2008/9 Zep's uldne tråd

[Zep]

Og jeg kommer heller ikke til at lave det samme igen... Derfor skal jeg også meget snart videre, for jeg er langt fra færdig med det igangværende.

Det er nok det, jeg har sværest ved at forklare udenforstående om det at spinde - at for hver gang er det unikt. Det kan godt være, at det ligner noget andet, men det bliver aldrig helt det samme.

Det starter jo som regel med, at nogen spørger om jeg kan spinde det eller det uld. Eller lave garn til det og det. Jeg må hver gang sige, at jeg simpelthen ikke ved det. Jeg skal have det imellem mine fingre i ro og mag og tiden vil vise, om jeg endnu evner at få det til at forvandle sig til det ønskede. En opdagelsesrejse; Nogen gange ønsker man, den varer evigt - andre gange opgiver man fra start, fordi man ikke kan finde vejen...

Det var lidt sjovt med det her Blue Face Leicester. Jeg stod og "snusede" i Renee udvalg på fårejulemarkedet. Og lige da jeg satte fingrene i netop det uld, var jeg ikke i tvivl om, at det skulle med hjem! Og jeg kan ikke forklare hvorfor - andet end, at det passede til fingrene nu og her...

En dag bliver jeg også så garvet, at jeg "kan spinde alt". Men jeg tror på, at jeg skal udvikle mig til det fremfor at spinde hvad som helst nu og her. Fornemmelser driver værket. Så det er kun små udfordringer for sjov indimellem, jeg lader mig lokke af

Og til evt. interesserede vil jeg anbefale at bruge lidt tid på at støve en brugt rok op, hvis ikke man har adgang til at prøve det hos en anden. Vist er en ny rok til at sælge igen, hvis man finder ud af, at det alligevel ikke var sagen, men alligevel taber man jo penge...

[Strikke Marie]

Zep.
Jeg bliver så glad, når jeg læser dine indlæg. Kloge ord fra en kreativ pige. Der er meget at gruble over i dine indlæg - og det er dejligt og inspirerende.
Ikke at det har med uld/spinding at gøre, men vi napper din ide om et ventebed her i husstanden. Vi har længe gået og funderet over hvordan vi fik styr på den have, vi har overtaget, og som er overgroet. Jeg kom i tanke om det, du gjorde, da I skulle lave udestue(?), og foreslog at bruge en del af urtehaven - der er pænt stor - til at bevare de stauder vi meget gerne vil beholde, løg m.m., og så få ryddet i bund med brombær, skvalderkål og kvæder.
Så bliv endelig ved, Zep
Strikke Marie

[Ulla P]

Det er nok det, jeg har sværest ved at forklare udenforstående om det at spinde - at for hver gang er det unikt. Det kan godt være, at det ligner noget andet, men det bliver aldrig helt det samme.

Jeg ville ikke citere hele indlægget, selv om det fortjener det - jeg vil bare markere, at dine indlæg altid er så gode - dine små grå følger med i teksten, så vi (jeg) kan se, de arbejder på højtryk.

Jeg er vild med dine indlæg.

[Zep]

Ja det er utvivlsomt mit held, at man ikke brænder hekse af idag God arbejdslyst Strikke Marie

[Nette]

Hej Zep.

Jeg læste hele dit lange og flotte indlæg om din spæde begyndelse med rokken og indtil nu, allerede da du havde postet det.
Jeg havde bare ikke ord eller overskud til at deltage før nu.

Det er præcis den fortryllelse, du taler om, det magiske og helt utrolige, jeg sidder og føler, når jeg læser om jeres spinderier.
Jeg kan mærke stemningen, ved præcis hvor vidunderligt det dufter, når I sidder der. - Og det er selvfølgelig denne duft, denne ro, denne egenskab at kunne omforme afklippet uld til een lang tråd.. Det må være ubeskriveligt...

Dit indlæg og dine tanker har kun givet mig endnu mere blod på tanden. Det bliver dog ikke lige NU. - Jeg aner slet ikke, hvor jeg skulle have en rok til at stå. - Men engang med tiden, sker det. Jeg har altid haft lyst, og igennem mit sidste års tid herinde, har jeg kun fået endnu mere lyst.
Jeg regner heller ikke med at tage et kursus som det første. Jeg kunne måske finde på at låne en bog på biblioteket eller lignende, men ellers er det mig og mit værktøj, der skal smelte sammen og få tingene til at glide. Sådan har jeg også lært at strikke, sy og lave mad. - Ja, det lyder måske lidt underligt for udefrakommende, og måske en smule romantisk, men det er faktisk sådan min drøm er. :-)

Tak for dine tanker, og dine erfaringer, du fortæller jo netop, at det er det hele værd. - Også selvom man er grøn. :-)

Nette

[supersine669]

Kære Zep.

Det er simpelthen poesi, du skriver.

Jeg ELSKER bare, at læse i din uldne tråd. Du må gerne smitte mig, med din skønne evne, både med skrive og spinde.....

[Zep]

Jeg er på vej ud for at pusle i forårshaven, der nærmest bobler over i disse dages sol og fuglesang. Dét kunne jeg også skrive langt og længe om, hvis ikke det var fordi, jeg skulle ud...

Jeg er i sin tid uddannet til at skrive faktuelt og koncist - har arbejdet som koordinerende kontorassistent/sekretær tidligere. Derfor har jeg også en rimelig forståelse for og ikke mindst respekt for den faglige ekspertice, som man kan komme i nærheden af uanset, hvad man så ellers sætter sig i hovedet eller er nødt til at tilegne sig af viden i hverdagen. Det er vigtigt, at det findes og beskrives.

MEN Supersine (og andre), skulle jeg engang kaste mig ud i at leve af at skrive, ville det ikke blive faglitteratur - men oplevelsesskriveri, som jeg kalder det. Sikkert vanskeligt at sælge til et forlag...

Det handler ikke om at narre folk, men appellere til deres forestillelses- og indlevelsesevne. Meget hurtigt, kan jeg via et billed og nogle få ord vise en spole garn og høste ros og så er det iø glemt i næste nu, læseren sidder med fornemmelsen af, at det er noget, som man skal vide en masse om for at lave og så går vi videre til noget andet...

Men sådan er det jo ikke! Det opleves bare sådan, når man holder sig til faktum og udelader fascination og fornemmelser.

Nette du lyder meget som mig dengang, hvor jeg endnu ikke havde rørt en tot uld. Håber du en dag får mulighed for at afprøve, om stemningen også indfinder sig, når du selv sidder med det

Og så er det tid at sætte de småblomstrede Stedmoder, der på uforklarlig vis hoppede op i indkøbsvognen igår i en lille, hyggelig brugs i en lille flække på Bornholm, der udtales Pærsker

[Zep]

Sommeren er på sit højeste eller ihvertfald meget lun Tiden er gået med mand, børn, have og drivhus. Indskyder lige, at det er den bedste sommer i flere år, fordi dræbersneglen fik baghjul på et tidligt tidspunkt Familie, venner, besøg, udflugter og jeg skal give dig skal jeg! Sokkestrikkeriet varieres i varmen med karkludestrik og pindene kører derudaf.

Men efter udflugt idag var konen har sådan lige parat til lidt udfordring i et lidt luftigt hjørne af Lillebo's udendørs "rum"! For træt til at gå til makronerne med havearbejde. Gruble granske og tanken faldt på det råhyggelige spindetræf midt i juli hos hundeuld. Skulle jeg mon få støvet rokken af og sætte hjulet igang?? Naaah gider ikke (varmen!). Men vupti en lille tur blandt havens blomster med vandkanden fik tankerne i retning af en lille papirspose... Ingen sammenhæng, men blomster er også gode til at stresse af og fokusere med!

Vi var et par stykker ved træffet, der fik en opgave med hjem Kaninulden... Hundeuld grinede godt i skægget, da den blev aflveret. OK dogmespind var sagen nu! Ind efter posen og håndtenen. Jeg ville lære kaninen at kende på nært hold; Prøve at finde det der helt rigtig twang i tråden helt helt fra bunden...

Udenfor igen - det er bedre, at naboerne hører eder og forbandelser end børnene og så det fnidderfnadderfnuglette kaninuld, som er noget så levende og flyver... Naboen fik vist valuta for pengene og billeder siger nok mere end ord, så værsågod at kig!

[hundeuld]

Godt du syntes fuglene skal ligge lunt i deres reder, brug rokken min ven, det er nemmer...

[Zep]

Du har sikkert ret Men jeg ville prøve det på tenen først...