Forside Forum Link/Download Chat Genveje Medlemmer Min Profil Kalender FAQ

Side 1 af 2 12 SidsteSidste
Viser resultater 1 til 10 af 18

Emner: Hvad er Sprang

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet Hvad er Sprang

    vtj:

    Jeg faldt lige over denne bog inde på QXL, er der nogen som kender til det at sprange. Det ligner en form for vævning
    Vedhæftede billeder Vedhæftede billeder
    • Filtype: jpg 1.jpg (28,5 Kb, 18 visninger)
    Venlig hilsen
    Rokken

  2. #2
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet hundeuld

    Spørg i vinden
    Spang
    fra Berlingske håndbog 1950

    En æld gammel flette teknik som an har fundet rester af ved udgravningerne af ægyptiske grave fra ca. 2000 år f. kr. og tillige i nordiske bronzealdergrave.
    S. har i renæssance tiden været udøvet over hele Europa blandt det højere kultur lag , for lidt efter lidt at optages af den øvrige befolkning.
    Endnu i vore dage udføres s. i afsides beliggende egne i Norge f. eks. I nordenfjeldske bygder i Meldalen og i Dovre, endvidere enkel steder i Galizien og Kroatien.
    Mindre ting som bånd eller borter kan flettes uden hjælp af særlige redskaber, kun ved at fæste tråden til et fast punkt, men drejer det sig om større ting, er det nødvendig at bruge en træramme, som står på gulvet.

    Rammen laves af glatte lister ca. 5 cm brede og 3 cm tykke.
    Den færdige rammes højde er ca. 125 cm bredden er 65 cm.
    Endvidere behøves 2 stålpinde (strikkepinde) og 4 flade træ pinde ( skelpinde) af sammen mål som rammen. De sidste må være 3 cm brede glatpudset og helst afrundet i enderne, evt. kan dog et par linealer anvendes.
    På rammens indvendige lodrette sider anbringes øskner i forskellige afstand . ( se billedet).
    Gennem disse øskner spændes nu tværs over rammen foroven og forneden stærke snore af sejlgarn eller lignede, i det afstanden mellem disse snore må være noget større end det bredde, man ønsker det færdige arbejde i.
    Er der ikke opgivet nogen særlige mål for arbejdet, anbringes som regel snorene med ca. 70 cm afstand fra hinanden. Evt. kan stålpindene samtidig hvile på øskenerne for at lette arbejdet ved opsætningen, da snorene let vil kunne give sig, men tages ud så snart fletningen er begynder.
    Materiale anvendes som regel grov, stærk tvundet hørtråd.
    Denne spændes eller vindes over de 2 tværliggende snore som rendegarn i en væv ( fig2).
    Man vil nu se , at halvdelen af trådene ligger over den udspændte snor og halvdelen under og man må stadig ved fletningen nøje påse , at over og undertråden holdes adskilte og ikke komme i urede.
    Man arbejder nu fra højre side over i venstre side.
    En skelpind stikkes ind foroven samtidig med at trådene krydses ( fig. 3 ).
    Når rækken er færdig, stikkes en anden skelpind ind gennem de sammen tråde.
    Ved derpå at skubbe denne sidste pind ned til den nederste tværsnor på rammen dannes samme fletning eller mønster forneden som foroven ( fig. 4 og 5 ) og trådene ligger nu skarpt adskilte i skel. Med venstre hånds 4 finger tager man ind i skellet over et passende parti tråde, medens tommelfingeren holder trådene fast fortil. Derefter slipper man de to første forreste tråde og tager med højre hånd den yderste bageste tråd slipper den næste forreste tråd, tager den næste bagerste tråd og så fremdeles skiftevis kun 1 tråd af gangen,( det er kun i begyndelsen der tages 2 tråde fra den ene side ), til man har fået alle trådene fra venstre hånd over i højre, hvor de holdes til man har sat skelpinden ind i det nye skel, som er dannet.
    På den måde forsættes med at tage nye tråde i venstre hånd og med højre stadig skiftes over og undertråd, idet højre pegefinger danner skel, til pinden kan anbringes og alle trådene er arbejdet igennem.
    Næste række begyndes med at tage kun 1 tråd bagfra og slippe 1 tråd forfra og så fremdeles rækken igennem .
    Tredie række bliver atter som den første , fjerde som den anden osv.
    På den måde danner ved grundslaget et net, idet de 2 sidst anbragte skelpinde bliver siddende.

    Ved at snor trådene flere gange kan der dannes en tætter bund, og ved at lukke op for en snoning fra foregående række kan der dannes et hul.
    Ved således at skifte med forskellige slag kan mønstret varieres i det uendelig.
    Når midten er nået, er mønstret bygget op fra begge sidder i 2 symmetriske halvdele.
    Der kan afsluttes, ved at tråd trækkes gennem skellet, for at forhindret snoning at løbe op, eller der kan hækles en række kædemasker tværs over arbejdet, idet den ene tråd trækkes igennem den anden ved hjælp af en hæklenål.
    Endvidere kan , før skelpindene tages ud, trækkes en tråd gennem skellet på hver side og trådene 3 og 3 fra hver side klippes over på midten og knyttes som frynser. Denne sidste fremgangs måde har været den mest benyttet, og således fremkommer frynseborter har i stor stil været anvendt af landbefolkningen på pyntehåndklæder, stolpebeklædning – knæduge og lign.

    og får et langt svar
    Vedhæftede billeder Vedhæftede billeder
    • Filtype: jpg 1.jpg (9,6 Kb, 9 visninger)
    • Filtype: jpg 2.jpg (8,0 Kb, 5 visninger)
    • Filtype: jpg 3.jpg (10,2 Kb, 7 visninger)
    Venlig hilsen
    Rokken

  3. #3
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet hundeuld

    Her er så rammen det bliver lavet på, og et stykke færdigt arbejde
    Vedhæftede billeder Vedhæftede billeder
    • Filtype: jpg 1.jpg (23,1 Kb, 12 visninger)
    • Filtype: jpg 2.jpg (28,0 Kb, 17 visninger)
    Venlig hilsen
    Rokken

  4. #4
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet Inge

    Så blev vi så klog... ikke dårligt
    Venlig hilsen
    Rokken

  5. #5
    Tilmeldingsdato
    03 Apr 2008
    Geografisk sted
    Morup Mølle, 7755 Bedsted Thy
    Indlæg
    8.833
    Ja, det er en slags mellemting mellem at væve og at flette. Jeg har også den sprange bog og kunne godt tænke mig at lære teknikken en dag.

  6. #6
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    15.075
    Ja, det ville være sjovt hvis der var en der ville tage det op, måske en Kreagruppe.
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

  7. #7
    Tilmeldingsdato
    03 Apr 2008
    Geografisk sted
    Morup Mølle, 7755 Bedsted Thy
    Indlæg
    8.833
    Jeg kender til en dame i Thy (Agnethe Odgaard), som før har haft kurser i sprangning, men jeg ved ikke om hun laver kurser mere. Hun er vist nok enten blind eller svagtseende. Jeg kender hende ikke personligt, men har læst om hende engang.

  8. #8
    Tilmeldingsdato
    30 Apr 2007
    Geografisk sted
    Nyrup
    Indlæg
    700
    Hold da op, jeg har før lavet sådan nogle flade rammer . men til billedvævning. Tænk hvad der er af gamle håndarbejdsteknikker
    Spelsauen
    varmestuestrikker

  9. #9
    Tilmeldingsdato
    03 Feb 2007
    Geografisk sted
    Esbjerg
    Indlæg
    64
    Jeg har vist også en bog om sprang et eller andet sted. Det er også min plan at lære det engang. Når der er mere tid
    knuzzzz hhzh
    You cannot do a kindness too soon, for you never know how soon it will be too late

  10. #10
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    15.075
    wouw hende må vi have fat i..det ville være dejligt at lærer, kan du komme til at lægge en reklame i for rokken i hendes næste indkøb
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

Side 1 af 2 12 SidsteSidste

Regler for indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke besvarer
  • Du kan ikke vedhæfte
  • Du kan ikke redigerer din post
  •