For nyligt har jeg fået lov til at få familiens gamle rok.

Den har en historie og bliver derfor ekstra dyrebar for mig. Det er en sortmalet skamlerok.

I 1866 fik min tipoldemor den i brudegave. Hun var min tipoldefars anden kone og blev gift med ham som 22-årig.

Da hun døde kom den på loftet, for så at blive taget ned af min farfar, så han kunne gøre den i stand til sin mor. Dette var under 2. verdenskrig, hvor det var svært at finde garn. Min farfars gamle søster lever endnu og kan huske, at garnet kradsede, at hun var den, der klippede fårene, og at pigerne på gården blev sat til at karte.

Min farfars 2. kone spandt så på den i 80'erne - og måske i 90'erne, men nu kan hun ikke mere, så nu har jeg den.

Den løber legende let, og er egentlig meget bedre at spinde på, end min ellers så trofaste Riberok.

Her i påskeferien har hele familien deltaget: min 8-årige søn har teset ulden, min 13-årige datter har kartet, og jeg har spundet af hjertets lyst. I kælderen hænger nu 10 bundter af varierende størrelse - fra ca. 25g til 100g. Det føles rigt!

Er der andre end jeg, der spinder på old-tusse-gamle rokke?