Hvor mange foldninger til en taske ?
Kære Rokkere,
Jeg har nu forgæves siddet og ledt efter en tråd, hvor der var en venlig sjæl der skrev noget omkring hvor mange foldninger/afklip der ca. gik på en taske.
Hvis nogen kan hjælpe med sådanne tal, f.eks. på små, mellem og store tasker, evt. med nogle mål i cm pr. taske. Ville jeg blive yderst taknemmelig, så jeg ved hvor meget materiale man skal samle før man har til en taske i en bestemt farve.
Jeg laver pt. tasker af afklip i målene 5 x 11 cm (kaffeposer, chipsposer, slikposer mm).
Mener at have læst mans kal have omkring 300-400 afklip, og det er jo dælme mange.
Jeg har desuden prøvet at lave af teposer, det går meget godt, men er også her nysgerrig hvor mange der skal bruges til en taske. De måler 4,5 x 10 cm pr. afklip/tepose.
Teposerne taper jeg til, så de kan tåle vand, men hold da op - sikken et arbejde..... hehe. Godt man ikke skal få betalt timeløn for det man laver, så ville sådan en taske jo skulle koste ca. 5.000 kr. hvis man nænnede at sælge den. Smiler.
Men sjovt er det, er blevet totalt bidt af at folde nu. Håber nogen kan hjælpe med mine spørgsmål (z)
Desuden vil jeg høre om nogen alligevel ligger inde med kaffe/the, chips, slik, musli eller andre slags poser, så tager jeg imod dem med kyshånd (betaler selvfølgelig gerne for portoen).
Hilsen Solsikkens-Sang