Hvem væver og hvorfor

[rokken]

Jeg er bange for at Glimåkra ikke fremstiller Aktivvæven mere, og Glimåkra er også blevet solgt til -øøhh- AB-et-eller-andet. Måske kan nogen andre huske det firma?

Men min veninde var heldig at finde en i den blå avis for et stykke tid siden, så det er bare med at holde øje.

[rokken]

Netop nu er jeg igang med at væve noget møbelstof til en lille lænestol vi har. Jeg er lidt spændt på om jeg kan finde ud af at betrække den, men jeg har en nabo der har gået på stoleombetrækningskursus, så hun har måske nogle fif.

Og lige nu er jeg i en kritisk fase - jeg mangler nemlig kun ca. 40 cm
Og eftersom jeg endnu ikke har planlagt et nyt projekt i detaljer (selvom jeg har sådan 5-7 ideer), tør jeg næsten ikke at væve på det, for tænk nu hvis jeg blev færdig inden jeg var klar til at gå igang med det næste

Det er dog næsten ved at falde på plads nu, jeg har lavet en vikleprøve i et garn af silke og uld som jeg vil væve et vinkelsjal af, jeg mangler blot de sidste beregninger for at være klar til at skære trend. Og så må jeg endelig få udtænkt et laaaangt projekt mens jeg væver på det, så jeg ikke havner i denne situation igen foreløbig.

[rokken]

Uha uha bondekonen har du ikke noget at lave.. jamen jamen det får man ryste ture af jeg havde det sidste for sådan ca 35 år siden...

[rokken]

Ja, det er rigtig grimt at blive færdig med væven i utide. Jeg kunne også lade være med at sætte en trend op på 3 m. Det er alt for lidt.

Problemet opstår især fordi at det skære trend kræver noget sammenhængende tid, det er ikke noget jeg kan gå til og fra. Så jeg skulle sørge for at skære den nye trend et lille stykke tid inden jeg er færdig med det forrige arbejde.

Det hjælper nok når vævestuen er færdig, for så kan jeg have trendbordet stående fremme, det gør det noget nemmere at komme til. Det glæder jeg mig rigtig meget til.

[rokken]

Det er lidt pudsigt, for selve væveprocessen er (for mig) bare noget, jeg skal ha´ gjort - det mest spændende er, når det bliver klippet ned - om resultatet er som forventet.

Jeg har altid opnået det forventede resultat , men selve forberedelserne til opsætningen - idéer, farvevalg, beregning og skæring af trend + opsætning på væven er bare en skøn proces.

Jeg fik engang en helt speciel bestilling på et tørklæde - med vejledning fra mig valgte hun selv sit design af et tørkæde - hun var (er) meget kritisk, så jeg var meget spændt på "dommen".

Jeg fik UG+

Så er detr noget ved at lave et bestillingsarbejde.

Hun lovede så at lave noget keramik til mig ... og gæt lige, hvad jeg har fået!!!

NUL og NADA

Nå, men så har jeg da osse lært dét!

[rokken]

Af skade bliver man klog

Men når jeg får vævet noget, så er det sådan, at jeg laver garn til 2 ,
så på den måde betaler jeg ..

[rokken]

Ja, har man engang vævet, vil man altid have sin væv tæt ved en. Jeg var i 1990 på Husflidsefterskole i Skjern, hvor jeg havde en dejlig væve-lærer, her ud fra, planlagde jeg indtil videre mit kommende liv. I 1994, var jeg først på højskole og dernæst 1. år på seminariet i Kerteminde. Men jeg vidste, at jeg ville være selvstændig, og ikke undervise, så derfor ændrede jeg kurs, og tog først ervhervsudd.

Da jeg så i 1999, havde fundet manden i mit liv, og mulighederne for at åbne butik dukkede op, ja så slog jeg til, og åbnede Vævestuen i HO, i den tro, at jeg skulle leve af at væve. Min kommende bedre halvdel var for nærrig til at jeg skulle købe en væv fra ny, så tømrer som han er, sagde han; den bygger jeg. Han kørte til Fyn og hentede 7 store bøgeplader, og så gik byggeriet igang. Vi fik en tegning på en lervad på 130cm, og byggede så en væv på 160cm. Men ak, virkeligheden går jo op for en, og penge skal der jo tjenes. Så var jeg så heldig, at det blev moderne at strikke, og væven blev sat lidt i baggrund. Nu har den ligget på "lager" i 5 år, men når nu vævning vinder frem, så skullle den da gerne komme til ære igen.

Så godt "initiv", jeg glæder mig til at følge med.

[rokken]

På opfordring fra en "nysgerrig bondekone" - jeg kalder det nu interesseret - vil jeg fortælle lidt om mit væveliv.

Som flere andre stiftede jeg, første gang bekedskab med vævning på Skals, hvor jeg var på et 3 mdrs kursus i fra maj 1979.

På Skals fandt jeg ud af at håndarbejdsvejen var noget for mig og i 1980 startede jeg så på Nordjyllands Håndarbejdsseminarium, hvor jeg havde rammevævning som tilvalgsfag.
Desværre havde jeg, på daværende tidspunkt, hverken plads eller råd til min egen væv - så fik jeg børn og selv om vi flyttede i hus blev der aldrig plads til en væv.

men - væveren i mig var der stadig - og en dag (ca. år 2003) ringede en veninde, at hvis jeg ville have hendes lille skaftevæv,( 1m, 6 skafter, 4 tramper) skulle jeg komme og hente den, ellers røg den på lossepladsen - jeg fik travlt.
Da jeg jo ikke havde vævet på skaftevæv siden Skals, meldte jeg mig på vævekursus - og så kom der endelig gang i vævningen, og nu stopper jeg aldrig igen, så da vi sidste år flyttede til en lejlighed fik væven en af de gode pladser.

Sidste efterår fik jeg en ca. 200 år gammel væv foræredne - den skulle, efter sigende, stadig fungere - og den skal min mand og jeg til at restaurere her i denne vinter, så det bliver spændende.

[rokken]

I Sønderborg er vi 4 - 5 piger der i de sidste år har haft alle vore væve i kælderen hos en veninde. Der har vi så vævet sammen hver tirsdag og torsdag formiddag. Vi lærte alle at væve på aftenskole, men fandt at det var både billigere og sjovere at lave noget sammen. Vi har 4 væve igang hele tiden, så vi hjælpes med trænd mv. På forhånd aftaler hvad vi laver i fællesskab så trænden kan opsættes til flere.
Det er blevet til plaider, mange grydelapper, flere vægtæpper, mange viskestykker, måtter og nogle enkelte store duge. Jeg selv har været meget glad for at væve løbere i papirgarn.
Desværre er huset, hvor vi væver blevet solgt til november, så nu må vi så se hvad vi gør. Vi har et sted hvor vi må væve, men min store væv (kan væve brede på 150 cm.) kan desværre ikke kan være der, så jeg må se om jeg kan få overbevist min mand om at væven vil pynte meget i stuen herhjemme, hvis skrivebordet får plads i et værelse.
God vævelyst

[rokken]

Hvor lyder det dejligt med en mini-vævekreds som den I har. Du må have dig en mindre væv til at sætte op der og så have den store derhjemme.

En væv fylder meget - ja - men det er et vidunderligt møbel, og har din mand først set glansen i dine øjne ved tanken om at den kunne stå i stuen og være tilgængelig HVER DAG, om ikke andet så til at klappe lidt på (jeg klapper på min, hver gang jeg går forbi), så må han da blive blød.

Da vi havde samlet min store væv oppe i den gule stue og jeg stod henført og aede på den, sagde min bonde: "Nu genkender jeg mejetærskerblikket hos dig". (Der er intet som en mejetærsker der kan få stjernene frem i øjnene på en landmand.)

Held og lykke med overtalelsen.