Forside Forum Link/Download Chat Genveje Medlemmer Min Profil Kalender FAQ

Side 7 af 11 FørsteFørste ... 34567891011 SidsteSidste
Viser resultater 61 til 70 af 108

Emner: Uld og spørgsmål omkring det

  1. #61
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet vtj

    det er jo en ren gyserhistorie
    Venlig hilsen
    Rokken

  2. #62
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet 42

    Jamen dog Jamen dog,
    kan menensker der spinder også være sådan
    Godt Bente ikke er det
    Venlig hilsen
    Rokken

  3. #63
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet Bedstefar fortæller om uld

    http://w1.1985.telia.com/~u198500897/bedstefar.html

    På dette link fandt jeg denne skrivelse, læs den, den er god.
    Og der er meget mere på siden http://www.rokken.dk/phpBB2/images/smiles/shock.gif

    Bind 2 kap 2 25728
    Meddelerens navn
    Side 1 Karl Simonsen pensionist, Vammen, Viborg, Født 13 september 1884 i Øls. Fader født i Vester Hassing. Moder født i Lynnerup ved Skals. Meddeleren opholdt sig i sin barndom og meste af sin ungdom i Øls. Var to måneder rekrut ved 5te Dragonregiment i Randers. Kom derfra til Viborg og blev oppasser for regimentschefen der i 12 mdr.. Var i 1915 indkaldt til sikringsstyrken, gjorde tjeneste på Kornetskolen på Kronborg. Indkaldt igen i 1917 med tjeneste på rideskolen på Frederiksberg (Kong Georgs vej). Købte efter at være gift en ejendom i Brøndum, nabosogn til Øls afstod i 1945 ejendommen til en datter og svigersøn, blev enkemand i 1961 og bor nu i Vammen hos en datter og svigersøn.
    Optegner
    Karl Simonsen pensionist, Vammen, Viborg.

    Stedet
    Side 2 Var mit fødehjem i Øls by og sogn Min fars navn var Laurits Gotleib Simonsen og gårdens navn Overbækgård. Gårdens areal, mark, eng, og hede var 70 tdr. land, jeg var hjemme til 1905. Husstanden bestod af mand, kone og fem børn. Senere da børnene flyttede fra hjemmet, kom der en karl, en dreng og en pige som tjenestefolk.
    Fåreholdet
    Af hunfår var der en syv eller otte om vinteren Vædderen blev når bedækningstiden ved juletid var ovre kastreret og var så en bede, denne blev så slagtet året efter i oktober. De lam der ikke skulle være til levebrug blev solgt i løbet af sommeren, når de havde fået en passende størrelse. Skulle et lam slagtes var det sammen med beden i oktober. Af fårene var som regel et eller to sorte. Før i tiden end dette her fortælles var fåreholdet meget større. Da var der de store hedestrækninger hvor side 3 fårene gik løse, passet af en hjorddreng eller pige. Senere da heden blev opdyrket og kom i kultur blev det kvæget der fortrængte fårene. Disse var da dette her fortælles meget små, kaldtes for hedefår eller timianfår. Om dette navn er fra heden er mulig da fårene gerne åd den vilde timian der voksede i heden på lav og fugtig jord. Der blev indkøbt væddere fra England (Oksfordown) det var store dyr så lammene (efter disse væddere) på hedefårene blev betydelig større. Et får af ren Oksfordownrace kunne nå en levende vægt på 250 eller lidt mere, slagtet vægt det halve af deres levende vægt, eller noget mere hvis fåret var meget fed. En bedes vægt var noget større. Senere kom en anden race (fuejerter) også en engelsk race her til landet, og er den mest udbredte race nu tiden.

    Tidspunktet for fårenes klipning
    Side 4 Får og beder blev klippet om foråret i maj måned. Da var der ingen lam at klippe. Disse var ikke født så tidlig at der var uld at klippe. Sidst i april begyndte fårene at være ude om natten for at være mere rene til klipningen. Efterårsklipningen var om ved første oktober. Så de dyr der skulle slagtes blev klippet inden. De lam der skulle leve blev klippet samman med får og beder. Der blev en tot uld siddende på den ene forbov for at der ikke blev taget fejl af lammene. Så man ikke slagtede dem der skulle leve. Når fårene var klippet om efteråret kom de i hus om natten. Fårene gik ude om vinteren selvom de var klippet, men kom i hus om natten. Når fårene var om efteråret blev ulden ikke så udgroet at den at den faldt af om foråret.

    Vask af får
    Side 5 Når der havde været storvask blev den lud derfra sat hen i et stort kar, spande, eller andet. Så skulle fårene vaskes, Der skulle være to eller tre om vaskningen der foregik i et meget stort kar udenfor gården. Luden blev varmet til kogepunktet og så tilsat koldt vand til den var passende varm.

    Bind 2 kap 2 25728
    Fårene fik bundet benene, for de blev lagt op i karret. Så var der to om at vaske, det var mest manden og tjenestepigen der vaskede. Drengen hentede vand ved pumpen inde i gården til at skylle efter med. Der skulle tre spandfulde vand til hvert får, så det var arbejde nok til drengen, når der skulle pumpes og bæres en tredive spande vand. Når fårene skønnedes at være rene blev benene løst og de blev rejst op i karret hvor de fik den ene spand skyllevand. Så blev ulden rigtig krystet for at side 6 der ikke skulle følge for meget vand med i ulden. Fåret blev så løftet af karret og blev så skyllet med to spande vand til den uld der gik af fårene under vaskningen blev kaldt for (kartov) karuld blev tørret til senere brug. Det var en våd bestilling at vaske får. Dem der vaskede var lige så våde som fårene, når de var færdige. Under skylningen kunne der godt komme en sjat vand i træskoene af sin medhjælper, og det var ikke altid det skete ved uheld. Når fårene var vasket kom de ud på en græsmark der var tæt med græs for at de ikke skulle blive beskidte inden de var tørre til klipning, som foregik så snart fårene var tørre. Efter vasken om foråret var det morsomt at se de små lam, når de kom hen til moderfåret for at patte. Vandet drev jo fra ulden, så de fik næsen til sig i en fart, og stod så og så helt fortabt ud, mens de rystede vandet af hovedet.

    Klipningen
    Side 7 der var også tre om klipningen . nu var det konen der var med, hun var den der var mest øvet. Fårene blev bundet og lagt på et dækken på jorden. Side på den græsmark hvor fårene stod tøjret. To klippede og den tredje trak fårene fra og til og hjalp med at binde dem. Uldsaksen måtte ikke bruges til andet end at klippe får med. Den blev omhyggelig gemt fra en gang til en anden. Var den nye uld ved at gro ud var fårene ikke så lette at klippe, da den undergroede uld var meget hård. Var der en arbejdskone med at vaske og klippe får blev de gerne aflønnet med uld. Ligesom mange fattige koner gik i klippetiden og tiggede lidt uld sammen, det kunne godt blive til en hel del men mange steder fik de kun den dårligste uld. Under slagtningen blev får og lam altid klippet, var et får eller lam selvdødt blev det solgt med ulden på.

    Ulden
    Side 8 Ulden blev delt i tre klasser. Forårsulden der var den længste var den der blev vævet til tøj. Efterårsulden blev brugt til hoser, trøjer og andre strikkevarer. Sommerulden der var den fineste blev brugt til at strikke mere finere ting af. Den uld der sad under bugen og på halen af fårene blev kaldt vranguld. Den blev også brugt. Hår af hunde der var langhårede, hårene blev kastet sammen med uld dette garn blev brugt til hosefødder og lufvanter der selv om de blev våde ikke blev kolde og blev derfor brugt af dem der havde udendørs arbejde om vinteren.

    Efterbehandling af råulden.
    Var ulden ikke helt tør ved klipningen blev den lagt ud på dækkener imod solen. Når den var tør blev den stoppet i sække og hængt op loftet i stuehuset.

    Køb og salg af råuld
    Side 9 Den uld der ikke var brug for blev solgt til en produkthandler eller en der rejste rundt og opkøbte uld, klude og gammelt jern med mere. Da man gik fra at forarbejde ulden i hjemmene kunne man bytte ulden i en uldvare eller manifekturforretning for vare i butikken

    Uld og klude
    Alle klude af uldvarer blev samlet og blev så sammen med vragsuld og en del god uld sendt til fulrik (kradsmøllen) hvor det så blev kastet sammen. Denne uld kaldtes for kradsuld, garnet af
    Bind 2 kap. 2 25728
    denne uld blev brugt til dækkener, dynevår og andre grove ting som blev vævet af en hjemmevæver eller på fabrikker der lå i Hobro og blev drevet ved vandkraft.

    Arbejdsfordeling ved kartning og spinding
    Side 10 Det var i mine første drengeår at der blev spundet hjemme af gårdens egne folk. Vi børn skulle så tese ulden, plukke den fra hinanden, så den var lettere at kaste. En del af ulden hjemme blev kartet og spundet af et par husmandsfolk. Manden kartede og konen spandt, når de så kom med garnet fik de så uld med tilbage til videre forarbejdning. De kom gerne med garnet om aftenen så blev der et besøg samtidig med aftensmad og kaffe inden de ved midnatstid gik ud til deres hjem ude på heden. Der var en halv mil derud, da disse husmandsfolk ikke kunne arbejde med ulden mere, blev den sendt til fabrik og forarbejdet der og garnet kom tilbage tvundet i to eller tre tråde efter hvad det skulle bruges til.
    Kartning
    Side 11 Karterne kunne købes i isenkramforretninger, vel også ved en kartemager. Jeg har ikke kendt nogen der lavede karter. Når man kartede havde den der kartede et sukkeforklæde eller en sæk bundet om sig for ikke at rive tøjet, man var i med karterne. Ulden der skulle kartes havde man i en kurv, flettet af halm til ulden ved venstre side. skulle der blandes sort uld imellem var der også en kurv til den sorte uld. Der blev så taget lige meget af den sorte og hvide uld lagt på karterne. Ved den højre side af karteren stod en anden halmkurv til at komme drejlerne eller trillerne i. når de var formet fra karterne. Drejlerne havde jo samme længde som karterne. Det der blev kartet sammen af sort og hvidt uld blev kaldt for selvsort. Når en drejle var færdigkartet blev den holdt op for lyset, den skulle være gennemsigtig.
    Spinderokken
    Side 12 I mit hjem blev spinderokken kun kaldt rokken og intet andet. Og så vidt jeg husker var rokken af den type som er vist på fig. 10. Jeg husker ikke der var andre typer på egnen. Mange af de rokke der var i gang, der på egnen var lavet af en rokkedrejer i Hvilsom eller Tollestrup, jeg husker ikke hvor. Han havde lært at lave rokke i fængslet, han var under et skænderi i hidsighed kommet til at slå en mand ihjel. Det var vist en fiskehandler han var kommet i træde med, han kastede en sten efter ham der ramte fiskehandleren i hovedet så han døde. Han blev dømt til flere års fængsel, men blev vist benådet efter to år, da der var samlet underskrifter om benådning af byens og egnens folk. Fiskehandleren stod nemlig ikke højt i folks omdømme. Nu kunne manden da han kom ud af fængslet ernære sin familie ved at lave rokker.
    Rokkens enkelte dele
    Side 13 det bræt som blev sat i gang med foden kaldtes for trædefjælen eller trædeladet. Hjulet var af træ med fint drejede eger. Udover trædefjæl, og hjul og ten kan jeg ikke huske rokkens forskellige dele. Tenen blev smurt med talg, en lille stump blev stoppet ind i lejerne, som tenen gik i. Snoren der drev hjulet husker jeg , den var tvundet af flere uldtråde sammen og blev taget af hjulet efter brugen. Når rokken blev sat til side eller ind i en anden stue. Rokkene var smukt lavet pyntet med benknapper og malet i flere farver så rokkene pyntede virkelig i stuen.
    Spinding
    Af den fineste kartede uld kunne der laves an fin tråd. Af den kortere og ringere uld blev der en grovere tråd, der blev brugt til hverdagshoser og vanter og andre grove ting.
    Vinde garn af ten
    Side 14 At der var flere tene at skifte med har jeg ikke set, når tenen var spundet fuld blev tråde vundet ud på en garn vinde.


    Bind 2 kap. 2 25728
    Tvinding
    Når garnet var vundet ud på garnvinden fra tenen blev det vundet i nøgler. Når der så skulle tvindes to eller tretrådet blev nøglerne lagt i en kurv. Enderne af trådene hæftet på tenen på rokken der så blev trådt på samme måde som når der blev spundet. Trådene gik så igennem karterne og tenens fast tvant trådene sammen. Garn der var tvundet af en hvid og farvet tråd blev så vidt jeg husker kaldt meleret og det blev brugt til at strikke flere forskellige ting af. Både hoser, vanter, huer og trøjer og flere ting.
    Lægge i fed
    Side 15 Når tenen var fuld af den tvundne garn blev det tvundet ud på garnvinden, blev så tvundet i fed for hver tenfuld garn. Fedene blev så hængt op på loftet tilde skulle farves eller bruges på anden måde. Der blev bundet en tråd om hver fed garn og så igen flere fed bundet sammen. Fedenes størrelse kunne reguleres med garnvinden hvor der var huller og pinde til at afpasse fedets størrelse.

    Vask af uldgarn
    Før garnet skulle farves blev det vasket og skyllet. Vandet det blev vasket i var det der var brugt til vask af tøj efter en storvask. Garnfedene blev hængt til tørre på en snor, den samme der blev brugt til at tørre vasketøj på.
    Farvning af uldgarn
    Side16 Farvestofferne blå, rød, sort blev købt hos farvehandleren. Den mos eller lav der groede på skyggesiden af egetræerne blev også brugt til at farve med. Den gav en meget smuk gyldenbrun farve. Jeg har som dreng plukket meget mos i Øls krat. Den skulle plukkes om foråret i marts, april. Ting der var farvet i denne mos falmede ikke. Farvegryden var en gammel jerngryde, den blev ikke brugt til andet end at farve i. Vandet med farvestoffet skulle i kog. Garnet blev så lagt i gryden og skulle så af og til lettes og drejes for at det kunne farves ens. Det foregik med et dertil dannet stykke træ. Når garnet havde været i gryden længe nok fik det en let skylning før det blev hængt til tørre. Skylningen af garnet var i en spand eller kar med koldt vand
    Venlig hilsen
    Rokken

  4. #64
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet dorit

    tjaaaaaaaa jeg läste det nu og gläder mig til allt der skal spindes i efteråret...så jeg kan komme i träning og lave Nettetråd (som Håkan kalder det)
    Venlig hilsen
    Rokken

  5. #65
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet Ulla P

    Hvordan i al verden er du dog havnet på dén side???????

    Det er godt nok spændende.
    Venlig hilsen
    Rokken

  6. #66
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet avj

    Citat:
    Side 15 Når tenen var fuld af den tvundne garn blev det tvundet ud på garnvinden, blev så tvundet i fed for hver tenfuld garn. Fedene blev så hængt op på loftet tilde skulle farves eller bruges på anden måde. Der blev bundet en tråd om hver fed garn og så igen flere fed bundet sammen. Fedenes størrelse kunne reguleres med garnvinden hvor der var huller og pinde til at afpasse fedets størrelse.


    Det må være den samme garnvinde, som jeg har,
    historien minder meget om det min mor har fortalt.

    Rigtig spændende læsning
    Vedhæftede billeder Vedhæftede billeder
    • Filtype: jpg 1.jpg (27,0 Kb, 1 visninger)
    Venlig hilsen
    Rokken

  7. #67
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet hundeuld

    Ulla P skrev:
    Hvordan i al verden er du dog havnet på dén side???????

    Jeg er også slægtforsker der faldt jeg over den..
    I skulle gå på opdagelse her på rokken.dk, der ligger meget sjovt, og lige nu rydder jeg op.. og støder på dem igen...
    Venlig hilsen
    Rokken

  8. #68
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet Ulla P

    Om jeg fatter hvordan du når alt dét, du når?????

    Hvor mange timer har DU i døgnet???

    Jeg har (DESVÆRRE) kun 24 timer, hvoraf 1/3 går med at sove.
    Venlig hilsen
    Rokken

  9. #69
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet hundeuld

    5 timer i kassen er nok til mig, men jeg ligger og hviler mange gange i løbet af dagen...
    Venlig hilsen
    Rokken

  10. #70
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet Mål dig frem og spind

    avj
    fandt lige denne artikel på nettet

    Citat:
    Mål dig frem og spind så selv dit eget garn
    Artikel fra Husflid 6/1996
    Af Bodil Neergaard


    http://www.bethdesign.dk/artikel_om_lise_neergaard.htm
    Venlig hilsen
    Rokken

Regler for indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke besvarer
  • Du kan ikke vedhæfte
  • Du kan ikke redigerer din post
  •