Jeg skal lave et regtangulært højbed i pil.
Så vidt jeg har kunnet researche mig frem til på nettet,
skal der være et ulige antal stokke at flette om på hver af siderne.
Ca. 40 % af stokken ( den der skal flettes omkring), skal bankes ned i jorden.
Jeg har ikke kunne finde ud af hvor langt der skal være imellem de enkelte stokke, er der nogen der kan hjælpe her ?????
Jeg skal flette med pil der har vokset i 2 år, så nogen af dem er lidt kraftige.
Der skal være 15-20 cm mellem stokkene, du skal flette omkring. Jo tykkere stokke du bruger desto større mellemrum kan du have og de skal længere i jorden ved en stor afstand end hvis de står tæt. 30-40 cm i jorden er nødvendigt. Du skal være omhyggelig med at bruge de tykkeste til stokke sådan at flettepilen er tyndere end stokkene.
Hvis du fletter hver side for sig skal du have et ulige antal, men hvis du fletter rund om hjørnerne er det ligemeget. Hvis du har et lige antal stokke skal du begynde to steder og hele tiden flette med to sæt pil, som går over/under modsat af hinanden.
Det er hvad jeg lige kan komme i tanker om i forbindelse med det, du skrev. Jeg har lavet nogen stykker, så spørg bare.
1000 tak for hjælpen. Det bliver så næste weekends projekt. Skal nok se om jeg kan huske at får lagt billeder ind når jeg er færdig.
Det er rart at vide er der er hjælp her, hvis jeg skulle gå i panik.
Her er et par billeder at nogle bed jeg lavede for tre år siden. Det ene billede er fra toppen af bakken og det andet ved foden af bakken. De er lidt kedelige at se på og den plastik, jeg har foret dem med stikker op, men om sommeren er de ret flotte. Den øverst på bakken er ca. 60 cm høj og så bliver de lavere nedad.
Forrest i det første billedet kan man se nogle grene med gæslinger på. Det er fra et af flettepilene - selv om de var høstet i december var der masser af liv i dem i april og jeg har haft meget 'sjov' med at fjerne skud - en gang imellem får de så lov til at blive siddende.
De er da rigtig fine.
Jeg er ved at forberede bunden. Jeg graver noget jord væk, og kommer noget dug på af en slags, så der ikke kan komme ukrudt op. Så kommer jeg store steen i bunden til dræn, og så sand ovenpå, da der skal ligge fliser omkring. Selve højbedet vil jeg også forre med noget dug, så det jeg planter ikke vokser ud mellem pilene, men ovenud af beddet.
Vi går igang på søndag, jeg er meget spændt på projektet.