min første skoledag

[vandhunden]

der må sidde mange med minder om deres første skoledag hvordan var din.
da jeg skulle starte i skole var der 5 km dertil de sidste 2 km kunne jeg dog komme med bussen. lang tid før skulle jeg lære at cykle og det kneb gevaldigt, min mor fik meget motion hun skulle holde i bagage bæren eller væltede jeg. jeg nåede dog ikke at få lært af stå af og på ,så når cykel turen var slut måtte jeg lade cyklen vælte med mig, en kantsten var nødvendig for at komme igang .
den store dag oprendte min far måtte komme hjem i en pause for at køre min mor, lillesøster på 1 år og mig i skole.
jeg husker ikke så meget fra den første dag kun at det var meget spændende for der var tvillinger i klassen og en lille fræk dreng der hed
Frank.
Skoleinspektøren spurgte pænt min mor hvordan vi skulle komme hjem det viste vi jo ikke min far var kørt på arbejde igen straks,
skoleinspektøren tilbød at køre os hjem, men knap var vi kommet i bilen før min lillesøster skreg og det gjorde hun alle 5 km hun var bange for fremmede mænd,men hjem kom vi .
min cykkel skulle nu bruges til at blive transporteret til skole på men lovlig var den ikke, den mangede nemlig et katte øje et sådant kunne der ikke blive tale om at købe, men bedstefar havde et lille bitte et som blev skruet bag på (jeg har det endnu)
Nogle dage senere, da jeg var blevet gode venner med tvillingerne gjorde Frank nar af min opstigning på cyklen ,jeg var nød til at trække cyklen hen til skoletrappen for at komme igang.
så dagene efter trak jeg cyklen sammen med tvillingerne så måtte jeg stå på henne hos dem, Frank som selvfølgelig gik lige bag efter fik så øje på mit katteøje og sparkede på det og så havde jeg fået nok,den ene tvilling blev sat til at passe på cyklen og den anden min skole taske og så gav jeg Frank en gang klø.og han opførte sig pænt resten af vores skoletid .

[Enaj]

Jeg husker min første skoledag som noget ganske forfærdeligt :-(
Vi var lige flyttet til området og jeg kendte overhovedet ingen og jeg var frygtelig genert.
Læreren frk. nielsen delte bolsjer ud og jeg ville så gerne have et, men var så genert at jeg bare rystede på hovedet.
Senere kom skoleinspektøren ind i klassen og bød velkommen og sagde at der var kaffe og lagkage til forældrene ude på gangen. Tænk jer manden sagde LAGkage, altså udtalt som man staver det og der hvor jeg kom fra udtalte man det altså LAWkage, så jeg spurgte min mor, hvad er LAGkage? og alle skreg af grin :-(
Så gæt om der var en lille genert pige der vrælede resten af dagen og ikke ville i skole næste dag.

P.S. På mandag starter jeg så i skole igen, men nu er jeg 40 år og stadig lidt genert, men ikke mere end at jeg kan svare for mig og jeg er sikker på det går bedre den her gang. Om ikke andet så ved jeg da hvad LAGkage er

[Jeanne Thøgersen]

Min første skoledag i min rigtige skole, som jeg startede i ca 2 mdr inde i skoleåret, var en skøn oplevelse - jeg var forberedt og kunne både læse, skrive og regne. jeg gik i katolsk skole og der blev jeg sat ved siden af en dreng som hed Michael. Han tog sig pænt af mig og viste mig rundt og præsenterede mig for de andre børn.
Da vi skulle hjem siger han meget forsigtigt: "Kommer du så igen imorgen??" "Ja da jeg skal jo være dygtig" var min replik. Fra Michael lød det: "Altså selv om du bare er en pige så er du meget sød med rottehaler og jeg vil gerne bære din taske". Dertil fik han en syngende lussing så han trillede rundt i gården og jeg sagde at det hed ikke bare en pige for vi var 4 derhjemme!!!! Til dette må det siges at min far altid sagde at han var stolt af sine 4 dejlige piger og vi var mindst lige så gode som drenge. Til trods for den hårde medfart jeg gav lille Michael er vi forblevet venner og holder ferier sammen og julen er fast her i Danmark, da han farer rundt ude i verden til hverdag. Han er forblevet rettroende katolik - jeg har aldrig været det, gik bare i skolen og vi hang sammen og blev kaldt par nr 12 hele vejen da vi var nr 1 og 2 på skift i klassen.
Så det var en lykkelig oplevelse at starte i skole!!
Ville ønske at flere børn fik positiv start i den lange skoletid.

[ingeborg]

Jeg glædede mig vildt til at komme i skole, for så var jeg stor og kunne selv læse Mio min Mio.

Da dagen kom, skulle jeg have kjole på og mine stakkels fødder belv lukket inde i både sko og strømper, så jeg var lige ved at miste modet. Jeg ville ikke tabe ansigt, så jeg gik troligt med mor i hånden hele vejen til skole.

Vi skulle mødes i sangsalen, hvor inspektøren bød velkommen, jeg var helt sikker på at det var ham, der havde stået model til Politimester Striks fra Anders And bladene.
Jeg sad og bad en vedvarende bøn om at komme i A-klassen. (Dem der går i A går med flag, dem der går i B går med ble) Jeg tror nok der blev sunget en sang eler to, men jeg husker det ikke.

Jeg kom i A-klassen så min bøn blev hørt.

Vi skulle gå til vores klasseværelse, hvor læreren bød os velkommen. Vi fik hver en æske farver og et stort æble.

Mit store idol var Pippi Langstrømpe og hun gad ikke gå i skole, så der gik ikke så lang tid, før jeg hellere ville have en hest og en taske med guldmønter, end at gå i skole.

Jeg fik dog hverken guld eller hest, men jed fik Halfdans ABC og den lærte jeg hurtigt udenad og så bildte jeg min bror ind at jeg kunne læse.

[Strikkelene]

Jeg husker ikke min første skoledag. Jeg havde en sød, kort kjole på, som min mor selv havde syet. Jeg har et billed af det, som jeg tror, at min far tog. Jeg var lige fyldt 8 år. Jeg var ikke skolemoden, da jeg var 7 år. Det første år eller halvandet år havde jeg en rar ældre lærerinde (det hed de dengang), Frk. Stærmose, som også engang da hun var ung havde min far som elev. Vi havde også en anden lærer, Lærer Hansen, som også havde været min fars lærer. De var tæt på at blive pensionerede. I den første tid blev jeg gerne fulgt og hentet af vores unge pige (som passede min søster og jeg indtil min mor kom hjem fra arbejde på en skole ved Fuglebjerg som håndgernings- og formningslærer). Min far havde sit revisor kontor i stueetagen i vores gamle villa. Han var hverken statsautoriseret eller registreret revisor. Men engang kom vores unge pige af en eller anden grund ikke og hentede mig efter skoletid. Jeg var ked af det og Frk. Stærmose kørte mig hjem. Senere blev jeg så fortrolig med skolevejen, at jeg selv kunne gå i skole og hjem igen (ca. 1 km, tror jeg nok). Så det gjorde jeg de næste 3 år. Men der var nogle store drenge, der havde fået den ide, at det var sjovt at drille mig. Så engang imellem gik jeg en mindre omvej hjem, for ikke at blive drillet. De kunne også finde mig i frikvartererne og lokke mig til at løbe hele skolegården rundt. Jeg skulle nok lade være med at sladre. Ellers udlovede de mig nogle tæv. Så fandt min far en brugt cykel på en jernkræmmerplads, satte den istand og jeg fik lært at cykle (mine forældre og vores unge pige rendte op og ned ad vejen med mig - lige indtil jeg fik lært at holde balancen på cyklen og jeg har ikke tal på alle de gange, hvor jeg er væltet og har slået eller skrabet et knæ eller en albue). Så kørte jeg i skole på den. Men da jeg ikke kunne finde ud af låsen på den, så låste jeg den aldrig. En dag jeg skulle hjem fra skole, så var den låst. Jeg gik hjem og fortalte min far det og vi kørte hen til skolen, for at hente cyklen. En dag, da vi kom i skole (jeg tror, at det var i 2. klasse fik vi at vide at Frk. Stærmose var meget syg og hun døde. Så fik vi en ung lærerinde, der hed Fru Tuxen. Hun var også sød. Da vi skulle begynde i 4. klasse, skulle vi skifte skole til en fin, nybygget skole ca. 2 km. fra mit hjem. Men da var de store drenge holdt op på skolen, så da slap jeg fra dem. Min bedste skoleveninde dengang (i dag ved jeg ikke, hvor hun er), var lidt mærkelig. Hun ville ikke have at jeg legede med de andre piger efter skoletid. En dag, da jeg var blevet inviteret hjem til en af de andre piger og jeg var på vej til hende, mødte jeg Susanne (min mærkelige veninde). Og hun sagde, at Bente (den anden pige) ikke var hjemme, men på besøg hos sine bedsteforældre. Og dum som jeg var, så troede jeg på Susanne og gik hjem igen. Næste dag kom Bente hen til mig og spurgte: "Hvor blev du af i går? Hvorfor kom du ikke?". Den dag i dag er jeg sur på Susanne. Men hun har sikkert for længst glemt det. Jeg kunne godt læse og skrive lidt inden jeg begyndte i skolen. Det var nok også fordi jeg fik min farfars gamle rejseskrivemaskine (Corona hed den) at skrive lidt på. Senere var det nogle af min fars andre skrivemaskiner og til sidst min fars ene computer (som han købte alt for sent - lige inden han blev ramt af de første blodpropper i hjernen). Men min søster og jeg bestemte os til, at vi ville beholde en hver (der var lige 2 computere). Og siden har det mest været computer, vi har skrevet på. Men jeg har en lille elektronisk skrivemaskine hos min mor. Men nu har jeg jo min bærbare computer med og denne sommer købte jeg mig en 3-i-1 printer. Så nu kan jeg også printe, skanne og fotokopiere der. Engang i de ældre klasser (på en 3. skole) havde jeg maskinskrivning. Derfor kan jeg nu sidde og skrive med alle 10 fingre på tastaturet.

Og jeg har altid været en læsehest og "slugt" mange spændende bøger - også nogle af min fars gamle drengebøger. Undtagen Tarzanbøgerne. Og engang som barn skrev jeg 2 små børnebøger til min lillesøster. De handlede om nogle dyr, der var gode venner. Men de eksisterer nok ikke længere.

Jeg gik også i A-klassen, Ingeborg! Til og med 7. klasse. Da jeg skiftede skole efter 7. klasse kom jeg i X-klassen.

Jeg tror nok, at jeg var nogenlunde glad for at gå i skole - trods alt!

[Angelmom]

jeg kan heller ikke sådan rigtig huske min første skole dag.. Men jeg kan huske at jeg havde langt til skole, der var små 3 km op til selve hovedvejen fra mit hjem af, også var der vist nok små 5 km ind til selve skolen.. Det var bare op på cyklen så ud mod skolen..Der var først cykel stig når vi kom op på hovedvejen.. og der blev kun indsat skolebus til os ude på landet, hvis vi havde vinter hvor det var umuligt at cykle ind til skolen..
I næsten alt slags vejre skulle jeg trappe pedaler, for min far mente ikke at der var nogen grund til at vi skulle køres i skole..
DAmn der var langt nogen gange..

[Tut]

Jeg kan godt huske min første skoledag. Det var 1. april 1954. Jeg er årgang 1946.

Min lillesøster blev passet hos købmanden. Mor og jeg cyklede de 3 km til skolen, som var en forskole. Vi gik i skole hver anden dag.

Der var en lærerinden der hed fru Andreasen, I mine øjne var hun gammel, det har hun nok ikke været.

Der var en dreng der tudede. Hans mor måtte sidde hos ham. Han gik der ikke så længe, så kom han på privatskole i Slagelse.

Vi lærte at synge den sang der hedder: Nu vil jeg tegne ottetaller.

Den hænger stadigvæk ved.

Hvad man i barndommen nemmer, man ikke i alderdommen glemmer.

Jeg har helt sikkert haft en hjemmesyet kjole på. Min første ikke hjemmesyede kjole var min andendagskjole til min konfirmation.

Der var to piger, som forblev mine veninder lige til vi gik ud af 9. klasse i 1963.

fra Tut

[jannie]

Jeg kan godt huske min første skoledag Det var i 1961. Min mor havde syet en fin kjole med smocksyning på Den var rødternet og en ny skoletaske der var rød. Vi var flere piger fra samme gård der startede i samme klasse så jeg kendte et par stykker og det var jeg glad for Jeg kom til at sidde ved siden af en pige der lugtede af tis Det var forfærdeligt og jeg blev ked af det og ville hjem igen men lærerinden var så sød så hun fik mig overtalt til at blive Min sidekammerat blev en god veninde som jeg altid beskyttede når de andre drillede hende Når hun sov hos mig puttede min mor os altid i bad og gav hende noget af vores tøj som hun arvede Hendes mor og far drak vist temmeligt meget. De fine piger i klassen legede jeg ikke så meget med Mere de svage piger og dtenge og der var ikke nogen der skulle gøre dem noget så tævede jeg dem nemlig