Jeg sidder og læser jeres kloge ord om rokke og bliver helt nostalgisk.
Jeg kan også se, at der sidste år var en diskussion og den type rok som hedder er Spindelise. Jeg har en til at stå på mit loft ( håber den fortsat har det lige så godt som sidst den var nede og i arbejde) Det er en opstanderrok helt uden udskæringer ( undtagen tenen som er drejet med lidt krummelyrer på. Rokken blev lavet af Lise Warburg så vidt jeg husker og er meget enkel. Det er korrekt nok, at den har spolebremse og 2 gear. Dvs. et tenhvul til at spinde og et til at tvinde , eller hvis man er helt vild skarap til at spinde også.
Den har spundet mange kilometer og er utrolig let at have med ( også på cykel) Så jeg kan på det varmeste anbefale andre at få sig sådan en, hvis de skulle møde en af slagsen.
Her i juni skal den en tur med til Spøttrup, hvis jeg ellers falder over noget super lækkert uld inden da.