Oprindelse:
Engelsk race, der er importeret i midten af 1960-erne
Dette gælder både hornede og kullede Dorset.
Udseende:
Et hvidt får med lys mule og lyse klove, hovedet er middelstort
med uld på panden og kinderne, lemmerne er middelsvær og
beuldede tilknæ og haser .
Størrelse:
Får: 70-100 kg
vædder: 100-140 kg
Uld:
Ulden er hvid, tæt og finfibret af fin kvalitet
mængde 3-5 kg
Kød:
Under god foderforhold udvikler racen sig til meget fine slagtedyr
Frugtbarhed og moderegenskaber:
Dorset går i brunst året rundt og læmmer sædvaneligvis 3 gange på 2 år.
Mælkeydelsen er god og lammenes tilvækst derfor god.
Krav til omgivelserne:
Ret krævende M.H.T. foder og læmninger i vinterperioden
kræver velorganiseret staldforhold,
er kendt for hurtigt at tilpasse sig meget forskellige klimaforhold
Nu skal jeg prøve at lægge noget ind, andet end billeder i Albummet
Gotlandsk Pels
Oprindelse:
Racen er udbredt i Sverige og importeret herfra.
Gotlandske pelsfår tilhører de nordiske korthalefår.
Udseende:
Fårene er finlemmede, spinkle og særdeles lette læmninger.
Lammene fødes sorte, men udvikler sig senere til grå i forskellige nuancer.
Størrelse:
Får: 60-70 kg
Vædder: 80-100 kg
Uld:
Ulden er glansfuld og fint krøllet og værdsat både til spinding og filtning.
Lammeskindene anvendes til pelse
Mængde 4-6 kg :wink: Det vist sådan man skal gøre http://www.rokken.dk/phpBB2/images/s...aarBigGrin.gif
Kød:
Kødet er fedtfattig med en god udviklet muskulatur.
Markedsføres under betegnelsen " Gotlam"
Frugtbarhed og moderegenskaber:
Racen har en høj frugtbarhed med god tilvækst i de første levemåneder.
Gotlænderfår er tillidsfuldt og lette at passe med fine moderegenskaber og lette læmninger
Oprindelse:
Racen stammer fra Finland.
Betegnelsen finsk finuld og svensk finuld
anvendes også .
Racen tilhører gruppen af de nordiske korthalefår
Udseende:
En race med et stærkt glansfuldt hoved med hvid
og kødfarvet mule. Kroppen har et vommet udseende med
hældende kryds.Yveret er med små patter.
Størrelse:
Får: 50-70 kg
Vædder: 70-90 kg
ULD:
Farven kan være hvid, sort eller brun og skal være glansfuldt.
Velegnet til filtning og spinding.
Mængde 3-5 kg
Kød:
Lammene vokser hurtigt og kødet er fedtfattige og velsmagende.
Frugtbarhed og moderegenskaber:
Racen er kendt for at få mange lam og fårene kan udmærket
passe mere end 2 lam.
Anvendes ofte på grund af sin frugtbarhed til krydsning med store racer
Krav til omgivelser:
Finuld trives som et naturracefår på magre græsarealer
og kan optage store fodermængder. kræver bedre græsningsmuligheder i malkesæson,
især når de går med 3 eller 4 lam .
Jeg har i dag været i en fårestald for at se og fotografere klipning af får , og det var lige Texel får :wink: så billedet er fra i formiddags
TEXEL
Oprindelse:
Er importeret fra Holland omkring 1960.
Har navn efter øen Texel ved Hollandsk kyst.
Har udviklet sig til at være den talrigeste art i Danmark.
Udseende:
Hvide får med sort mule og sorte klove.
Kroppen er kompakt og hoved bæres ofte lavt.
Dyrene er rolig og tillidsfulde og derfor nemme at omgåes .
Størrelse:
får: 75-95 kg
vædder: 110-140 kg
Uld:
Uldfiberne kan variere meget. De bedste kan anvendes til spinding,
mens de grove anvendes til tæppeproduktion
mængde 3-6 kg
Kød:
Magert kød uden unødvendige fedtansætning, som tiltaler nutidens forbrugerønsker.
Den kompakte kropsform klassificeres højt og giver gode afregningspriser.
Frugtbarhed og moderegenskaber:
Har en middel frugtbarhed og gode moderegenskaber
samt god malkeevne, der strækker sig over hele lammenes povækstperiode.
lammene fødes store, hvorfor komtrolleret fodring er nødvendig i drægtighedstiden.
Krav til omgivelserne:
Særdeles velegnet får til produktion ag lam ved afgræsning. '
De bedste væksforhold for lam og får fås på gode græsnings arealer.
Oprindelse:
En af de ældste engelske racer importeret til Danmark omkring 1960,
Dansk leicester har igennem årene udviklet sig selvstændigt efter danske avleres målsætning.
Udseende:
Et stort hvidt kødrace med sort mule og klove, det har godplads til fosterne og levner samtidig vomkapacitet til optagelse af store mængder grovfoder.
Størrelse:
Får: 100-120 kg
Vædder: 130-170 kg
Uld:
Skal være glansfuld med synlige men åbne stabler, der er lette at adskille,
fortrinelig til håndspinding og farvning.
mængde 5-7 kg
Kød:
Under gode jord og græsforhold har racen fine tilvæksttal og fin kødkvalitet.
Frugtbarhed og moderegenskaber:
Frugtbarheden og mælkeydelsen er tilfredsstillende med deraf følgende
god trivsel hos lammene, der er ofte meget nære forhold mellem får og lam.
Krav til omgivelsen:
Leicester er kendt for at kunne tilpasse sig næsten alle forhold,
men da det er en stor race, trives den bedst, hvor der er adgang til store mængder grovfoder.
Racen er mindre kendt i Sønderjylland, men talrig i vest og nordjylland.
Oprindelse:
Gutefår er sveriges ældste fårerace, som via fund kan føres tilbage til stenalderen,
racen tilhøre gruppe af nordiske korthalefår.
Udseende:
Fårene varierer over hele gråskalaen med som oftest hvid med bundfarve.
Dyrene har uviklede horn, har altid lyse ringe omkring øjnene.
Størrelse:
Får: 40-60 kg
vædder: 60-80 kg
Uld:
For det meste ret tæt bunduld og strid dækuld, som varierer i alle grå nuancer.
Kød:
Lammene har som øvrige naturracer en stor
tilvækst i de første måneder og giver god fedtfattig kød.
Frugtbarhed og moderegenskaber:
God frugtbarhed og lette læmninger.
Krav til omgivelserne:
Kræver gode hegn, da dyrene er livlige og let til bens, trives fint på naturareal og stiller meget
små krav til græsningsmulighedenes kvalitet.
Oprindelse:
Som navnet siger stammer racen fra Island, men tilhører gruppen
af nordiske korthalefår, man mener racen er bragt til island
af vikingerne på deres skibe.
Udseende:
De fleste får og vædder har horn, islandske får er mest hvide,
men sort,grå,brune og flerfarvet individer findes almindeligt.
Størrelse:
Får : 50-60 kg
vædder: 70-90 kg
Uld:
Inderst fine bløde uldhår med stor isolationsevne
yderst lange glatte dækhår, der danner et vandtæt lag
mængde: 5-7 kg
Kød:
Kødkvaliteten er god med et passende forhold mellem kød og fedt,
hvis fodringen har været hensigtmæssig.
Frugtbarhed og moderegenskaber:
God frugtbarhed, almmenne er små ved fødselen,
som oftes går let og de vokser hurtigt til.
Krav til omgivelserne:
Dyrene er nøjsomme og kan gå ude hele året- dog bør de kunne gå i læ
for stærk sol og regn i læmmetiden,
på normal græsning kræver racen intet tilskudsfoder.
Oprindelse
ved grænseændringen i 1920 fik vi en del får af en race,
der i Tyskland hedder hvidhovede kødfår.
Har fået sit danske navn efter marskområderne, hvor det er talrig.
Udseende:
Et stort hvidt får, ulden dækker dyrene fra mule til klove,
det er robust dyr med kraftige lemmer og
et kraftigt ulddække til at holde varmen i sus og blæst.
Størrelse:
får: 75-100 kg
vædder: 120-150 kg
Uld:
Uldydelsen er meget høj, og ulden er bølget, glansfuld og grov.
Egner sig fortrinlig til tæppevævning.
Kød:
God slagtekvalitet over middel
Frugtbarhed og moderegenskaber:
meget høj frugtbarhed med god mælke ydelse.
Har genenmgående lete læmninger og gode moderinstinkter.
Krav til omgivelserne:
Klarer sig glimrende på lavlandsjorder i det barske marskområder,
hvor græsarealerne oftes er næringsrige.
Racen har vundet indpas mange andre steder i landet med gode resultater.t
Oprindelse
Oxforddownfårene stammer fra England,
hvor racen belv anerkendt i 1862,
de første får kom til Danmark i 1880- erne
Udseende:
Tilhøre de sorthovede kødracefår og rangerer som det
tungste af alle fåreracer i Danmark,
kropulden er hvid, medens hoved og ben er sorte,
Størrelse:
Får: 85-115 kg
Vædder: 100-120 kg
Uld:
Ulden er finfibret og lang, så den kan bruges til håndspinding
og til bløde strikkevarer.
Kød:
Oxforddown er specialiseret til kødproduktion
og udviklet til at have en lang kødfuld ryg og store køller.
Frugtbarhed og moderegenskaber:
Giver mange lam med gode tilvækstegenskaber,
under gode græsningsforhold er lammmene slagtfærdig på 60-90 dage.
Krav til omgivelserne:
Racen trives bedst på den gode kalkrige jord med græsning,
størrelsen kræver mere af hegn, husplads, vinterfodring m.m.
end de mindre racer .
Oprindelse:
Racen er udviklet i Norge med det formål at få et får med sammen
gode egenskaber som det norske naturfår spelsau,
men med større kødansætning og en ren dækuld med
bedre anvendelsemuligheder.
Udseende:
Hvidt får med glansfuldt hoved med brune ansætninger på hoved og benen.
Fårene har et ædelt hoved med vågent blik,
fårene har et roligt og tillidsfuldt gemyt og er lette at holde bag hegn.
Størrelse:
Får: 60-80 kg
Vædder; 100-120 kg
Uld:
Ulden er hvid, blød. lang,finfibret, og glansfuld
særdels velegnet til håndspinding.
Kød:
God slagtekvalitet med lav fedtansætning og god smag
opnået på baggrund af racen evne til at udnytte
næsten alle føde emne.
Frugtbarhed og moderegenskaber :
Frugtbarheden er over midddel, ældre får har meget ofte trillinger.
Fårene malker meget og længe,
hvorfor lammen har en til vækst på højde med
de tungste racer.
Krav til omgivelserne:
Dyrene er hårdføre og nøjsomme og er i deres fødevalg
meget alsidige er bygget til at gå langt efter føde
på græsgangene i de norske fjelde,
hvorfor den oftes anvendes til naturpleje i
naturområder udnytter gerne "overskud" fra have og skov.
Velegnet til det mindre fårehold, går gerne ude hele året.
hundeuld
Besvar med citat