-
-
Hjørdis Jensen
Det er dejligt at genopleve sine barndomsminder, med salmiakstang i mælkelåg, lakridsrodstang, pinocciokugler, gårdmusikanter, hønseringe, hinkeruder og hinkestene, sanglege i gården, sild i tønde i osteforretningen, med vandet løbende ned ad vinduet, hos høkeren tørrede klipfisk, harer hængende samt fasaner, alt efter årstiden, underligt at man kan fornemme duftene så mange år efter !
Min farmor i Jylland havde et fint køleskab, med iskasse i bunden, og når ismanden kom med isklumpen på nakken, hakkede han gerne et hjørne af til os, så det så man frem til. Drittelsmørret som du snakker om, ja - ismejeriet havde også en særlig duft.
Jeg gik til dans, og i kældern til danseskolen, der bagte man iskræmmerhuse, nøj, hvor det duftede, og så ku' man tilsnuske sig lidt krymmel. For ikke at snakke om når æblepindemanden besøgte gården, så måtte mor skynde sig at kaste penge ned i et stykke papir, man var jo bange for at gå glip af en Slik !
Dejlige tider at mindes !
Venlig hilsen
Rokken
-
Jeg har også nogle dejlige barndomsminder. I vores familie har vi altid brugt vores hænder til praktiske ting. Jeg var jo barn i 40rerne og det var ikke altid nemt. Mor var god til at sy. Hun vendte en gammel frakke og syede noget nyt til os to piger. Og vi synes vi var så fine.
Jeg lærte at strikke da jeg var ti år. Min søster er to år yngre end mig. Vi gik ud og samlede uld, der hvor hyrden havde gået med sine får. Det var i piktråden det hang. Så spandt mor det og jeg strikkede strømper og bluser og trøjer til min søster og mig. Den gang var det moderne med sportsstrømper med de fineste mønster i.
Der var jo nogle strænge vintre i 40erne. Så vi havde noget godt varmt at tage på.
Sommeren var til gengæld meget varme. Da kunne vi så spare på tøjet.
Vi boede tæt ved en skov. Vi skulle bare gå igennem kolonihaverne og ned over mosen, så var vi i skoven. Vi fandt meget i skoven som vi kunne spise. Vi fandt skovhinbær som mor lavede marmelade af. Hun kendte også svampende der voksede i skoven. Dem samlede vi også.
Jeg kan huske en gang. Jeg kom fra skole. Så sagde mor, jeg ved ikke hvad vi skal have at spise til aften. Jeg har ikke rigtig noget.
Skal vi gå i skoven og se om der er nogle svampe? Sagde hun til mig.
Det synes jeg var dejligt. Mor og mig travede afsted. Vi gik alle de steder vi kendte, men kunne ikke finde nogen. Nå, siger mor vi må heller gå hjem. Det her fører ikke til noget. Så på vejen hjem stod hun lige stille og kiggede på et sted. Prøv at se der. Der stod 5 store Karl Johan. Det er en dejlig svamp og meget velsmagende. Så var aftensmaden reddet.
Når bønderne havde høstet, gik vi over markerne og samlede kornaks. Mor havde syet et forklæde med en stor lomme til os. Så fik vi en saks med, så vi klippede halmstråene af. Hun leverede aksene så på møllen og vi fik mel for det.
Om efteråret var der hyldebær, som blev lavet saft af og senere var vi ud at finde nødder. Det var hasselnødder. Brombær plukkede vi også mange og mor kunne bare lave nogle gode sager.
Jeg elskede de skovture og mindes dem med glæde.
Venligst kisjensen.
-
Uha en tur hjem til barndomshjemmet..
-
I snaker om drittelsmør. Hvad er det?
Det er dejlige minder, I har, alle sammen. Men i er jo lige så GAMLE som mine forældre! ENører og TOører, tsk tsk. Den her smiley gemmer sig for der overfald jeg nu får .( )
I min barndom kunne vi være heldigt at få slik til 5 øre stykket, men det mest almindelige var tiøres-ting. - Da jeg blev teenager, afskaffede man tiøren, og så var det 25 øres ting. - Hvilket vi var ret trætte af.:-)
I dag findes der slet ikke 25 øresting, men til gengæld "vej-selv-slik" til meget dyre priser.
Og Jo slikmutter, eksisterede også i min barndom. Hun lå på Harald Jensens plads. Der købte vi rester.
I takt med at tiørestingene forsvand, gjorde hjun også, og i dag hedder slikmutter "Sukkerstokken" her i Århus, og dem har vi et par stykker af. Der er vel og Frellesen rundt omkring?
Nette
-
Jeg mindes med glæde den tid, hvor der ikke var mobiltelefoner til, og hvor vi børn gik fra dør til dør for at samle nok til 2 hold til rundbold o. lign.
Når det blev forår og sommer rendte vi og legede på villavejene, spillede bold, sjippede i sjippe- og buetov, og da der var lysmaster overalt, brugte vi dem som "en mand", når vi skulle hoppe i elastik og vi kun var to. Vi brugte også en masse gipsplader fra diverse byggerier som kridt, når vi tegnede hinkeruder og den her leg, hvor man skulle "vinde land", ved at stå på eet ben og tegne så meget man nu kunne nå. Hvad var det nu det hed? IKKE ET ORD OM ALDER
Og så kunne vi få lov "at være ude til gadelygterne tændte". Hold da op, hvor var det en god tid. Når man så kunne lokke en klapsammen ud af sin mor, så man slap for at komme hjem til frokost i weekenden. Der var altid en grøftekant hvor man så kunne sidde og spise sammen med vennerne, og var man heldig var der også vand i grøftekanten, så man kunne se på alle de små tingester der svømmede rundt.
-
Hvis det skulle regne der hvor du er, så brug et par minutter her ok også hvis det er andet vejr.
Regler for indlæg
- Du kan ikke oprette nye tråde
- Du kan ikke besvarer
- Du kan ikke vedhæfte
- Du kan ikke redigerer din post
-
Forum Regler