Alt den snak om kage, og inspireret af Minniesmors æbletærte, slog det mig, at I måske ikke kender verdens nemmeste tærte?
Den er ikke lige så flot, som den Minnniesmor laver, men den er hurtig, og det er med noget alle som regel har i huset,også når der kommer uventede gæster.
Ingredienser:
1 del mel
1 del sukker
1 del margarine
½ del havregryn
vanille efter behov
Det hele blandes sammen med hånden. Det skal kun lige hænge sammen, ikke æltes.
Æbler, pærer, rabarber, hindbær, fersken eller hvad man nu lige har af frugt, skæres i skiver.
1/3 af dejen smuldres i bunden af et tærtefad, frugtstykkerne lægges ovenpå, og resten af dejen smuldres ovenpå igen.
Bages i oven v. 220 grader indtil den er flot gyldenbrun.
Vaillerørt cremefraiche, flødeskum eller vanilleis serveres til.
Æbler eller pærer kan med hæld vendes i en god portion kanel inden der kommer dej over dem.
Jeg har gode erfaringer med at bage den hjemme om formiddagen, tildække den med et par tykke viskestykker, og servere den lun om eftermiddagen i haven. :-)
Nette