Forside Forum Link/Download Chat Genveje Medlemmer Min Profil Kalender FAQ

Viser resultater 1 til 10 af 17

Emner: God bagjul og på forkant!

Threaded View

Foregående indlæg Foregående indlæg   Næste indlæg Næste indlæg
  1. #1
    Tilmeldingsdato
    09 Jan 2007
    Geografisk sted
    3730 - Bornholm
    Indlæg
    3.515

    God bagjul og på forkant!

    Allerførst vil jeg ønske jer alle en god bagjul

    Her på øen kaldes dagene imellem julehelligdagene og nytårsaften for "mellemjulen". Sådan har jeg hørt helt fra barnsben, hvor jeg indimellem tilbragte julen på Bornholm hos mine bedsteforældrene sammen med resten af familien.

    Dengang var der ikke noget, der hed gavebytning eller for den sags skyld udsalg på 3. juledag. Butikkernes åbningstider i mellemjulen var meget begrænsede - nogle åbnede først i det nye år igen.

    Nu er det ikke sådan, at jeg skal igang med at "plage" jer med barndommens lyksaligheder. Igår drog jeg og min lille familie faktisk til "byen", hvor gemalen og pigerne på "parkeret" i biffen, mens jeg susede et par ærinder. Deriblandt var begyndelsen på pakkekalender 2012, som jeg har skrevet om andetsteds allerede.

    Og idag, hvor solen iø skinner noget så fint og vinden har lagt sig, skal der gang i kost og spand! Imorgen, på årets sidste dag, åbner vi dørene for familie, venner og bekendte til en æbleskive med solbærmarmelade og en kop kaffe m.m.. Det er i grunden min "omskrivning" af en tradition, som jeg holder i hævd for 3. år i træk - selv sidste år med megen sne, var der familie, som fandt vej... I min barndom var der familieæbleskiver hos mine morforældre 3. søndag i Advent.

    Men som sagt, så er der ikke tid til at drive den af og sidde her og fortælle og fortælle Men jeg vil lige "advare" jer om, at nu går Julemor snart i omdrejninger! I efteråret og lidt op til jul, trak jeg en smule i gamle, gode juletråde på Rokken. På den tid af året er der ikke tid til så forfærdelig meget andet jo... Men nu, når rådhusklokkerne har ringet det nye år ind, så er det igang med forberedelserne til julen 2012! Julen er og bliver i mit sind hjerternes og familiens fest! Og selvom jeg glæder mig over at kunne lufte familien i mellemjulen, så betragter jeg gavebytteri, som iø ikke er en lovsikret ret, som en uskik.

    Gaver skal gives med omtanke - og det er ingen skade til, at man gør sig anstrengelser lang tid i forvejen for at finde på det rette - fordel arbejde/indkøb over hele året og nøjes med impulsive tilføjelser, når vi nærmer os højtiden.

    Julekortene, som jeg sendte afsted i år, blev lavet i starten af året... Jeg havde tid til at gøre noget særligt ud af dem og brugte en mængde af sager i mine gemmere, som ikke har kostet en krone. Og i december havde jeg tid til at skrive en hilsen på mere end et par linier!

    I skal slippe for flere opfordringer lige nu, for jeg MÅ igang. Vel mødt i det nye år her i Juleidébanken

    Tema i...

    Januar: Patchwork til jul: http://rokken3.dk/forum/showthread.php?t=29351
    Februar: Kort til jul: http://rokken3.dk/forum/showthread.p...448#post321448
    Marts: Lys til jul: http://rokken3.dk/forum/showthread.p...667#post325667
    April/Maj: Lunt til jul: http://www.rokken3.dk/forum/showthre...956#post330956
    Sidst redigeret af Zep : 20-04-2012 kl. 17:10
    og Julemor

Regler for indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke besvarer
  • Du kan ikke vedhæfte
  • Du kan ikke redigerer din post
  •