Jeg har været så heldig, at få en af min afdøde Gudfars rokker, og da jeg ikke har spundet rigtigt før, har jeg et par spørgsmål til ulden:

1. Er der nogen forskel på karteflor til filtning og spinning?
2. Jeg har set hjemmesider der både har karteflor og kæmmet uld - Igen; Hvad er forskellen?
3. Helt generelt; Hvad er en god begynderuld?

Jeg har øvet mig lidt, da jeg havde noget tyndt maskingarn i uld liggende, som jeg har spundet sammen, og det gik ret godt, når jeg selv skal sige det så nu er jeg helt syg for at prøve rigtig - Og ja,ja - Jeg ved godt at det nok ville være mere rigtigt, at karte selv, men det kommer - specielt når vi får 34-timers-døgn, men kun i weekender og ferier
Der skal jo også være tid til symaskinerne, strikkemaskinen og så er jeg så småt begyndt at hækle og stikke igen, fingrene vil gerne være med til de helt tykke pinde.

KH
Sus - den bedre halvdel af Klasus