Hyggestrik på Aarhus-depotet den 7. marts
Nu er det lykkedes at finde et lokale til vores hyggestrik for varmestuestrikkere i Aarhus-området.
I samarbejde med FO vil der være hyggestrik mellem kl. 11 og 15 den første lørdag i måneden, samme dag som depotet har åbent. Lokalet ligger for foden af trappen til depotet. Tag dit strikketøj, snakketøj og dit gode humør med. Vi byder på kaffe og kage.
Da hyggestrik oprettes som en studiecirkel under FO, er tilmelding nødvendig og deltagelse koster 20 kr.
Du kan skrive din tilmelding her i tråden.
Vi ses lørdag den 7. marts til hyggestrik
Anna og Bente