Stoflim? Findes der sådan noget?
Hejsa.
Jeg har hæklet nogle små blomster, som jeg gerne vil sætte på nogle hæklede hagesmækker, som pynt.
Er der nogle der har noget erfaring med hvordan de bliver pænest sat på?
Til at starte med regnede jeg bare med at jeg ville sy dem på med det garn der er brugt, men jeg tror ikke det bliver særlig pænt, hvis der er 6-7 syninger i den lille blomst.(Å)
Så overvejede jeg at sy dem på med sytråd i samme farve, men ved heller ikke helt, hvor pænt det bliver.
Så kom jeg til at tænke på om man måske kunne lime dem på med noget stoflim af en eller anden slags. Ideen kommer fra de små "lapper" der for en del år siden var moderne, som man satte ovenpå huller i cowboybukser mm. Men kan dårligt huske om de skulle stryges på, eller om man syede dem på. Men jeg kan huske de navnemærker, man kunne styge på sit tøj, så der stod navn i tøjet og dem skulle man ihverfald stryge på. Dem må der jo have været en eller anden slags lim på.....
Aner dog heller ikke om der overhovedet findes stoflim og heller ikke om det holder når der bliver vasket. Hagesmækkene og blomsterne er lavet i farvet bomuld, så de kan vaskes ved 60 grader.
Men jeg tænkte om der er måske er nogle herinde der ved noget om, om der findes stoflim og om det kan holde til at blive vasket meget ved 60 grader? (x)
Mvh.
Joannadk