Oprindelse:
Engelske race, som har været i danmark fra omkring 1900,
men stammer væsentlig fra import i 1946 og senere,
UYdseende:
Hvidt får med sortbrune næseparti, mørke ører og mørke ben.
Shropshire tilhører gruppen af sorthovede kødfår .
Racen er ret lavbenet med et roligt temperament.
Størrelse:
Får: 60-90 kg
Vædder: 90-120 kg.
Uld:
Ulden er fin, kort og kompakt, filtrer næsten ikke,
giver tæt elastisk karteflor, som er velegnet til dynefyld.
Mængde: 3-5 kg
Kød:
Udvikler velformede lam med saftigt,
mørt fedtmarmoreret og velsmagen kød.
Frugtbarhed og moderegenskaber:
Viser tidlig brunst, så man kan få tidlig lam.
Middel frugtbarhed med god malkeevne.
Krav til omgivelserne:
Ret nøjsomt dyr, der er velegnet til at græsse ringere græsmarker.
Anvendes ofte til græsning i juletræskulturer,
da grannåle står lavt på spisesedlen.
Nemme dyr at hegne for.
Oprindelse:
Denne race stammer fra Norge, hvor den er meget udbredt
og tilhører gruppen af nordiske korthalefår,
menes at være stamfåret for de færøske, islandske og grønlandske får.
Udseende:
Et naturfår, som kan variere fra næsten hvidt til brunt, gråt og sort.
Har et vågen hoved og er karakteristisk ved stor tillidsfuldhed.
Størrelse:
Får: 50-70 kg
vædder: 60-80 kg
Uld:
Spelsau har en blød underuld og glansfuld overuld,
som er meget eftertragtet til håndspinding og billedvævning
mængde: 3-5 kg
Kød:
Til Forbedring af racens kødsætning anvendes i stigende grad vædder
af racen suffolk og texel i krydsningsavel, denne kombination,
sammenholdt med racens anlæg for minimal fedtansætning,
frembringer et fremragende kødprodukt.
Frugtbarhed og moderegenskaber:
Spelsau er en meget hårdfør race, med høj
frugtbarhed og gode moderegenskaber.
Har lette læmninger, som den ordner under tilsyn.
Krav til omgivelser:
Racen er særlig velegnet på naturarealer med varieret og sparsom bevoksning.
Den tilpasser sig let dyrkede arealer og kan opholde sig ude hele året,
når man blot tager lidt hensyn til læ for sol og regn især i læmmetiden.
Suffolk:
Oprindelse:
Suffolk er en kendt og udbredt fårerace over de tmeste af verden.
Racen er opstået i England ved krydsning med nordflok-hornet i
får og southdown vædder, der er indført i Danmark fra Norge
i starten af 1980-erne, og nye linier er tilført fra New-Zealand i 1990
Udseende:
Karateristisk ved sit sorte ret smallle hoved, konvekse næse,
store ører samt sine blanksorte glathårede ben,
der står i skarp kontrast til den hvide uld på kroppen.
Størrelse:
Får: 80-95 kg
vædder: 120-140 kg
Uld:
Ulden er kort og finfibret og særlig anvendelig til dynefyld
mængde: 4-6 kg
Kød:
Suffolk er et kødracedyr af høj kvalitet med et minimum
af fedetansætning, udvikler lange rygmuskler og dybe køller.
Frugtbarhed og moderegenskaber:
Racen har middel frugtbarhed med lette læmninger
og gode moderegenskaber, anvendes både til renavl
og som vædderrace i krydsningsprodukter af slagterlam.
Krav til omgivelserne:
Dyrene er hårdføre og robuste og trives udmærket
i barske omgivelser med rimelige græsningsmuligheder,
anvendes også i juletrækulturer ved afgræsning.
Det er ulden fra det grimme får, der er interessant. Forskerne håber på, at de bliver bedre til at kunne forstå den genetiske profil på ulden.
Det grimme fårs genetiske profil kan bidrage positivt til uldindustrien, der er 2.8 milliarder dollar værd.
"Det lyder som et paradoks, at grim uld kan være god. Men når man kigger på den genetiske profil, kan tilfældige genetiske fejl afsløre for os, hvordan uld former sig," siger manden, der jagter det grimme får, projektleder Simon Bawden.
Cashgora er det navn, man bruger på uldfibre som fremkommer ved krydsningen af Angora buk med geder af anden race.
Cashgora uld ligger i tykkelsen, imellem Cashmere og Mohair, og er meget glansfuldt. Det er kendt, som værende den første nye type af uld, på verdens markedet i 100 år.
Jeg sælger et meget blødt garn fremstillet fra mine Cashgorageder og Wensleydale får. Kvaliteten og blødheden er unik indenfor uldprodukter.hjemmeside
Racen der, som den eneste i verden, har en naturlig resistens mod scrapie, har vi nu importeret til Danmark.
Dyrene var drægtige da vi modtog dem, og lammene vil kunne ses her på siden til efteråret.
Opdrættet som startede i North Yorkshire tidligt i det 19. århundrede, er resultatet af rendyrkning af longwool siden sent i det 18 århundrede, sandsynligvis for at få gode væddere til krydsning med højlandsfår. Et karakteristisk dyr, kaldet Bluecap, blev den direkte stamfader. Avlen er enestående, idet opdrætterforeningen både kender stamfaderens og dennes forældres data. Bluecap fødtes i 1839 i den lille landsby East Appleton, 5 miles NNV for Bedale i North Yorkshire. I en alder af 2 år vejede Bluecap 203 kg. Faderen var en fremragende Leicestervædder, der stammer fra en lokal longwoolstamme, der ikke findes mere. Hans enestående karakterer, der ikke behøvede mere Leicesterblod, er også kendetegnende for afkommet: Det mørke skind, kraftig kvalitetsuld - to klipninger om året.
Jacobs Fåret hører til i den lette race af får, et voksen dyr vejer ca. 50 - 65 kg. og har som regel farver i sort, brun og hvid.
Både får og væddere kan have op til seks horn i en længde af ca. 30 cm. og opefter. Jacobsfårenes oprindelse er uvis, men vi ved at den er beslægtet med får fra mellemøsten. Jacobsfår er meget særpræget, der findes ikke to der er ens. Ulden er broget og især eftertragtet til håndspinding og vævning af naturfarvet stof. En unik ting er, at Jacobs fårets uld bliver blødere med fårets alder, hvilket ikke ses på andre racer. frahttp://www.enuldenaffaere.dk/
Besvar med citat