For at holde styr på at jeg får striberne de rigtige steder, tæller trådene op i bundter så det passer...det gør det så bare ikke.
Der er nemlig 8 tråde for meget i det sidste bundt.
En ekstra optælling viser at der ER 8 tråde for meget. Jeg har med andre ord kørt en omgang for meget på trendbordet (det passer nemlig med en ekstra skærgang, jeg skar jo trenden med 4 tråde samtidig).
Nå, det er nu ikke nogen stor skade, jeg fordeler blot de 8 tråde med 4 ekstra i hver side, det er såmænd også med til at samle striberne, ellers kan man få en fornemmelse af at den yderste kant er smallere end de andre striber, så det er alt i alt godt nok at jeg har talt forkert.
Nu er jeg klar til at gå igang.
Jeg søller lige igennem, dvs. 1. tråd på 1.skaft, 2. tråd på 2.skaft, 3. på 3. og 4. på 4., 5. tråd skal så på 1.skaft, 6. på 2. og så fremdeles. 1.skaft er det længst væk fra væverens plads, og så tælles indad.
Som altid skal trådene komme i den rette rækkefølge (som skellet viser) og ingen må krydse hinanden.
Søllerne skal også benyttes i rigtig rækkefølge, men det giver næsten sig selv, for de kan kun trækkes fri efter tur.
En fejlrettende arbejdsgang er her at jeg tæller 4 søller op på hvert skaft, og tager 16 tråde frem, så skal det passe når jeg er færdig med bundtet. Der kan naturligvis stadig opstå fejl, men katastrofens omfang er begrænset til at der skal byttes om på nogle tråde. Det er først rigtig besværligt hvis der mangler tråde eller søller.
Derefter tager jeg fire tråde og fire søller frem og søller dem først.
1. Her er talt tråde op og trukket søller frem så det passer sammen.
2.Sådan kan tråden føres gennem søløjet.
3. Her kan I se hvordan jeg holder styr på rækkefølgen af fire tråde, jeg tæller dem op i højre hånd, og putter venstre hånds fingre ind i mellemrummene, det passer lige med en håndfuld.
Hmm - billederne er godt nok ikke ret gode - de er lidt over 25 KB for hvis jeg gjorde dem ret meget større kom de over 30. Jeg håber I kan se lidt alligevel.
Arbejdet skrider nu planmæssigt frem, jeg vil tro det vil tage et par timer eller 3 at sølle de 440 tråde.
Det er et meget stilfærdigt og roligt arbejde, og mens jeg søller, lærer jeg tråden at kende, og mærker hvordan den føles, strækker sig og lægger sig.
Det er en meget behagelig kvalitet at arbejde med, den lugter ganske svagt af silke (og lidt af spindolie, men ikke nok til at ødelægge fornøjelsen ved silkeduften), og den er blød og behagelig at arbejde med.
Jeg glæder mig til at arbejde videre med garnet.
Nu er det ritningen det gælder: at ritte er at føre trådene igennem mellemrummene i en lukket kam.
Formålet med kammen er dobbelt - dels holder kammen trendtrådene i den rigtige afstand, dels sørger kammen for at islættet lægges lige i. Væveren skal så sørge for at islætstrådene lægges i i den rigtige afstand - men det kan jeg komme tilbage til når jeg kommer dertil.
Til at trække tråden gennem mellemrummene i kammen bruges en rittenål. Jeg har 3 forskellige rittenåle, en af metal med krog i begge ender og en næsten magen til af hvid plast (hvis det skulle være rigtig fint skulle det nok have været elfenben). Den røde rittenål er også af plast og kan desuden bruges til at sølle med, det kan være rart at bruge søllenål, når det er meget tynde tråde jeg arbejder med. Derudover har den røde den fordel at den har en snor i enden som jeg kan binde om lillefingeren, så skal jeg ikke ned under væven og rode rundt hver gang jeg taber den (det sker dog mest når jeg søller).
Jeg søllede fra højre mod venstre, men jeg ritter fra venstre mod højre.
Først løser jeg knuden på bundtet. Højre hånd holder bundtet mens venstre hånd tæller 8 tråde op, nemlig 2 i hvert fingermellemrum. Når jeg alligevel har fat i trådene, ser jeg lige efter om de er søllet rigtigt og ingen er snoet om hinanden. Så fører jeg rittenålen nedefra gennem det rigtige mellemrum, griber fat om den rigtige tråd (som er dobbelt) og trækker tråden igennem kammen. Når jeg er færdig med bundtet binder jeg en lille løbeknude på det, denne gang er det vigtigt at løbeknuden vender rigtigt, nemlig sådan at hvis kammen skulle falde ned, må knuden ikke løse sig op - ellers kunne jeg begynde forfra. Når jeg søller er det lidt ligemeget hvilken vej knuden vender, jeg plejer at vende den så jeg kan stramme knuden på plads ved søllerne.
Jeg vil gerne vise hvordan jeg ritter, men det kræver at min datter kommer fra skole og kan tage billedet - jeg bruger jo begge hænder og det er ikke nemt at tage billeder med næsen.
1. Her kan I se løbeknuden. Den er magen til den man begynder med når man slår masker op.
2. Kammen hviler på to bærekæppe.
Hvis nogen undrer sig over hvorfor jeg trækker 2 tråde gennem hvert rum, så er det fordi sjalet skal væves i to lag ovenpå hinanden, så de to tråde er en tråd fra hvert lag.
Kammen er en 45/10 kam, det betyder at der er 45 mellemrum på 10 cm.
Og inden jeg overhovedet gik igang med at ritte, målte jeg omhyggeligt ud så trenden bliver placeret midt i kammen og dermed midt i væven.
Det tager ikke ret lang tid at ritte, jeg vil tro højst en time til denne her trend.
1.Her tælles trådene op fra bundtet, og samtidig kontrolleres sølningen for fejl.
2.Trådene holdes i mellemrummene mellem fingrene ligesom ved sølningen.
3. Sådan trækkes tråden igennem. Den hvide tråd i baggrunden har ikke noget med sagen at gøre, den markerer første rit ved udmålingen.
Nu er jeg færdig med at ritte. Jeg synes det ser så fint ud når trådene ligger sådan smukt på række.
Det sidste jeg skal, er med mit falkeblik (som er godt at have) at se hen over kammen og sikre at der ikke er tomme rit, eller rit der ser ud til at have for mange tråde (ret usandsynligt, et tomt rit er en mere almindelig fejl). Det er altid nemmest at rette evt. fejl så tidligt som muligt.
1.Det ser så fint ud synes jeg.
2.Her er et nærbillede (falkeblikket)
Der mangler endnu to arbejdsgange inden opsætningen er klar til at væve på - nemlig frembinding og opbinding.
Frembindingen fæstner trendtrådene til tøjbommen.
Opbindingen bestemmer mønsterdannelsen i samspil med sølningen.
På min store væv binder jeg frem først og binder op bagefter, men på denne lille klapvæv foretrækker jeg at binde op før jeg binder frem, så er der nemlig bedre plads til mig under væven når trendtrådene endnu ikke går helt frem til tøjbommen.
Teorien der forklarer mønsterdannelsen, hedder bindingslære, og er et stort fagområde i sig selv. Jeg vil ikke komme nærmere ind på det her, men gerne antyde lidt om hvordan opbindingen fungerer.
Hvis du ikke forstår det, skal du ikke føle dig dum, jeg kender erfarne vævere, der åbent indrømmer at de aldrig har forstået det, men de har lært udenad hvordan det virker, og det kan sagtens være nok til at man kan følge en væveopskrift. (Det er lidt som med strikning, mange kan strikke de fineste ting uden selv at kunne konstruere en opskrift.)
Skafterne, som søllerne sidder på, skal hæves og sænkes for at få et skel, altså det mellemrum mellem trendtrådene, som islætstråden skal føres igennem. Måden hvorpå skafterne hæves og sænkes, giver mønsterdannelsen.
Skaftet sænkes ved at trække i den snor der er bundet om underskaftet. Denne snor er forbundet med den øverste sideskammel, så når den øverste sideskammel er forbundet med en trampe, vil skaftet sænkes, når væveren træder på trampen. På denne måde fås den sænkende bevægelse.
Skaftet hæves ved at trække i en snor der er forbundet med topskamlerne, som er bundet til overskaftet ude i siden. Denne snor forbindes til den nederste sideskammel, som igen forbindes til en trampe. På denne måde fås den hævende bevægelse.
En trampe forbindes til hhv. øvre og nedre sideskamler på de skafter som skal sænkes hhv. hæves når trampen trædes.
Og indrømmet - ovenstående giver mest mening for de indviede.
1. Billedet her viser sideskamler og tramper inden opbindingen. Tramperne er de 6 pinde der rækker ind i billedet, sideskamlerne er de pinde der sidder fast i den ene side af væven.
Jeg viser også et billede af min arbejdsmappe med de notater jeg har gjort indtil nu, det lille ternede felt er opbindingsfeltet, de sorte felter angiver de sænkende bevægelser og de hvide de hævende. Det er med andre ord her, mønsterdannelsen bestemmes. Ved siden af feltet ses sølningen og ovenover ses trampningen.
1. Opbindingen er færdig.
2. Det er ikke nemt at se, men de indviede kan måske gætte hvad der er hvad.
Administrator
hundeuld
Regler for indlæg
Besvar med citat