Livet i gamle dage - ren nostalgi - surt såvelsom sødt

[rokken]

Ulla P
Butikkerne duftede, fantasien havde frit løb, gårdsangerne

Kan du huske, dengang ....

Opgangen duftede af mormor.
Mormor og morfar boede i en 1.-sals lejlighed.
Morfar var heldigvis på arbejde - han var altid så sur.

(bdm) Mormor var rund, fin og blød. Det var dejligt at putte sig ind til hende og sutte på sin tommelfinger, mens jeg med den anden hånd nulrede enten silkeunderkjolen eller hendes bløde øreflip.
Så kunne jeg ligge dér og tænke på dagens hændelser. Der er ikke noget at sige til, at jeg var træt.
Det havde været en rigtig lang dag med mange oplevelser.


Om morgenen huskede jeg, at vi havde besøgt Moster dagen før. Dét kunne jeg se på mine postkasserøde tånegle.
Godt det var sommer - så behøvede jeg ikke strømper - ærgerligt, hvis de andre nede i gården ikke kunne se mine fine lakerede tær og blive misundelige.

Til morgenmad fik jeg te og franskbrød med honning - og et glas mælk.
Og så ellers ned i gården og se, om der var andre at lege med.
Der var 3 lange karréer med ens lejligheder.
Mormor boede midt i den sidste.
I den midterste karré var der andre at lege med og vi havde fælles legeplads med sandkasse og klatretræ og en vippe.

Når vi legede nede i gården, kunne vi høre, når gårdsangeren eller skærsliberen eller kludesamleren var på vej.

Dét var spændende.
I dag kom gårdsangeren.
Så var det om at spurte hen til mormors kældertrappe og råbe op til hendes vinduer, så jeg kunne få en indpakket mønt eller 2 til gårdsangeren.

Så vankede der osse en 2-øre og et par kiks til mig.

Gårdsangeren havde en hale af unger efter sig – men vi holdt os i behørig afstand.
Vi vidste jo ikke, om han var farlig. Vi havde jo fået tudet ørerne fulde om børnelokkere.

Uhhhh ha hvor dén 2-øre brændte i min hånd.

Jeg havde altid store spekulationer om, hvorvidt formuen skulle formøbles hos købmanden eller ismejeridamen.

Jeg valgte (som altid) at bruge den ene øre i ismejeriet. Jeg kunne få 5 pinnocciokugler.

Bagefter gik jeg ind til købmanden.
Dér købte jeg ”lidt blandet” = lakridsruder, så jeg kunne lave en stjerne at sætte på håndryggen. Dén kunne jeg slikke af længe – andre gange købte jeg 5 spejderhagl.
Hvis jeg havde flere penge (op til 10 ører) åbnede der sig muligheden for et eldorado af slik.

Én af favoritterne var en mælkekapsel (den lånte jeg af mormor) med en sammenrullet salmiakstang.
Den kunne holde rigtig længe.

Lakridsstænger fik jeg gerne hos grønthandleren, men købmanden havde dem osse.

Der duftede vidunderligt inde hos købmanden.
Men han var en sur gammel rad, så jeg handlede helst i ismejeriet, men hendes udbud var ikke så stort som købmandens.
Ismejeriet duftede endnu bedre end købmandsbutikken.
Lykken var, når mormor købte drittelsmør.
Så luskede jeg med hjem – i håb om at få en klump kindsmør.

Mormor handlede altid om formiddagen – når hun handlede.

Jeg elskede at gå med – det var spændende med alle de dejligt duftende butikker.
Skomageren havde en helt speciel duft.
Slagteren havde cocktailpølser hængende – og jeg fik altid én.
Ved siden af slagteren lå ostemanden.
De havde ”ostevinduer” – vinduerne (og dermed butikken) blev kølet ned ved hjælp af rindende koldt vand. Dét var vildt spændende.

Dengang duftede der osse i Irma.
Især elskede jeg, når mormor skulle købe kaffe.
Mormor tog en pose kaffebønner – og så fik jeg lov til at ”male” kaffen.

Åhhh hvor spændende og hvilken duft.

Et andet højdepunkt var fiskehandlerens butik.
Han havde nogle store stålbaljer med vand, og en ultra tynd vandstråle piskede ned i karret. Det sørgede for iltningen at vandet, så fiskene ikke gik til.
Det var vildt spændende at se fiskene svømme rundt dernede.

Og så kunne mormor selv pege de fisk ud, hun ville ha´.

Der var jo osse en legetøjsbutik.
Der kunne lidt af min tiøre osse bruges.

Hønseringe (masser af ”S”´er), spiralhønseringe (de var ikke så fristende) – hinkestene. Åhhh hvor var de flotte.
Glansbilleder – af engle med glimmer.
Dukker.

Min lille næse og vinduet have et tæt forhold – mange gange.
At hverken næse eller vindue blev slidt er ubegribeligt.

Sikken en eventyrverden, når jeg var på besøg hos mormor.

__________________________________________________ _______

Hvilke spændende ting husker DU fra din barndom?

Fortæl, fortæl.

[rokken]

UllaP, vi deler erindringer men er jo også af næsten samme årgang .
Herlig læsning som bringer søde mindere frem - især mælkekapslen brugte jeg så tit jeg kunne.

Min mormor havde mig tit til overnatning, for længe var jeg det eneste barnebarn - og så stod den på kamillethe og ostemadder lige inden sengetid og når jeg så lå under de varme duner, trak mormor natbordsskuffen ud og fandt 2 stykker chokolade frem. Et med pebermyntesmag til hende og et med cherry brandy til mig.
Jeg måtte spise mit stykke i sengen og behøvede ikke børste tænder bagefter.

Jeg husker også tydeligt "dagens avis" som var trommeslageren, der gik i gaderne og fortalte om alle de små og større ting, der var sket i dagens løb. Nogle gange fortalte han også om andespillet, der foregik om lørdagen på det lokale hotel.


Vi havde ingen køleskab men en bundløs iskold brønd i kælderen. Hele vejen rundt om brønden var der søm eller skruer, som blev brugt til at binde poser på. I poserne lå så mælk, kød og pålæg.

Vaskemaskinen var et gammelt badekar og et vaskebræt - og måske en gruekedel.
Jeg kan huske da min mor fik en vridemaskine, af den slags med et nåndtag der skulle drejes rundt mens tøjet blev vredet mellem to valser. Uha, hvor var det dog et vidunder!

Jeg kan huske da min farmor fik telefon i starten af 60´erne. Hun blev helt febrilsk når den ringede og løb ud til spejlet hver gang, for håret skulle jo sidde pænt inden hun tog telefonen

[rokken]

Spændende læsning - tak for at I gider dele jeres erindringer med os andre

[rokken]

Hvor har jeg nydt at læse jeres beretninger.

Jeg selv er opvokset på 3. sal, og min far var skomager så da du skrev om den specielle duft hos skomageren Ulla kunne jeg fornemme den i mine næsebor. Jeg har ligget mange gange på gulvet på værkstedet og sovet, eller når der var lukket ude i forretningen på den løber hvor man prøvede sko, til vi skulle hjem om aftenen. Men jeg elsker duften af læder den dag i dag.

Min mormor og morfar var jeg meget hos de havde en gård og der var man jo med over alt.

Men det mest spændende da jeg var barn var måske at jeg er opvokset der hvor Frederiksborg Flødeis blev lavet, så der vankede tit en is, når vi børn stod og så på damerne der stak pinde ned i formene så det kunne blive til en ispind. Somme tider var der nogle der ikke blev som de skulle være og de blev kasseret, og var man heldig så kunne man redde sig en is. Det var sagen.

[rokken]

Hold da op, sikke mange af tingene jeg kendte, det med mælkekapslen, har jeg lige fortalt mit barnebarn om, hun troede at jeg kom fra en anden planet.
Måske er der lidt med priser, men jeg er jo også nsæten 10 år yngre.
Min mormor og morfar var meget gamle, min morfar døde i en alder af 94 år, på min 9 år fødselsdag.
Det jeg husker bedst fra min mormor, er dåsen fra Quality Street, den kendte jeg, der var jo dejlige karameller i! Troede jeg, min mormor havde mannekorn i, altså små papirstykker med et tekststed i bilben som skulle slåes på, f.eks. Joh. 3, 16

Jeg blev vældig skuffet første gang jeg så dåsen blive åbnet.

[rokken]

Jeg VIDSTE jeg var gammel, når jeg kan huske, jeg kunne få 5 spejderhagl for én øre. *grin*
Det var i`54.

I 1958 var priserne steget gevaldigt.
Da kunne jeg kun få 3 ... for 2 ører!!!
Inflationen havde holdt sit indtog.

[rokken]

Åh hvad Ulla, det er vel ikke så slemt

Jeg er ikke gammel, så det er du heller ikke.
Men min morfar er ved at være det. Han er 99 og siger at han tror at Vor Herre har glemt ham, ja det kan jo være, men måske er det bare fordi han har sådan et livsmod at han stadig er her. Men træt det er han nu.

[rokken]

Havde man 100 kr i 1955 svarer det til at have 1245 kr i 2006 - og 145 i 1965 - så inflation, ja mon ikke

[rokken]

Ahh... Herlig læning. Jeg er interesseret i "de gamle dage" omend gerne lidt ældre end hvad flertallet herinde kan præstere fra egne erindringer
Elsker, når min mormor fortæller om hendes tid som elev i Magasin, hun er uddannet indenfor hatte. Hun er født i 1927, så hun er formentligt startet som elev, omk. 2 verdenskrig.
Verden var lidt en anden dengang.

Jeg mindes besøg hos min farmor med min søster og vores 2 kusiner, hvor vi fik et æble lige inden sengetid, men SÅ skulle der børstes tænder igen, for ellers fik man huller
Jeg kan huske, at min mor gav mig 10 kr til at blande slik for hos købmanden og så gik jeg derned med veninden (pengene var til deling) og så fik vi købmanden til at blande af de forskellige stykker til 25 øre eller 50 øre . Det kan man ikke rigtigt mere Og hvis endelig, så koster stykkerne 50 øre for vingummibamser og så opad.
Men ok, det er jo så bare start 90'erne.

[rokken]

Jeg er godtnok i samme årgang, men nostalgisk blev jeg.
Hyggelig læsning.