Forside Forum Link/Download Chat Genveje Medlemmer Min Profil Kalender FAQ

Side 4 af 6 FørsteFørste 123456 SidsteSidste
Viser resultater 31 til 40 af 57

Emner: Bondekonens vinkelsjal fra A til Å

  1. #31
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet Bondekonen

    Frembinding: frembindingen fæstner trendtrådene til tøjbommen (=stofbommen=klædebommen=forbommen), og samtidig skal alle tråde være lige stramme.

    Jeg begynder med et bundt ad gangen, løbeknuden løsnes og bundtet børstes med en lille børste (neglebørste eller lignende). Når jeg mener, trådene er lige stramme, binder jeg en knude på bundtet. Det skal gøres uden at slippe bundtet, ellers er børstningen forgæves. Knuden er bare en almindelig knude.

    1. Trådene børstes for at få samme spænding.
    2. Børsten får trådene til at ligge parallelt.
    3. Bundtet holdes stramt mens knuden formes.
    Vedhæftede billeder Vedhæftede billeder
    • Filtype: jpg 1.jpg (21,2 Kb, 6 visninger)
    • Filtype: jpg 2.jpg (18,3 Kb, 7 visninger)
    • Filtype: jpg 3.jpg (18,6 Kb, 6 visninger)
    Venlig hilsen
    Rokken

  2. #32
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet Bondekonen

    Nu skal bundterne bindes frem til stofbommen, det gør jeg med et bundt fiskegarn.
    På klapvæven er der en række tænder som fiskegarnet føres rundt om. På større væve er der en kæp, som snoren føres rundt om i stedet - det er på mange måder nemmere.

    Fiskegarnet fastgøres i siden af stofbommen, føres gennem midten af det første bundt trendtråde, rundt om en tand og derefter gennem midten af det næste bundt trendtråde, rundt om næste tand osv. Det er vigtigt at trådene går lige fra bagbom til stofbom, det skal tilpasses inde ved tænderne.

    1.De første bundter fæstnes.
    2.Fiskegarnet føres gennem midten af bundtet, og skal gå samme vej hver gang - her nedefra og op.
    3.Sådan kan tilpasningen ske, en gang i mellem går fiskegarnet tilbage i samme mellemrum som det kom fra, andre gange i det næste mellemrum.
    Vedhæftede billeder Vedhæftede billeder
    • Filtype: jpg 1.jpg (20,8 Kb, 8 visninger)
    • Filtype: jpg 2.jpg (19,4 Kb, 9 visninger)
    • Filtype: jpg 3.jpg (5,4 Kb, 14 visninger)
    Venlig hilsen
    Rokken

  3. #33
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet Bondekonen

    Når alle tråde er fastgjort, skal fiskegarnet reguleres så alle bundter er lige stramme. Det kræver lidt håndelag at få strammet uden at fiskegarnet hopper af tænderne samtidig med at det skal holdes stramt, men ikke for stramt.

    Måske skinner det igennem forklaringen at dette ikke er mit yndlingspunkt, rent faktisk er det den eneste del af væveprocessen jeg ikke bryder mig om. Men det tager heldigvis ikke ret lang tid.

    Når alle bundter er lige stramme, fastgøres fiskegarnet grundigt i siderne, og to trekantede pinde lægges på hver sin side af tænderne for at holde alt på plads, og beskyttet tænderne. Trekantspindene bindes fast, jeg bruger jerseystrimler til det.


    1.Her er alle bundterne fastgjort.
    2.Trekantpindene fastgøres med strimler.
    Vedhæftede billeder Vedhæftede billeder
    • Filtype: jpg 1.jpg (19,6 Kb, 8 visninger)
    • Filtype: jpg 2.jpg (20,8 Kb, 13 visninger)
    Venlig hilsen
    Rokken

  4. #34
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet Bondekonen

    Nu skal skeldannelsen kontrolleres. Det er altid spændende om det virker som det skal, eller om der slet ikke er noget der vil skilles ad.

    Jeg har to sæt skelkæppe i, derfor bliver skellet ret lille. Efter jeg har kontrolleret er der overhovedet er et skel, trækker jeg det ene sæt skelkæppe ud, så jælper det gevaldigt, som det ses på billederne nedenfor.

    I en stor væv er der så meget afstand fra forbom til bagbom (det kaldes vævens dybde) at det ikke er nødvendigt at fjerne skelkæppene - de kan være rare at have hvis der knækker en trendtråd, så er det nemmere at se hvor den hører til. Men den lille klapvæv er ikke ret dyb, så der vil jeg nok vove at fjerne skelkæppene helt (først når jeg er sikker på alt er iorden) for at få et godt stort skel.
    1.Der er et ret smalt skel her, det kan give problemer under vævningen, så jeg fjerner det ene sæt skelkæppe, det med striberne.
    2.Her er det ene sæt skelkæppe fjernet, og det hjalp meget på skellet.
    Vedhæftede billeder Vedhæftede billeder
    • Filtype: jpg 1.jpg (7,8 Kb, 9 visninger)
    • Filtype: jpg 2.jpg (8,6 Kb, 8 visninger)
    Venlig hilsen
    Rokken

  5. #35
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet Bondekonen

    Det er på tide at prøvevæve. Først skal jeg spole islætsgarn på en spole der skal sidde i skytten (som er det redskab der bruges til at føre islættet gennem skellet).

    Her er det vigtigt ikke at komme for tæt ud til kanten af spolen, hvis garnet smutter ud over, går det i fiddivauv, og det er ærgerligt at bruge tid på at rede det ud igen.

    Jeg viser et begynder-trick, nemlig at spole to "klumper" i hver side og bagefter fylde ud mellem dem, og undgå at overskride dem ud mod enden af spolen.

    1.Hånden styrer hvor tråden lægger sig. Det er nemmest når hånden holdes tæt på spolen.
    2. Klumperne i hver side skal forhindre tråden i at løbe ud over enderne.
    3. Sådan skal den færdige spole gerne se ud.
    Vedhæftede billeder Vedhæftede billeder
    • Filtype: jpg 1.jpg (26,3 Kb, 5 visninger)
    • Filtype: jpg 2.jpg (10,1 Kb, 3 visninger)
    • Filtype: jpg 3.jpg (7,8 Kb, 3 visninger)
    Venlig hilsen
    Rokken

  6. #36
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet Bondekonen

    Nu er jeg klar til at prøvevæve. Først slår jeg et par strimler i for at få trådene til at lægge sig pænt og udjævne gabene fra frembindingen.

    Så væver jeg med lidt forskellige farver for at se hvordan det ser ud i praksis. Det er ikke helt som jeg havde forudset - jeg havde tænkt jeg ville have hvidt islæt for at få den hvide stribe til at stå klart frem på stribesiden - det gør den også fint, men det grønne ser keeeedeligt ud, og det var bestemt ikke meningen.

    Så nu vil jeg gå og kigge på det lidt i forskellig belysning inden jeg vælger endeligt. Der er ingen grund til at forhaste sig og fortryde bagefter.

    1.En anden spolemetode. Her føres tråden fra side til side, lidt smallere for hver gang, igen for at forhindre at tråden skal glide ud over enderne af spolen.
    2. Jeg væver bare en cm. eller to med hver farve.
    3,Nærbillede af stoffet.
    Vedhæftede billeder Vedhæftede billeder
    • Filtype: jpg 1.jpg (8,2 Kb, 4 visninger)
    • Filtype: jpg 2.jpg (7,8 Kb, 5 visninger)
    • Filtype: jpg 3.jpg (3,4 Kb, 60 visninger)
    Venlig hilsen
    Rokken

  7. #37
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet

    Jeg har besluttet mig til det grønne islæt - det giver en klar grøn farve i de grønne områder.

    Jeg har lagt to tæppeskytter ind for at have noget at slå op imod, dernæst har jeg vævet 4 indslag med en kontrastfarve, de skal holde den første blivende trendtråd på plads indtil jeg snor frynserne, så piller jeg den af efterhånden som frynserne skal dannes.
    Vedhæftede billeder Vedhæftede billeder
    • Filtype: jpg 11.jpg (21,4 Kb, 8 visninger)
    Venlig hilsen
    Rokken

  8. #38
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet Bondekonen

    Jeg tilstræber at få en lærred i balance, dvs. at tætheden i trend og islæt skal være ens. Jeg har brugt en 45/10 kam, altså er der 45 trendtråde på 10 cm (i hvert lag), så jeg skal have 45 islæt på 10 cm. Det kontrolleres med en tælletråd, som jeg lægger ind for hvert 9. indslag (i hvert fald i begyndelsen, senere måske lidt sjældnere), når jeg så måler, skal de 9 indslag fylde 2 cm.

    Tælletråden lægges ind i lukket skel, ellers er det så svært at fjerne den bagefter.

    1. Jeg plukker op med lillefingeren og trækker tråden igennem med den.
    2. Her er tråden lagt på plads.
    3. Det er bedst at væve lidt mere inden kontrolmålingen foretages. Her passer det fint.
    Vedhæftede billeder Vedhæftede billeder
    • Filtype: jpg 1.jpg (13,8 Kb, 3 visninger)
    • Filtype: jpg 2.jpg (6,0 Kb, 3 visninger)
    • Filtype: jpg 3.jpg (9,5 Kb, 4 visninger)
    Venlig hilsen
    Rokken

  9. #39
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet Bondekonen

    Jeg vil også lige vise hvordan islættet lægges ind.

    Skytten sendes afsted med den ene hånd. Tommelfingeren styrer skyttens retning sammen med ringfinger og lillefinger, pegefinger og langefinger skubber skytten ind i skellet, helst med tilpas fart så den ryger helt igennem til den anden side, hvor den anden hånd tager imod.

    Islætstråden lægges i en bue for ellers bliver det vævede smallere og smallere fordi noget af islætstrådens længde går til bugtninger op og ned mellem trendtrådene.

    1, Den ene hånd sender skytten afsted.
    2.Den anden hånd tager imod.
    3. Islætstråden lægges i en bue.
    Vedhæftede billeder Vedhæftede billeder
    • Filtype: jpg 1.jpg (20,1 Kb, 3 visninger)
    • Filtype: jpg 2.jpg (21,6 Kb, 3 visninger)
    • Filtype: jpg 3.jpg (19,1 Kb, 5 visninger)
    Venlig hilsen
    Rokken

  10. #40
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Bondekonen

    Til sidst lægges islættet til med slagbordet. Selvom det hedder et slag-bord, skal det ikke bruges til at slå med, kun hvis man væver kludetæpper.

    1.Islættet lægges til, pas på tætheden bliver korrekt. Husk at holde midt på slagbordet.
    Vedhæftede billeder Vedhæftede billeder
    • Filtype: jpg 1.jpg (20,5 Kb, 2 visninger)
    Venlig hilsen
    Rokken

Regler for indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke besvarer
  • Du kan ikke vedhæfte
  • Du kan ikke redigerer din post
  •