Onsdag den 1. december 2021
Morfar havde fundet kasserne frem fra skabene og satte dem klar inde I stuen.
Mormor havde bagt pebernødder og sat en pæn lille portion klar I en skål på spisebordet.
Listen på youtube med julemelodier blev sat I gang – Mariah Carey “all I want for Christmas is you” tonede ud af højtalerne - https://www.youtube.com/watch?v=aAkMkVFwAoo– det var Mormors yndlings julesang af udenlandske numre, for hun sang nu så godt, og nu var de klar.
Nu ventede de kun på at Mads var færdig I skolen og kom forbi som han plejede hver dag.
Hvor er vi heldige at have Mads I vores liv tænkte Mormor mens hun gik og støvede af. Den dejlige dreng – det gode humør smittede af og at se verden igennem hans øjne det er guld værd.
De kunne høre døren gå. Et par støvler ramte gulvet og så gik døren op.
Mads’ øjne lyste op da han kom ind I stuen.
Har I ikke pyntet op endnu?
Har I ventet på mig?
Glæden kunne tydeligt høres I Mads’ stemme og øjnene lyste endnu mere op da Mormor åbnede for papkasserne med Julepynt og smilede om kap med Mads. Morfar kunne heller ikke lade være med at smile.
Julen er nu en dejlig tid, sagde morfar og så gik de igang.
Mads gik straks igang med at sætte de små huse hen på møblementet.
Indeni de små huse var der fyldt med små nisser I alle afstøbninger.
Der var træsko-nisserne, der var 2 forskellige sæt med nisse-musikanter, der var en gammel julemand I en gyngestol som sad med sin pibe I munden og læste I en bog.
Så var der de små hvide engle – både dem med det gule hår og harperne I hænderne, men også de helt små engle med lysebrunt hår og guldkæder om halsen.
Så var der en gamle nissefar med gaven I hånden og nissemor med en lille taske I hånden.
Men allervigtigst – og Mads holdt næsten på vejret da han tog den frem fra det lille paphus…
Den lille skål til nisserne – hvor han altid plejede at putte havregryn I til nisserne på loftet. Og den lille ske de plejede at spise havregrynene med.
Den blev placeret på dens sædvanlige plads lige I midten på møblementet.
Lige der hvor nisserne plejede at efterlade en lille gave til ham og Mille hver dag I løbet af hele december måned. Eller det vil sige kun til og med Juleaften.
Mads løb ud I køkkenet I en fart. Mormor og Morfar gav hinanden et sigende smilende blik, som fandt over mod døren da Mads igen kom løbende ind med havregrynsposen I armene.
Han fik åbnet for posen og øsede lidt havregryn – lige så forsigtigt op I skålen med en ske, så der ikke var noget der faldt ved siden af og landede på møblementet.
Så løb han ud igen og rumsterede mens han fik sat havregrynsposen på plads igen.
Så var møblementet færdigpyntet så var turen kommet til alle de andre ting som skulle placeres I vindueskarme og på hylder I resten af stuen.
De to fyrtårne af lidt nyere dato, blev sat I de to små høje vinduer – dem måtte morfar sætte op, for der kunne Mads ikke nå op fra gulvet. Måske ville han kunne nå dem, hvis han kravlede op på spisebordet og så derfra strakte sig op mod vindueskarmene, men det var nu bedre med samarbejdet med morfar.
Julenissebamserne blev sat forskellige steder I sofaen og nogle af dem fik også en god vindues plads bagved sofaen.
Mormors gamle sprællemands julenisse, som var fra da Mormor var barn, blev hængt op på krogen der var sat op kun til det selv samme formål.
Juleklokken med melodier blev også hængt op I sin krog I loftet. Der var blevet sat et ekstra bånd I håndtaget, for så kunne Mads selv nå den og hive I den når melodierne var ved at tone ud.
Øhh Mormor? Mads stod og kiggede lidt I kasserne. Ved du hvor kravlenisserne er henne? For jeg kan slet ikke finde dem I kasserne. Mads kiggede op fra kasserne og hen på mormor, som igen kiggede over på morfar med et spørgende blik…
Jeg skal nok kigge efter dem – men det bliver først I morgen, så har du også noget at pynte op I morgen, sagde morfar henvendt til Mads, som var helt ok med at der også skulle pyntes op I morgen.
Mads skulle lige til at gå hjem, for nu var det de tider hvor Mor og Far fik fri fra arbejde og havde hentet Mille på 4 år fra børnehaven.
Mads’ blik søgte igen over mod møblementet og hvad var det. Så Mads rigtigt?
Han for over til møblementet så hurtigt som en jetjager.
Se Mormor og Morfar – har I set? Mads havde øjne så store som basket bolde.
Han vendte sig imod Mormor og Morfar og havde 2 små gaver I hænderne. Den ene stod der Mads på og den anden stod der Mille på.
Mormor og Morfar så undrende på hinanden og så på Mads – hvordan kunne det dog være sket? Og så mens de alle 3 havde været godt igang med at julepynte I stuen. Tænk de slet ikke havde lagt mærke til at nissen eller nisserne var kravlet op på møblementet, havde spist alle havregrynene og til sidst lagt de 2 gaver som tak.
Tag du dem med I lommen, så kan du fortælle os om hvad der var I gaven I morgen, når du kommer efter skole, sagde Mormor og gav Mads et stort varmt knus. Mads var hurtigt I tøjet og smilede spændt på vej ud af døren…
Fortsættelse I morgen...
|
|
Besvar med citat
Farveglad, håndarbejdstosset kreativ garnpige! 
Oprindeligt indsendt af Strikkelene
