Jeg har meget julepynt som jeg holder meget af men 3 ting kommer altid frem:
En nisseuro med filtnisser som hænger i ståltråd - ikke særlig køn længere, men den er købt i Brugsen engang i min barndom hvor vi ikke havde særlig mange penge, så købt julepynt var luksus. Den har fulgt med i noget der vel efterhånden er mindst 35 år.
Så er der en engleuro - købt i Rema for nogle år siden - nogen vil mene den er kikset, men jeg elsker min engleuro og den kommer altid op.
Og så er der en juleklokke. Den har jeg arvet fra min elskede moster, hun havde den altid hængende i et vindue. Først i december pyntede jeg den med gran og en rød sløjfe og så fik hun den hængt op. Et år faldt den ned og gik i mange stykker - men min far limede den sammen igen. Hun hængte den ikke mere op af frygt for at den skulle falde ned igen, men herhjemme hænger jeg den op, fint pyntet hænger den og minder om min moster.
Der er mange flere ting som bare skal op uanset om de passer ind eller ej og når jeg når frem til at pakke kasserne ud skal jeg se om jeg kan huske at tage billeder.
Mange hilsener
Lotte Birgitte