Da jeg kom tilbage til CityPark, var der en nat jeg vågnede ved at noget brændte mig på hånden. Jeg børstede det væk med hånden og sov videre. Om morgen da jeg vågnede, var min hånd fordobbelet i størrelse og det viste sig, at det var låget på en af de her neskaffedåser der var blevet opvarmet af et sterinlys og så var landet på hånden.

Jeg tog ind på det europæiske hospital for at få renset det inficeret sår. Her fik jeg valget om at rejse hjem eller få hånden ambuteret. Ingen af delene var særlig eftertragtet og jeg besluttede, at tage til Mombassa nede ved kysten på det lokale hospital.

Da jeg ankom til Mombassa, tænkte jeg godtnok at det måske aligevel ikke var så smart. Her var varmere og luftfugtigheden meget højer. Da jeg ankom til hospitalet blev jeg for alvor overbevist om, at min sidste time var kommet. Her var stapfyld med mennesker, nogle havde vandret i flere dage ude fra bushen - og der var alt hvad hjerte kunne begære af eksotiske sygdomme. Jeg satte mig bagerst i køen og gjore mig parat til lang ventetid. Men igen gjorde min lyse hud og blå øjne sit, for da afrikanerne opdagede hvad jeg gjorde, sagde de; no no, misses - og så blev jeg gennet direkte ind til lægen.

Lægen så på hånden, og bad mig om at trække buksen ned og så fik jeg en sprøjte i ballen. Samtidig så jeg ned og vi begyndte begge to at grine, da vi så kontrasten på hans, nærmest blåsorte hånd, i forhold til min rødhvide røv! Jeg gik så videre hen til en sygeplejerske der skulle rense såret. På dette tidspunkt var jeg begyndt at se mig omkring - og aldrig havde jeg set noget så beskidt. Pludselig tabte hun bandagen på gulvet, samlede det op og børstede lige det værste af, før hun klaskede det på hånden og dækkede det med gasebind. Værsågod - og så kommer du igen i morgen. Der kom jeg så troligt hver dag i en uges tid, så hveranden dag og tilsidst to gange om ugen og fik en sprøjte i rumpen og ny forbinding. I dag er der ikke såmeget som et ar at se.

Tilgengæld, var der mange, som blev behandlet på det europæiske hospital af europæiske læger i Nairobi, som kom ganske gruelig galt afsted med den behandling de fik der.

Det er det jeg mener med, at nogle gange går dumhed bare op i en højere enhed.