Disse 2 ting er meget gamle efterhånden. Men min mor har dem fremme hver jul.
Julekrybben har min mor selv lavet engang i 1970'erne. Min far lavede en træbund med fatning og ledning til en elektrisk pære til hende. Selve julekrybben er lavet af gult karton og silkepapir. Låget ligger løst og kan tages af. Selve krybben kan også klappes sammen, når den pakkes væk.
Kagestativet så min mor i et gammelt Bo Bedre. Min far lavede det til hende af en stump plastik elektrikerrør, en træfod og blomsterpinde til at hænge småkager eller slik med huller i, på. Eller fine juleengle (som min mor også selv har lavet engang).
Det kan Steffen sikkert også lave!
Hvis nogen spørger om højden, så er stativet 55 cm højt.
Øj, jeg bliver helt misundelig når jeg læser om alle jeres minder.
Min mor har altid været (lidt for) go' til at smide ud, så der findes ikke meget fra min barndom hos hende.
Hun har dog taget ved lære og er blevet bedre (stadig ikke god nok) til at gemme de ting mine søskende laver og de ting der betyder noget for dem.
Men jeg har dog to fyrfadslysestager som har fulgt mig hele mit liv. Det ene er et hvidt hus med guldmaling og den anden er en snemand. Dem har jeg altid været glad for.
Desværre er det ikke rigtigt blevet til julepynt i år. Alle vores ting er pakket ned i en kælder i København og vi bor i en campingvogn. Havde jeg vist at Göteborgerne var så uvillige til at dele deres lejligheder havde jeg pakket lidt anderledes :)
Men jeg må tage revanche med julepynten næste år og pynte op som Gertrud Sand! :-D
Fra jeg var 0-4 år gammel arbejdede min Mor på Godsekspedionen på Varde Station. Hvert år til jul satte de et lille juletræ frem på skranken, hvor kunderne kom og indleverede fragtbreve. Træet havde rigtige stearinlys og små glaskugler.
Jeg var dybt fascineret af denne kopi af et juletræ og det år min Mor stoppede med at arbejde for at gå hjemme og passe min lillebror og jeg fik JEG juletræet (man mente det efterhånden var blevet for grimt at have stående fremme).
Dette var i 1969 og HVER eneste jul siden da har mit lille, efterhånden jammerligt udseende juletræ, skulle stilles frem.
Jeg ved godt at det er tudegrimt - men uden det - ingen jul.
Jeg har 2 ting som jeg ikke kan undvære, jeg har begge dele efter min mor som desværre kørte galt d.23 dec for 25 år siden, trompeten skulle jeg altid sætte på juletræet fordi jeg var den mindste, nu skiftes mine børn til at sætte den på vores træ, og nissen der er ved at hugge brænde giver mig også gode minder fra min barndom.
Mit allerkæreste juleeje, er disse fine julekugler fra min Farmor og Farfar.
Da vi børn, holdt vi ALTID jul hos mine bedsteforældre. Juletræet blev pyntet lillejuleaften med de fineste, sarteste julekugler og en masse hjemmelavet hjerter, musetrapper og kræmmerhuse.
I 2002 døde min Farmor og jeg fik lov til at arve alt hendes julepynt.
Hvert år kommer julekuglerne på en troldgren, (senere på juletræet, hvis vi holder juleaften hjemme) og det er det første der skal op, og det sidste der bliver taget ned.
Så jeg holder stadig jul med mine bedsteforældre... :o)
Grenen hænger på badeværelset, for det er det eneste sted vi har træloft. Men den kan ses fra entreen, og den er super fin..
Det kræver ærlighed, at sælge elastik i metermål..
Jeg har en gammel tung nisse, som jeg fik, da jeg var 3-4 år. Han hedder Hr. Olsen. Min mand kan ikke li' nissen, da den ligner en trold i ansigtet. I mange år måtte den stå i skjul, da tøjet var så slidt, men min mor syede nyt tøj til ham, da jeg fyldte 40 (15 år siden) og siden da har Hr. Olsen haft hæderspladsen midt i sofaen i hele julen - til min mands store fortrydelse :-)
Jeg har en nissemor med strikketøj og en nissepige med fletninger min mor har strikket til mig, pigen fik jeg mens jeg stadigvæk boede hjemme.
Min mor har nogle få glasting til juletræet fra min mormor, bl.a. nogle små fugle.
Det bliver nok min søster der får dem for jeg holder ikke selv jul, vi holder alle sammen jul hos mine forældre og min søster og svoger på skift. I år har min søster meldt sig som "sofakartoffel" hos mine forældre, hun venter en lille ny princesse til januar og er ret besværet af graviditeten.
Mit / vores kærste eje af juleting er engammel klokke som min svigerfar havde hængende i rødt silkebånd ved døren til deres spisestue .
Den kan trækkes op og spille en julemelodi vi mener det er glade jul den er ikke just køn , den er besat med noget hvidt stenral ... men vi lader tankerne flyve og tænker på ham og alle de ting den har oplevet i alle de år den har været til den skal bare op og hænger også altid ved vores dør indtil stuen