Ude i vores gård hænger der 2 par træsko på væggen..
De øverste er Jennys oldefar
De nederste er Jennys første par træsko i hendes liv.
Oldefars træsko er startet som træskostøvler, da læderet op af skafterne var slidt ned, så laver han dem om til klaptræsko..
og nu hænger de så her på vores væg og minder os om Christoffer Jensen. 1860-1937..
Jeg gik meget i træsko som barn og sundheds sandaler.
Træskoene ja, man slog "skanker" så det mange gange blødte , og hvor man kunne få en "røvtur" når det var glat.. men de var skønne hurtig at få på, og så ud af døren, det var ikke som læder sko der altid skulle snøres og så knak snørebåndet ØV hvis mor så ikke havde nogen ekstra, så var det segl garn i til vi fik købt snørebånd i brugsen igen.
Sundheds sandaler jeg elskede dem.... fik et par hvert år i fødselsdags gave 18-5 og på med dem.. og der blev de så siddende til 1 oktober, og min far sagde altid, ( jeg var den eneste af os 3 børn der brugte sundheds sandaler ) du er den bedste datter jeg har, selv dit fodtøj bliver genbrugt, for det der var tilbage af sundhedssandalerne, som jo var lavet af bøgetræ, det blev puttet i komfuret og gav god varme
Kan du huske noget om din træsko tid
Sidst redigeret af hundeuld : 04-12-2010 kl. 08:21
Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
jag minns bara.Hur ont det gjorde att slå hälarna,och ovanpå foten.
jag lärde mig aldrig att gå,i trätofflor
däremot hade jag aldrig problem med högklackat.Det tillhör också minnena numera.I dag ska jag vara glad,om jag hittar en sko jag kan gå i.Det ska bli roligt att läsa.Ni lite äldres historier om träbonnar
Jeg har både haft træsko og træskostøvler, Da jeg var ca 10 år var det hot med hvide træsko med huller i og en sommer uden klipklapper var ingen rigtig sommer, kan huske at jeg engang kørte med klipklapper på cykel og var kommet lidt frem i sandalerne og åbentbart samtidig sad og legede med pedalerne , og vubti sad min ene storetå fat i pedalen, av det gjorde nas.
Tæskostøvler gik jeg i som 14, 15årig, jeg var flipper dengang og det var ind med hjemmestrikkede sokker og træskostøvler eller andefødder.
Jeg kan såmænd også huske, at jeg har gået i træsko det meste af min barndom. Jeg havde dem endda i flere farver. Røde, blå, sorte, hvide naturfarvet. Men det var jo lidt koldt om vinteren, så min mormor strikkede uldne sportsstrømper til mig. Og så røg træskostøvlerne ind i skabet. De skjulte jo de fine strømper.
Hun strikkede dem stribede i alle mulige farver. De bedste var sort-gul stribede. Og hvor var mine skolekammerater misundelige.
Men der blev jo hurtigt slidt hul i de heluldne strømper, og dengang i 60-og 70'erne var der ikke så mange valgmuligheder i strømpegarn, så min mormor strikkede sytråd ind i for at forstærke. Hun var en knag til strik, og rigtig dygtig til at lave farveskift usynlig. Ja, jeg savner hende nu tit, men sån er livet. Har desværre ingen billeder.
Hjemme på Fanø havde vi mælkemand der kom rundt ved alle huse med sin hestevogn... men ak det blev en saga blot i en periode mens mælkemanden var syg..
Så skulle vi op på mejeriet og hente mælk i vores mælkespand med låg ..
Det var snevejr, sådan noget sne der rigtig hang ved i træskostøvlerne..
Så det varede ikke længe, så havde jeg bare "klumpen " under mine træskostøvler... skide skægt...glemte alt om mælkespanden med de 3 liter mælk i.. bump der lå jeg ...med de 3 liter mælk over mig, for låget var jo faldt af ... Min mor skældte mærkelig nok ikke ud, hun så på mig, og gav sig til at grine, og sendte mig op og få rent tøj på..
Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
Joda. Nogle flotte røde nogle med en rem henover, ikke over fristen, men som pynt, dem der lignede "rigtige" voksne træsko, der dengang gerne var i sort.
Hvad der ikke var så fedt, overfor ens kammerater var, at min far synes de skulle holde rigtig længe, så han slog en metalkappe på foran, og det så ikke pænt ud, synes jeg.
Da jeg var teenager i starten/midten af 70'erne, var det højeste mode med træskostøvler, og da jeg dengang stod i bagerforretning, købte jeg nogle for mine EGNE penge. For min mor og far var meget i mod. De havde nemlig en temmelig høj sål, og så var de bourdeux-farvede med lynlås, helt op til knæene, og jeg vrikkede om på dem altid. Måske derfor jeg sidenhen altid har gået i sko med flade såler, allerhelst "Tivoli-skoene", som oftest blev brugt af personale i sundhedssektoren.