Men glæden ved at klippe sin kanin, og selv spinde ulden til garn er fantastisk. Der er kun en ting, som er bedre - det er når man står med det færdig-strikkede i hånden. Og det glæder jeg mig til..........
Jeg har længe gerne villet have mit garn til at se mere "proffesionelt" ud - og helt konkret gerne villet have flere snoninger på tvindingen. Jeg tror Hundeuld har været lidt træt af at høre på mig - for man må jo godt kunne se, at det er håndspundet.
Og ja - det er da rigtigt. Men jeg har alligevel brugt de sidste 14 dages tid på at lege med det. Spundet lidt hårdere - således jeg også kunne tvinde lidt hårdere. En ekstra udfordring har været den ny vingeten.
Et godt fif med at hive sit garn 1 meter ud under tvindingen, og at lade det falde ned i et U, og se om det har tendens til at krølle til den ene eller anden side, gjorde at jeg fandt den helt rigtige balance.
Jeg har aldrig før lavet så godt garn - og lige nu kan jeg ikke får armene ned
Disse to bundter er lavet i dag.
Det hvide er angora - fra min hvide kanin. Det er spundet ret tyndt - er noget tyndere end strømpegarn. Det brune/sorte er berner sennen hundeuld + sort fåreuld - også pænt tyndt. Der er fuldstændig balance i det - hænger helt lige ned i bundterne
WOOUUUUUUUUUUUUUUUU det kan man virkelig se - det er kanon flot - kan godt forstå du er tilfreds - du må være et naturtalent - men mon ikke din "fingerspidsfornemmelse" og evnert fra musikken - hjælper dig til at blive dygtig i et nyt fag - og så hurtig ??