Jeg har sat op til 6 store badehåndklæder, men nu har jeg ikke fået vævet længe. Så lige her forleden fik jeg lige taget et nap, så nu mangler jeg ikke ret meget på det første, som I kan se af målestrimlen, som jeg kører med, mens jeg væver. Det første forsvinder jo ned om bommen, og så kan jeg ikke se, hvor langt, jeg har vævet.
Jeg overvejer at klippe det første af og sætte væven op igen til resten. Så kan jeg vaske det og se, hvordan det bliver. Det ville jo være ærgerligt at væve 6 håndklæder, der allesammen er for tætte eller for løse. Eller måske det slet ikke bliver til håndklæder, og jeg skal til at finde på noget andet at bruge de mange meter tråd til.
Det rum er simpelthen mit hjerterum. Jeg stjal det bare - det var egentlig sådan et pulterkammer, nærmest. Jeg tætnede vinduerne nødtørftigt, og om vinteren sidder jeg der nogle gange med en uøkonomisk elblæsevarmedims kørende for fuld udblæsning.
Jeg tror egentlig også, at det var sådan, håndklæderne var tænkt. De bliver omkring 85 x 130 cm, så det kan de godt bruges til.
Rummet er meget lille - kun ca 2,4 x 4 m, men det er udnyttet til fulde. Rummet er hamrende utæt, og om vinteren er det lidt svært at sidde der. Selve verandaen er nedrivningsklar, men det bliver altså ikke før, der er flyttet mindst en unge hjemmefra, så jeg kan få deres værelse.
Det føles som om det rum har givet mig mit liv tilbage, efter at jeg har tilbragt 12 år med kun at være mor og arbejdskraft. Nu er jeg også Tine og kvinde igen. Herligt!!
Det gælder om at finde ud af, hvad der er, der gør én glad. Og når man så har fundet ud af det, så skal man jagte det. Give køb på andre ting for at få tid til det. Jeg har en vævestue, men du skulle se min have - den bliver ikke rørt. Badeværelset er heller ikke for kønt, og nullermændene under sofaen springer ud og napper os i anklerne.
Jeg har en stigereol fra Ikea i det modsatte hjørne af væven. Den er 1,5 sektion bred (der kunne ikke være to) og den går helt til loftet (228 cm - jeg må stå på stol for at nå det øverste). Der kan være meget garn og redskaber i den.
Og så har jeg købt en rustik pilefletkurv hos Ikea med solide håndtag. Den passer lige til alle mine strikkeUFO'er. Så må jeg ikke have flere, end der kan være i den, men lige nu er den næsten tom (sådan da.....)
Man kan da kun blive inspireret af at sidde i det rum, hold op hvor er der hyggeligt (vi kan jo heldigvis ikke mærke kulden). Det er super flot, det der er på væven ...... om du skal pille det af eller ej har jeg ikke for 5 øre forstand på. Men for mig at se må det kunne bruges, uanset tætheden ...... vi skal nok finde på noget
Vidste jeg ikke bedre, kunne det sagtens være en beskrivelse af mit hjem.
Og pudsigt er det, at jeg faktisk er "på jagt" ... målet er i sigte, jeg mangler bare at trykke på aftrækkeren.
Jeg regner med at købe en lille andelsbolig på Lolland.
Langø ved Nakskov.
Det er vævet med skiftevis almindeligt tyndt blåt bomuldsvævegarn og så et fløjlsgarn - nærmest chenille. Ternene fremkommer ved, at væven er sat op, så chenillegarnet ligger mest på den ene side i det ene tern, og mest på den anden side i det næste tern. Chenillen er så turkis og flaskegrøn i dette håndklæde (men jeg har også marineblå og vinrød - og jeg har bestilt i nogle rosa/lilla farver hos Bondekonen, der skulle til Sverige). Jeg tænker, det bliver nogle dejlige gaver at have med ud til folk - og så er de ikke kønsspecifikke. Sjalerne kan man jo ikke rigtigt komme med til en mand, vel? Jeg kom til at sætte for meget garn op (jeg kunne ikke dividere 4 op i 12 - jeg fik det til 4), så jeg har egentlig til 8 håndklæder i den størrelse. Og når Bondekonen kommer hjem fra Sverige, har jeg også garn til det
Jeg synes faktisk, det er så nemt selv at forsvinde i hurlumhejet med arbejde, mand, børn og hus. Jeg blev sparket på en uges højskole af en kollega, og det vendte meget for mig. Jeg havde ikke haft væv sat op i 11 år, og jeg havde ikke sandet, hvor meget jeg havde savnet det. Min gamle væv var der ikke plads til (og det er der stadig ikke), men der er jo ikke noget, der forhindrer mig i at købe en mindre. Så det gjorde jeg.
Det var nærmest det bedste, jeg har gjort, de sidste mange år - måske lige bortset fra at få mine unger, men næsten i samme størrelsesorden.
Opsætning af væv
