Øv, én nåede det ik', den kæmpe sten faldt tilbage på dens plads lige så hurtigt som ens ben ku' løbe. Meeen var da henne og undersøge stedet nærmere, for det kunne jo være at der var efterladt spor af en slags. Fandt faktisk noget som mindede én om alfestøv - uuuh, må vist komme tilbage en gang sent i aften.
Nis vågner og gnider øjnene. Har jeg mon drømt det hele eller... Bierne summer omkring ham i det tørre græs og blomster. Hvor er stenen mon blevet af? Nis vandrer i alle retninger for at finde den kæmpe sten. Sådan en kan da ikke bare forsvinde?!!
Nis sætter sig på en sten - en noget mindre en og ærgrer sig højlydt. Jeg finder ALDRIG den dal! I det samme rører noget sig i hans bukselomme. Nis farer sammen og hånden flyver derned, hvor han får fat i... ALFESTØVET. Da han tager hånden op igen glitrer og glimter støvet, mens det flyver afsted for at lande lidt derfra... Nis løber så stærkt hans små ben kan og når lige at se alfestøvet lande og samles til et ord, der meget hurtigt forsvinder som dug for solen.
ELVERDYBET hvad kan det nu betyde. Nis står som ramt af lynet. Hvad skal jeg mon nu gøre?
Hej allesammen, nu er Nis en tur rundt på Bornholm.
Men Nis kan selv lige fortælle........
Ja jeg blev hentet af troldemor Linda, ude i bilen sad en rigtig hyggelig troldefar.
Linda kaldte ham for Søren, så det gør jeg også hi hi.
Vi skulle hilse på Sørens far Anders, det var dog en sjov og festlig mand.
Men inden vi tog hjem til Anders, fik vi tid til at lede efter elverfolket.
Jeg fik lov til at sidde i forruden, mens vi kørte.
Når jeg råbte stop stands, bremsede Søren, ja flere gange var jeg ved at flyve ud.
Vi stoppede ved Hammerhus ruiner jeg var altså sikker på jeg så en lille elverpige, hun smuttede rundt om hjørnet.
Jeg var helt oppe på en hegnpæl for bedre at kunne se.
Men nej efter at have undersøgt området blev vi enige om at køre videre, vi så noget der hedder troldsbjerg, men vi fandt ingen trolde.
Men for syv søren da en skan jomfru jeg fik øje på.
Jeg er sikker på at Søren også så hende, for bilen var ved at vælte, da han bremsede, men jeg siger jer, hun var det værd.
Den skønneste jomfru med indbygget siddeplads.
Så har vi været en tur rundt, og set lidt mere af Bornholm.
Jeg må indrømme, her er så smukt, at jeg somme tider glemmer hvad jeg er her for.
Men som jeg skrev igår, så vi os lidt omkring på Troldsbjerget.
Derefter gik turen til Vang granit brud.
Jeg har da aldrig set så mange sten samlet på et sted.
Men alferne må have flyttet sig, for jeg er da ret sikker på at de må have været der.
Jeg så små fodspor i sandet, desværre turde hverken Linda eller Søren klatre ned af de store sten.
Så jeg måtte selv undersøge området og jeg kunne ikke slæbe det tunge kamera.
Så jeg måtte selv undersøge området og jeg kunne ikke slæbe det tunge kamera.
På Troldsbjerget ledte jeg efter trolde, der smuttede et eller andet ned mellem stenene, trold alf eller firben.
Jeg bliver nok nødt til at tage derhen igen, for jeg er ikke det mindste i tvivl, noget puslede derinde.
Nis derned i skygge oppe til højre, er der ikke et lille hoved der stikker ud, prøv lige at kigge ordentlig efter næste gang du kommer på de kanter...jeg syntes jeg kan se tegn på de har været der , sådan over alt..
Hej igen, så har jeg lige været ude og se mig omkring igen.
Ham Søren kører altså lidt vildt, jeg når ikke altid at se hvad der foregår.
Ok jeg opfordrer ham nok lidt selv.
Først tog vi en smut omkring Gudhjem, bare de røgede sild, er turen værd.
Jeg var lige oppe for at nyde udsigten over byen, men Linda blev bange for at jeg skulle falde ned, så hun sagde jeg ikke måtte klatre rundt på rækværket.
Men udsigten var altså næsten lige så god som sildene.
Jeg fik en masse gode tips i Gudhjem, jo de ved nok noget om elverfolket.
Bagefter var vi i Årdale, der var en stor og en lille mølle, Linda sagde jeg kun måtte prøve vingerne på den lille mølle, suk jeg er ikke sikker på hun skal med fremover.
Men den bedste snak fik jeg med svanefar.
Han hvæsede lidt ad mig i starten, ok forståeligt han havde kone og 4 børn.
Den stakkel havde nok at se til.
Vi aftalte at når ungerne kunne klare sig selv, skulle han tage mig ud på en flyvetur.
Jo vi talte rigtig godt over et franskbrød.
Jeg får lige taget et billede til i morgen.
Så har jeg været nede ved min svaneven.
Jeg fik lov til at fotografere ham, han var rar og venlig.
Jeg glæder mig til vi skal ud og flyve sammen.
Han gav mig en af sine dun, som jeg kan sætte i min fine rygsæk.
Jo han er alletiders.
Svanen fortalte at vi skulle tage til, Sandvig
Der var der var en engel, hvis vinger
langsomt visnede bort,
mens hun prøvede at forbedre verden.
Englens søgen, efter vejen til fornuft, og et godt sted at
være, først ved verdens ende, fik hun sine vinger igen.
Der var den gamle engels historie.
Og nu sad hun og talte med Nis på stenen
med en halv flaske gin i tasken, Nis ville lige tjekke om der var andet i tasken
Hun fortalte at når de trængte til at synge og danse
tog de på Café Måneskin i Sandvig
og der så de igennem fingre med sig selv
og nu sad de og snakkede derude på en sten,
.
Hver nat når de kom ind
på Café Måneskin
sagde den gamle engel , Giv os vingerne tilbage
hvem vil leve på en løgn.
Den gamle engel sagde, hvem ved hvor vi er om et døgn
og måtte du leve alle dage på en løgn- nej vel.
Nis og den gamle engel talte om angst for at miste
så det at være sammen blev svært.
De talte om at forpligte
sig til hinanden , det var hvad de fik lært.
ÅH ja vi bliver født for at kunne gå bort...
Godt med en lille alvors snak ind imellem..
Livet er skøn, og vi skal bare lærer at nyde det imens vi er her...