efter at have øvet en masse fåreuld - og synes jeg kan det, kastede jeg mig over hundeulden. Min egen hund er knap 1 år, og leverer ikke de store mængder endnu, så jeg satte en annonce op i en hunde.nyhedsgruppe, og eftersøgte hundeuld modbetaling i form af hjemmelavede bolcher.
Flere bed på - og jeg har modtaget masser af uld fra Heidi på Bornmolm, som har en bearded collie. Garnet er lavet af hans uld. Hans uld er ½ varm lysegråog ½ hvidt. Der er en anelse rødt i også. Jeg satte det sammen med fåreuld, fra et får som der var en del gråt i ( Det jeg fik med hjem fra Gilleleje, Bente...... )
Det er blevet sådan her. Bundtet er på 140 gram, og jeg har uld nok til et bundt mere. så jeg ved da , hvad jeg også skal lave de næste par dage.
Jeg skal i hvert fald strikke et pandebånd a la Bente
Og så overvejer jeg Mary-huen. Jeg tror det vil kunne være flot - og jeg har jo garn nok - ca. 300 gram når det andet bundt er i hus.
Jeg havde ellers tænkt, jeg ville lave hjemmsko - for det mangler vi, men jeg nænner det ikke. Jeg synes garnet er for flot at bruge til hjemmesko, hvor det bliver slidt ned på få måneder.
Ja, det er bare flot Nettie ! Jeg er imponeret.
Jeg synes, det sværeste ved at spinde, er at lave garnet lige præcis, så det passer med den strikkefasthed man havde tænkt sig. Men det er vel bare et spørgsmål om øvelse ?
Ja - et halstørklæde er en mulighed, men jeg mangler akut en hue. måske der bliver til det hele - jeg fik lige en mail om, at der er mere hundeuld på vej.
Garnet vejer 140 gram - og det er 245 meter langt.
D.v.s. 100 gram = 175 meter.
Jeg plejer at ligge på 100 gram = 160 meter, så det er kun en anelse tyndere, i.f.t. hvad jeg plejer.
Jeg synes det er nemmere at lave hundeulden tynd, fordi den bare "glider" mellerm hænderne. Jeg har en ide om, at det uld jeg snart får hjem fra karteri - som er er kartet og vasket - ligeledes er nemt at få tyndt. Jeg tror at det fedtede fåreuld, er sværere at gøre rigtigt tyndt.
Derfor har jeg en forhåbning om, at når jeg går i gang med angora - at det er relativt enkelt at lave tyndt. Jeg var SÅ imponeret at Nanna, som strikkede de florlette sjaler - med flotte hulmønstre - af sine egne angora-kaniner.
Men hun har brugt 20 år på det - og ulden ryger også på karteri. Jeg så hun havde en kasse stående, som var kartet.
Men lige nu synes jeg det er rigtigt rart med det lidt tykkere garn ( og så tykt er det nu heller ikke - passer til pind 4 ). Jeg mangler virkelig varme vinterting til os alle herhjemme
M.h.t. opskrifter - så ja. Jeg regner altid tykkelsen på mit garn ud - og tilpasser så opskriften. F.eks . Maryhuen. Jeg vil ikke sætte to garn-typer sammen, som angivet. Jeg tager mindre pinde, og flere masker. Det er lidt regneri - men plejer at lykkes.
Jeg har eksperimenteret lidt, og synes den står perfekt nu i.f.t. at jeg bare kan knokle derudad. Strammer jeg, knækker garnet hele tiden, og hvis jeg løsner overspinder det.
Men det er måske mm, der er tale om ?
Nå - men nu skal jeg lige lave et bundt magen til, så jeg kan ikke pille, før det er færdigt
det er da godt at du har fundet "tråden" til at spinde. Hvad med kattehår kan det ikke bruges? Altså ikke fordi at jeg har nogen kat, men jeg tænkte bare på alle de langhårede racekatte der findes?
Nu blev en uges arbejde færdigt. Jeg har brugt ca. 25 timer på det.
Men sikke en sejr. Det var jo overtagelsen af en angora-kanin, der satte mig i gang med at spinde.
Her er 1 bundt. Det vejer præcis 100 gram - og ( hold fast! ) rækker 411,2 meter. Jeg har altså spundet næsten 1 kilomter tråd, for at lave dette bundt.
Med andre ord rigtigt tyndt - men hvor er det lækkert. Blødt og let.
Min opskrift på sjal må forkastes - garnet er for tyndt. Jeg skal have fundet en med masser af hulmønster - og : Nåh ja - lige spinde 2 bundter mere ( jeg har kun spundet ca. 1/3 af ulden ).
Bør jeg vaske garnet, inden det bliver strikket ? Det er jo ikke fedtet eller beskidt. Men muligvis det kryber ?