-
Hvor er det bare dejligt at se og jeg er blevet "tvangs" indlagt til en tur igen til Bornholm , hvem skulle have troet det..
-
Jeg vil gerne anbefale en gå-tur, hvis man har lyst til at se Bornholm fra en super smuk side.
Vi kørte til Vang idag, og parkerede bilen på havnen, og gik så langs vandet.
(Vang ligger lidt syd for Allinge på vestkysten)
Turen er ikke for gangbesværede, da der er nogle stejle stier, og klipperne kan være glatte, men den er virkelig smuk.
Man kan se til Hammershus, og man kan gå helt til Jons Kapel.
Det gjorde vi dog ikke, da vi havde vores 14-uger gamle hundehvalp med, og han kan ikke gå så langt..
Efter turen fik vi lidt at drikke på "La Porta" på havnen. Lækkert sted, og fantastisk udsigt over Vang havn.
Vovserne blev gået igennem for tæger, og vi fandt ca 20 stk i alt.. :(
Det kræver ærlighed, at sælge elastik i metermål..
-
Noget spændende at finde på Bornholm i år.
-
Det kan jeg fortælle, når jeg i næste måned kommer hjem fra Bornholm
-
A ha ser man det, så mødes vi måske derover :)
-
Sidder og kigger efter steder vi kan besøge på Bornholm i 2017
fandt Rispebjerg ser spændende ud.
Vi blev ikke færdig med at kigge på granit sidst vi var på Bornholm
Nogen der kender noget til andre steder.
-
Du ved du er fra Bornholm, når:
Du finder det naturligt at sige Rønnebo, og Haslebo.
Du bliver irriteret over folk der snakker "Rønnafint"
Du er på fornavn med din hurtigfærge
Du siger “jeg har kommet mig”, og mener, at du har været syg, og er blevet rask.
Du er vant til, at det vildeste i politiets døgnrapport er. “Håndtaske forsvundet på Krystalbodegaen imellem kl. 01 – 03 natten til søndag.”
Du har været til BM i mobildiskotek i Aakirkebyhallen.
Du savner nisserne, og Bisseline på mælkekartonerne til jul.
Du bliver “klassed”, når du “sjødder nâd”, mens danskere bliver beskidte af at arbejde.
Du godt ved,at Sorthat-Muleby ikke er en by i Mummiland.
Du mener, at “Nykerbrø” er det bedste rugbrød, man kan få.
Du siger, at du skal med båden hjem (københavnere mener man skal sige “færgen”).
Du er vant til, at alle siger “jo” efter næsten hver eneste sætning.
Du føler, det tager 3 dage at køre fra Nexø til Rønne i en bus.
Du ved, hvad ordene “horra”, “pibel” og “bælla” betyder.
Du konsekvent kalder det for en “pengebog” i stedet for en pengepung.
Du bliver helt nostalgisk, hvis Povl Anker sejler i stedet for Villum Clausen eller Leonora Christina.
Du forstår ikke københavnerne, når de løber efter bussen for at undgå at vente 4 minutter ekstra.
Du er selv vant til at vente i 2 timer på den næste bus.
Du får myrekryb, når turisterne udtaler Pedersker, som det staves. (Det udtales Pærsker… jo!)
Du hader, når folk udefra finder ud af, at du kommer fra Bornholm og derefter forventer, at du kender alle og enhver fra øen.
Du griner ad 1. gangs cykelturister, som optimistisk siger, at de sagtens kan cykle den lille ø rundt i deres ferie, for der kan jo umuligt være så langt.
Du konsekvent ikke benytter ordet “da” i sætninger, men i stedet siger “når”.
Du finder det helt normalt, at en kirke er rund.
Du omtaler de lokale værtshuse som “Sørens”, “Hit’en”, “Krydset” og “Palæ’en”.
Du insisterer på, at Joboland aldrig kommer til at hedde andet end Brændesgårdshaven, uanset hvad Velkomstcenteret og tyskerne siger.
Du snildt kan tillægge en ting, dyr, personer eller andet en negativ betydning ved at tilføje et nøje udvalgt bandeord til navneordet, som fx “hujnahelved” eller “kattafanijn”.
Folk udefra griner, når de hører dig tale i telefon med familien hjemmefra.
Du hører i nyhederne, at københavnerne piver over 2 cm sne på vejene, alt imens du selv sidder et sted på øen og venter på, at sneploven skal redde dig ud af et ragnarok om en dags tid eller to.
Du griner af turister, der optimistisk tror, at de rent faktisk er i stand til at spise en hel kæmpevaffel fra Gudhjem Ishus.
Du ved, at ikke HELE Danmark blev befriet i 2. verdenskrig d. 4. maj 1945, som de ignoranter ellers lærer alle danske børn i folkeskolen i resten af landet.
Du omtaler resten af det geografiske Danmark som “ovre”
og Julemor
-
Der er vist en del der skal læres der inden man vover sig ind med fastboende :) Godt vi kender en masse derover...
-
Fandt lige et nyt link den vil vi lige kigge nærmere på til næste års ferie.
-
Vi har oplevet noget nyt på vores tur til Bornholm ud over at være med til at åbne det nye depot i Aakirkeby
Vi bor altid i Sandvig Strand promenaden 22 20180521_110226.jpgog ikke om vi selv om vi har boet der så mange gange oplevede noget nyt lige uden for vinduerne og det værste var bare at det har været der i mange år, bare dækket af højt græs, nu er der nogle fastboende der slår græsset, så det kan ses. og der er kommet en fortællerbænk som i kan se 2 kendte hoveder der sidder på 20180520_125924.jpg
Her beretningen:
Historien om Sandvig (/Allinge)
Sandvig er bygget op om havnen og dens tilknytning til Hammershus. Ved havnen ligger det gamle Rådstue, som overtog rollen som retsal efter Tinghuset på Hammershus. Ved siden af Rådstuen er der skanser, som har forsvaret øen mod angreb.
Ved Rådstuen finder I en fortællerbænk som er meget hyggelig at sidde på og få historie og nyde udsigten. Her kan I høre en historie om livet i havnen for knap 100 år siden ved at trykke på en knap ud for den fortællingen man vil hører.
Læs mere her
Og det er altså gratis at sidde der.
Venlig hilsen
Rokken
Regler for indlæg
- Du kan ikke oprette nye tråde
- Du kan ikke besvarer
- Du kan ikke vedhæfte
- Du kan ikke redigerer din post
-
Forum Regler