Hej venner
Nu har Nis en tur rundt på Bornholm og vil med Søren Hjem
.
Men Nis kan selv lige fortælle hvad der sker .
Det var meget sent lørdag aften, da vi skulle hjemmefra i Rønne, hvor Linda skulle passe Sørens far, (ja Søren det er en lille sjov prop men hyggelig fyr), Jeg havde kulør som maddiker ansigtet. Det vil sige: Søren han havde en rødlig farve i ansigtet måske havde han drukket en Øl eller hvad det var han drak.
Han faldt hurtig i søvn så jeg syntes lige jeg ville kikke efter hende den søde havfrue, med de store Jader, det siger Søren det hedder, jeg skal lige lidt højre op til koøjet for at kikke ud.
Det var en hård tur for en lille fyr som mig, men op kom jeg Hun var ikke der.
Pyt jeg glæder mig nu til at komme til Jylland, for der siger Søren at de har høns, der så store at man kan ride på dem, og hvis man ligger hånden på jorden kan man mærke at de kommer løbende , 25 m før de kommer hen til en.
De har også ulve i Ulsted, det er derfor at hans by hedder Ulsted, (Jeg troede det havde noget med hende Hundeuld, at byen var opkaldt efter) men det siger søren det ikke er.
Nu er jeg træt og Søren snorke allerede og vi skal op kl 5:30 fy føj hvor tidligt.
Afsnit 1
Nis og mig studerer Elverfolket, for at finde Elverfolkets Dal
Så derfor kommer der nogle afsnit med hvordan elverfolket er .
Eller som Nis siger kan vi jo ikke finde dem.
Elverfolket er kreative folk måske er der flere elverfolk her i forummet, men nu brister tanken de er også intelligente og bruger størstedelen af deres tid på at skabe ting, hvorenten det er i form af noget fysisk , eller i sange og skrifter.
Elverfolket er udødelige – iden forstand at de ikke kan dø af ælde. Til gengæld kan de dø af sorg, eller de kan blive slået ihjel..
Af udseende beskrives de som værende høje, blege og ikke mindst smukke væsner. De har enten kulsort eller helt lyst guld hår eller er de Silver farvet hår .
Men der findes også dværgelver.
Elverfolket (vætte, fe, oldnordisk, Alfer) man troede på i gamle dage, er ikke altid de samme som dem man læser om i nyere eventyre og bøger.
Navnet kan betyde at de levede i elve, som er navnet for flod i Norge, Sverige og i den Nordiske Mytologi.
Deres højborg er som regel i en Dal hvor der er rent vand,
De gamle elverfolk var, vist nok, disse hersens smukke blege elverpiger/kvinder der var hule i ryggen og som undertiden kunne danse andre til døde,
Det at de var hule i ryggen er lidt synonymtagtigt for at de var usynlige, hvis man så dem bagfra, Dog ikke i nogen tilfælde, hvis de havde tøj der også dække ryggen,
Skulle eftersigende færdes i skove og af og til lokke folk i døden, ligesom lygtemænd kunne finne på.
Elverfolket Skovfolket, de små folk, bevæger sig sagte i skovens skygge, kan ses mest tydeligt øst for Bornholm mår tågen er ved at komme, eller mosebryg,
Elverfolkets tid er evigheden.
Skiller tågen sig og leder dig til elvernes verden, glider tiden umærkelig, du vil glemme alt om det liv, di kender.
Kun få finder elvernes verden i dag, men du kan møde og lugte disse æteriske skovvæsners verden valborgsnat, hvor skoven vågner og bliver et myldrende liv.
Fra hver lille tue vågner en skovalf og kryber fra jordens varme mørke til solens line liv. Fra dunkle skove, fra højene, fra jordens indre liv kommer elverfolket på deres tyste vandring.
Elverfolket bærer skovens liv, ro og magi, Den anden verden evige drømmende alfeslør spreder valborgsnat over skoven, så du kan fylde din sjæl med et mangefarvet billedvæverri, hvorfra du kan hente kræfter til at skabe og forme dit liv.
Elverfolket har i den lange vinter holdt sig skjul i jordens dyb og vandre nu fra vinterhi til sommerboligen der er ved troldeskoven Øst for Bornholm omkring Stammershalle. Denne nat, præcis ved midnat, kan du søge det tavse folk.
Prøv at se på et Bornholmer kort om du kan finde stedet.
Elverfolket vandre igen til jorden indre allehelgensnat, hvor du ved midnatstid kan møde dem
Om sommeren, især ved midsommer, danser elverne engene.
Gå ved midnatstid til en korsvej i skoven , til en kæmpehøj eller til hellige træer. Gå i tavshed, lad månen og stjerne lyse for fig. Klæd dig godt på og medbring tæpper og pose til de sten og magiske objekter, du ønsker at samle denne nat.
Mærk alt omkring dig på din vandring gennem natten.
Værson ny på Jorden og se hvad du møder .
Find et træ nær en korsvej i skoven.
Der sætter du dig og venter på skovens folk.
Hvordan du møder elverfolket er din drøm, dit spejl, der kan forme livets udtryk som kvinder , heste , bjælder og fløjteklang,lys , skygger ,tåge tæthed .
Når den stille magi spreder sig i en helt anderledes nat, er elverfolket på vej, Du kan Kun stille elverfolkets et spørgsmål.
Og få svar , med elvernes klare ord, som vil fange dig i dit indre dyb.
Ønsker du at møde den gode fe denne nat , smører du med viololie.
Ønsker du at se det usynlige ,og se elverfolket ganske klart, så vask dine øjne i øjentrøst og sov på en kæmpehøj. Lider du af angst for mørket , så spis femfingerurt og et bær en røllike i hånden eller om halsen,
Er du bange for at blive opslugt af elverfolket eller underverden ringe, så medbring en hassel kæp.
Hvis man rejser 800år tilbage i tiden, kunne man spørge et hvert menneske vi mødte ,m, hvad en Alf er.
Dengang vidste alle i Europa hvad de små væsner var for noget, og de kunne helt sikker også fortælle en masse historier , rygter og myter om dem.
Alfer stammer fra en gammel naturreligion , som stenalderfolket dyrkede, senere dukkede Alfer op i den Nordiske mytologi, hvor de var en slags Guderace af lavere rang, der færdes sammen med aserne og vanerne.
Alferne var overnaturlige væsner i den nordiske mytologi. Guderne gav dem krop og forstand som mennesker. Det siger de en overgang boede i Valhalla, i huset ” Alfheim ” , indtil Vanen Frei blev overgivet huset .
Så måtte Alferne flytte ned på jorden, hvor de levede som en slags ”hverdags guder”.
Lysalferne var de gode og boede i Alfheim, som ligger i himlen.
Svartalferne, de sorte alfer,levede i mørke nede i jorden og var familie med dværge.
Dværgene opstod som maddiker i den første jætte Ymers krop.
Da Danmark og resten blev kristne , overlevede troen på Alfer, selv om den derfra blev kaldt ” overtro ”det kaldes i dag folketro.
Langsomt uddøde troen på alfer og i dag er det mest små børn der tror på dem, samt barnlige sjæle.
(...) midt i Blomsten sad et lille, luftigt Væsen, ikke større end et af dens Blade, og saa gjennemsigtigt, som et Glas; det var dens Genius; thi i enhver Blomst boer en saadan lille Aand, der lever og døer med den. Hans Vinger havde samme Farve som Nellikens Blade, men de vare saa fine, at de saae ud, som var det kun det røde Skjær, der faldt fra Blomsten i Maanelyset; guulgule Lokker, finere end Støvfrøet, glede ned over Skuldrene og bølgede i Vinden.
Da jeg nu saae nøiere paa de andre Blomster, mærkede jeg at han ikke var den eneste, i hver Blomst gyngede et saadant lille Væsen, hvis Vinger og luftige Klædning var som et Farveskjær af den Blomst hvori de levede. De gyngede hver paa de lette Blade i Duft og Maanelys, sang og loe, men det var som naar Vinden gaaer sagte hen over den stemte Æolsharpe.
Snart kom hundrede og atter hundrede andre Alfer, i ganske andre Gevandter og Skikkelser, ind af det aabne Vindue paa Vognen; de kom fra de dunkle Graner og fra Hedeblomsterne. Hvor blev der ikke en Snakken, en Syngen og Dandsen! de sprang mig tidt lige over Næsen og undsaae sig ikke ved at opføre en Runddans midt paa min Pande. Disse Gran-Alfer saae ellers ud, som sande Vildmænd med Spyd og Landse, og dog vare de luftige, som den fine Taage, der i Morgensolen dufter fra den beduggede Rose. De deelte sig i forskjellige Partier og spillede nu hele Comoedier, som mit Reiseselskab troede at drømme; hver fik sit Stykke.