Og jeg kommer heller ikke til at lave det samme igen... Derfor skal jeg også meget snart videre, for jeg er langt fra færdig med det igangværende.
Det er nok det, jeg har sværest ved at forklare udenforstående om det at spinde - at for hver gang er det unikt. Det kan godt være, at det ligner noget andet, men det bliver aldrig helt det samme.
Det starter jo som regel med, at nogen spørger om jeg kan spinde det eller det uld. Eller lave garn til det og det. Jeg må hver gang sige, at jeg simpelthen ikke ved det. Jeg skal have det imellem mine fingre i ro og mag og tiden vil vise, om jeg endnu evner at få det til at forvandle sig til det ønskede. En opdagelsesrejse; Nogen gange ønsker man, den varer evigt - andre gange opgiver man fra start, fordi man ikke kan finde vejen...
Det var lidt sjovt med det her Blue Face Leicester. Jeg stod og "snusede" i Renee udvalg på fårejulemarkedet. Og lige da jeg satte fingrene i netop det uld, var jeg ikke i tvivl om, at det skulle med hjem! Og jeg kan ikke forklare hvorfor - andet end, at det passede til fingrene nu og her...
En dag bliver jeg også så garvet, at jeg "kan spinde alt". Men jeg tror på, at jeg skal udvikle mig til det fremfor at spinde hvad som helst nu og her. Fornemmelser driver værket. Så det er kun små udfordringer for sjov indimellem, jeg lader mig lokke af
Og til evt. interesserede vil jeg anbefale at bruge lidt tid på at støve en brugt rok op, hvis ikke man har adgang til at prøve det hos en anden. Vist er en ny rok til at sælge igen, hvis man finder ud af, at det alligevel ikke var sagen, men alligevel taber man jo penge...