Jordbærhue - hjælp igen igen
Hej alle og god jul *242*
Jeg har tidligere strikket en jordbærhue efter denne opskrift, som stammer fra Garnstudio's hjemmeside :
HUE
Størrelse: 0/6 mdr - 1 - 2/4 - 5/6 - 7/8 år.
Passer hovedmål: ca 42-45-48-50-52 cm
Materialer: DROPS Karisma Superwash fra Garnstudio
50-50-50-50-50 gr f.nr 07, kornblå eller nr 18, ren rød.
50-50-50-50-50 gr f.nr 47, mørk oliven.
DROPS Rundp og ærmep nr 3,5 og 2 til toppen.
Strikkefasthed: 22 m x 30 p på p 3,5 og glatstrik = 10 x 10 cm. Husk pindenr er kun vejledende!
Mønster: Se diagram - M.2 og M.3. Et diagram = 1 rapport. Mønsteret i diag ses fra retsiden.
Hue: Slå 84-90-96-102-108 m op med rød eller blå på strømpep nr 3,5 (fordel m på 4 strømpep). Strik 1 omg vrang, fortsæt med glatstrik. Husk på Strikkefastheden! Når arb måler 6 cm sættes 1 mærketråd (= rullekanten) - herfra måles arb. Strik M.2. Når arb måler 7-8-9-10-12 cm tages 3-0-6-3-0 m ind jævnt fordelt på p = 81-90-90-99-108 m. Videre sættes 9-10-10-11-12 mærketråde i arb med 9 m mellem hver. Første m efter første mærketråd = første m i M.3. Efter M.3 strikkes der færdig med mørk oliven - samtidig tages der 1 m ind på hver 2.omg på højre side af alle mærketråde, til der er 9-10-10-11-12 m tilbage på p. Skift til strømpep 2 og strik 3 cm over disse m til "stilk". Træk en dobbelt tråd gennem de resterende m og sy den godt fast.
Jeg har naturligvis set, at der er andre opskrifter på lignende huer, både herinde og på nettet i øvrigt men jeg synes nu at ovenstående opskrift har givet det pæneste resultat (bdk
Det problem jeg står i nu er, at jeg gerne skal ha' strikket endnu en hue, men i en helt anden størrelse - nemlig en str. 12 år samt en voksen str.
Er der en hjælpsom sjæl herinde, som kan lave ovenstående opskrift om, så jeg kan lave disse størrelser ??
På forhånd tak.
MVH Freja