikker kom først frem langt hen i Tiden og var dyre. - Et Lys paa Bordet skulde i Almindelighed slaa til, saa alle kunde se til deres Arbejde, men det skulde jo braadnes af og til, Lysesaxen laa ved Siden af til det Brug, men i en snæver Vending kunde man ogsaa bruge Fingrene.
Vinterdagen skulde Karlen først muge i Stalden og strigle Hestene ved Lygte, naar ban saa havde faaet Davren og det blev lyst, begyndte Tærskningen i Loen og tage Tag af. Naar han havde en Kastning, skulde han have Hjælp til Rengøringen, at faa det seldet igennem Soldet, imeldt og baaret paa Loftet. I den tidlige Mørkning skulde der skæres Hakkelse med en Hakkelsekniv, der sad paa en H-Kiste. Manden passede Røgtningen af Kreaturerne, naar han var hjemme, ellers en af Karlene. Ligesom Folk i ældre Tider mestendels levede af egne Produkter, saaledes klædte de sig ogsaa af hjemmelavet Tøj. Manden gik i Vadmelsbenklæder og Konen i Tosselskjoler, alt var forarbejdet hjemme, tidt ogsaa Vævningen og Farvningen. Det sidste sparedes der paa. Mændene gik med hvide Ærmer og hvide Hoser, og man holdt baade hvide og sorte Faar og blandede Ulden for at spare Farven. Til daglig brugtes Træsko uden Læder med Kramper og Ringbeslag. Om Aftenen og Søndagen kunde der maaske tages et Par Læderklodser paa. Kvinderne havde deres Træsko skuret med en blank Gjord om, de gik ofte i deres Klodser i Byen og til Kirke. Til daglig hjemme havde Konen en Sirtæshue, men tilbage i Tiden havde hun Hovedtøj eller Storr til Højtid, senere blev det til en Kappe. Overfrakke og Kaabe brugtes ikke almindelig, naar man gik ud, kun naar man skulde ud at køre, maatte man have en Kavaj eller en Senelje paa. Frøs man paa Vejen, stod man af og gik, saalænge man fik Varmen. Der brugtes uldne Lagener og Skjorter om Vinteren, og blev det meget koldt, havde man Bækkener med Gløder i til at varme Sengen. En varm Sten kunde ogsaa bruges. - I øverste Stuen blev alt "Spind” efterhaanden hængt op omkring ved Loftet indtil videre, og det færdige Tossel, Vadmel og Sengetøj blev lagt ned i Kisterne. Naar Konerne kom sammen, skulde alt dette forevises og bedømmes og helst roses. Det en selv laver, er altid det sejgeste at slide af, var deres Valgsprog.
Huspostilen og Salmebogen, senere Almanakken, var de eneste Bøger i Huset. Biblen eller det nye Testamente fandtes i enkelte Huse. Almindelige Bønder skrev ingen Breve og fik ingen. Det var da yderst sjælden, det skulde da ske ved Bud, Poster fandtes ikke, undtagen imellem Byerne, Gonvolutter, Frimærker og Brevpapir var ukendte Begreber. Folk bevægede sig i en meget lille Verden.
Et Spil Kort anskaffedes til Jul, og de gamle kunde saa Børnene more sig med. De brugtes ikke daglig, men kun ved højtidelige Lejligheder. Til Julegilder kunde baade Mænd og Kvinder spille om Pebernødder. Disse blev sat ind paa Bordene i store Tallerkener, og i Holdvis spillede man først Femkort om dem, og derefter Trekort, naar Tallerkenerne var tømt. Den, der blev bankerot, skulde af Spillet. Mændene spillede ogsaa Trekort med skrevne Beter paa Bordet om Penge. Karlene spillede Lillefemten eller Storfemten om Penge ogsaa med skrevne Kridtbeter paa Bordet. Naturligvis var der ogsaa mange Slags Spil uden Penge: Kør i By, Brus, 66, Femkort med en Kærest o æ sidst Stik; senere kom Schervendsel paa Mode, hvem der kunde vinde flest Potter.
Læsning i Hjemmene fandt ikke Sted, da der ingen Bøger var at læse i hel indtil op i Midten af forrige Aarhundrede, de var baade sjældne og dyre at anskaffe. De fleste kunde ikke skrive et Brev, og de, der kunde, skrev sjældent. Der var en vis Gudfrygtighed over Folk. Manden kørte ikke af Gaarde, uden han sagde: I Guds Navn, og han lagde et Kors i Stalddøren, naar Kreaturerne første Gang skulde ud i Foraaret. Konen slog Kors over Brød og Øl, naar hun bagte og bryggede. Om Aftenen bad hun Fadervor med Børnene, og flere spurgte Barnet: ,Hvem har skabt dig?" Barnet: "Gud Fader”. "Hvem har genløst dig?”. Barnet: "Gud Søn”. "Hvem har helliggjort dig?” "Gud Helligaand”. - Om Søndagen skulde nogle i Kirke fra hver Gaard, mindst een. Vilde ingen anden, skulde Drengen afsted. Derfra Talemaaden: "Der skal nogen til det værste, sagde Drengen, han skulde til Kirke”. Man gik regelmæssig til Alters 2 Gange om Aaret og holdt sine egne Børn og Tjenestefolkene til det samme. I Hjemmene læstes Søndag Eftermiddag Prædikenen i Huspostillen. Jesper Brochmanns Huspostil var ikke sjælden i Hjemmene.
Nu kan det vel siges, at der var en Del Vanekristerdom deri; men der var i mange Hjem en inderlig Fromhed og Gudhengivenhed, som selv den kolde Rationalisme i Kirken ikke kunde udrydde.
Der har været et Slægtskab og et Sammenhold i Darum, som maaske faa Steder. Darum havde den Gang ikke megen Forbindelse med Omverdenen, vel mest paa Grund af sin afsides Beliggenhed, derfor giftede Familierne sig ind i hinanden. Maaske ogsaa af den Grund, at det i den Tid mere var Forældrene, der lavede Giftermaalene i Stand end de unge selv.
Var Folk i Byen ikke Søskende, saa var de Næst-eller TredieSøskendebørn. Ogsaa Mand og Kone var ofte i Familie. Fremmede havde ikke let ved at hitte Rede i al den megen Slægtskab, og tidt kunde de næsten ikke selv rede det op. Hjemkærlighed har der været meget af, især elsker de alle Havet. Naar indfødte kommer hjem til Darum, skal de helst en Tur til Havet. De kender Havet fra Barnsben af, baade med sit Smil og sin Gru. I de sidste halvhundrede Aar er der rejst mange til Amerika fra Darum enkelte er kommen tilbage igen, men de fleste har slaaet varig Bo derovre.
Læger søgtes sjældent, det var en hel Begivenhed, naar der kom en Læge til Byen, og saa sagde man: "Han (hun) lever nok ikke, de har haft Doktor i Dag”. Længere hen i Tiden hejstes grønt Flag i Præstegaarden, naar der var en Læge i Vente. Man hjalp sig ellers hen med Husraad: afbrændt Brændevin, Malurtsnaps, forskellige Slags Draaber, man fik i Haandkøb, Trækplastre af Surdejg eller Grød. Var man meget "skiden tilpas”, lod man sig kopsætte eller aarelade. Nogle lod sig aarelade regelmæssig flere Gange om Aaret for at komme af med det brugte Blod og faa nyt Blod i Aarerne, de følte sig saa lettet derved.
Hjalp Hjemmeraadene ikke, søgte man til en eller anden klog Mand eller klog Kone. Husted i Gredstedbro var i mange Aar en søgt Mand. For Benbrud eller et Lem af Led havde vi selv vor kloge Smed "Darum Smej”, der var kendt over flere Kirkesogne. Forstuvninger eller forvridninger var der mange, der kunde "tejn” over. Det vil sige gøre Korsets Tegn over tre Gange i Treenighedens Navn.
Det var heller ingen Spøg at faa en Doktor tilstede, f. Eks. i Barselstilfælde. Der maatte da en 2 a 3 Spænd Heste i Gang til Ribe, det første hel derud, det næste ¾ af Vejen og det tredie Halvdelen for fuld Fart.
Dyrlæge brugtes endnu mindre end Doktor. Der var altid en eller anden klog Mand i Sognet, der kunde hjælpe i "Kalvbæren”, give gode Raad for "Kneb” eller Forfangenhed og være til Hjælp i mange andre Sygdomstilfælde. Jens Christian Smed var i mange Aar praktiserende Hjemmedyrlæge, og han fortæller endnu om sine Kure, og om hvormeget Darum Sogn egentlig skylder ham for hans Hjælp. Det gav ikke rene Kontanter, men paaskønnedes i Form af et Par Kaffepunse straks og et Plovbed eller Hjemkørsel af et Læs Klyne siden. I vore Dage har Niels P. Kjær overtaget denne hjemlige Dyrlægepraksis til stor Hjælp i mange Tilfælde. Det mest brugte Middel imod Sygdomme hos Dyr var Aareladning, naar man ikke kunde opdage anden Aarsag. Kastrering af Kalve, Grise og Lam hørte ogsaa til denne Praxis, men det var der mange, der fuskede i. Derimod kom der hvert Foraar en omrejsende Dyrlæge, der udførte denne Operation paa Plage og foretog en "Udbødning” paa Grisesøer, der skulde slagtes, for at de kunde være roligere under Fedningen.
Slagtere af Profession kendtes ikke. Sin egen Slagtning kunde enten Manden eller Konen nok selv besørge, og ellers var der en eller anden Nabo, der kunde være behjælpelig. Naturligvis var Slagtning af flere Faar, et Kreatur eller en gammel So en meget omstændelig Ting. Man skulde begynde ved Lys om Morgenen i de korte Novemberdage og saa kunde det endda knibe at blive færdig en Dag. Flaaningen af et Kreatur var en vanskelig Sag, og at faa en Gris stukken og skrabt hørte der ogsaa en Del Kyndighed til. Der var derfor en Stirmen og en Firmen, "som der skulde en Høne slagtes”. Det hændte, at Grisen løb af Karret, medens Naboen og Manden var inde at faa en Kaffepuns oven paa Anstrengelsen.
http://www.darumsognearkiv.dk/FraDar...ed_og_Skik.htm
Julemusik her
